’The Good Fight’ sæson 3: Spinoff af hitserie er en af de vigtigste tv-oplevelser lige nu
Mange kender måske ’The Good Wife’, som var et fremragende, hyppigt Emmy-nomineret retssalsdrama om politisk manipulation og familiære omkostninger. Mange vil måske også mene, at spinoff-serier ofte blegner i forhold til moderserien. Men det gælder ikke ’The Good Fight’, hvis tredje sæson nu er aktuel på HBO Nordic.
Flere af karaktererne er gengangere fra ’The Good Wife’. Omtrent et år er gået, og den stoiske, stolte og sofistikerede Diane Lockhart (Christine Baranski) gør sig klar til at gå på pension. Ulykkeligvis befinder Dianes guddatter Maia (Rose Leslie) sig pludselig i centrum for en gigantisk, Bernard Madoff-inspireret økonomisk katastrofe, da hendes egen far har snydt for milliarder. Og ikke nok med det. Dianes pension er røget med ned i afløbets forkalkede ingenting.
Sæson 1 starter symbolsk med tiltrædelsen af Donald Trump som præsident. Pengeløs og med ankelkæde om benet tilslutter Diane sig – sammen med guddatter Maia – sin tidligere ansatte Lucca Quinn (Cush Jumbo, som man også kender fra ’The Good Wife’) i et afroamerikansk advokatfirma, som beskæftiger sig med blandt andet politivold mod sorte.
Serien har fra første sæson sat højaktuelle agendaer fra dagens Amerika i centrum. Donald Trump og et vaklende USA er det, hele bagtæppet er malet op imod. Fortællingen varierer eminent mellem det skøre og det seriøse. Den er en nådesløs skildring af den tid, vi – og naturligvis særligt amerikanerne – lever i, hvor magtløsheden både kan resultere i hovedrysten og knyttede næver. 
Hvor ’The Good Wife’ og til dels også de to første sæsoner af ’The Good Fight’ var reelle retssalsdramaer, er handlingen nu rykket mere ind bag tæpperne på lovens store forestillinger. Og her dampes der rigeligt med moralske knaster i paragraffernes store brændeovn.
Alt fra NDA-aftaler, #metoo, racediskrimination på arbejdspladsen og telefonaflytninger til politivold, the alt right, fake news og reality tv behandles med nuanceret røst. Som en stolt demokrat, der har svært ved at begribe den virkelighed, hun nu befinder sig i, er Diane et anderledes menneske end den kontrollerede udgave, vi kender fra ’The Good Wife’.
Hun går gennem stadier af fortvivlelse i sæson 1 til paranoia og angst i sæson 2. Her begynder hun ligeledes at mikrodosere psilocybin for at håndtere verden omkring sig, hvilket kun bidrager til en virkelighedsopfattelse, hvor man ikke længere ved, hvad der er virkeligt, drøm eller mareridt. I sæson 3 omfavner hun nu en kontrolleret og organiseret vrede og tilslutter sig tilmed en undergrundsbevægelse i kampen mod Trump. Skørt? Ja. Men også virkelig godt.
Ind på scenen i sæson 3 træder Martin Sheen som en komplet depraveret, nihilistisk, overkarikeret, Roy Cohn-begærende nutterball af en advokat. Han bliver en arketype på et nærmest surreelt landskab, som samtidig kun er alt for virkeligt. Det, der før blot var satire, er nu virkelighed.
’The Good Fight’ er en af de eneste serier, der så direkte smækker skinnebenet i kæben på vores politiske samtid, post-fakta, post-lovgivning, post-sandhed og post-mening. En skarpsleben, sjov og kogende stemme, som den kæder en apokalyptisk absurditet sammen med nutidens politiske paradigmeskifte. Simpelthen en af de bedste og vigtigste serier lige nu.
Kort sagt:
’The Good Fight’ bør ses af alle med den mindste interesse for vores politiske samtid.