‘Countdown’: Debutfilm er den lette genvej til et gyserkick
Døden er mysteriet over dem alle. Men hvad nu, hvis du fik mulighed for at afmystificere døden? Hvis du kunne få at vide, hvor lang tid du har igen – vil du så vide det?
I gyserfilmen ’Countdown’ går en nedtællingsapp viralt. Den fortæller dig, hvor længe du har tilbage at leve i, og som så mange andre nysgerrige mennesker downloader den unge sygeplejerskestuderende Quinn (Elizabeth Lail) appen. Til Quinns store forskrækkelse fortæller den imidlertid, at hun kun har tre dage tilbage – og det, der startede som en sjov gimmick, bliver startskuddet til et psykisk mareridt.
Quinn møder Matt Monroe (Jordan Calloway), hvis tid ligeledes er ved at rinde ud. Som en parasit kryber appen længere og længere ind i deres hjerner og nærer sig ved deres fortrængte traumer, og de tvinges til både at forholde sig til deres fortid og de dystre forudsigelser.
Spillefilmdebutanten Justin Dec indkapsler nogle interessante dilemmaer i en tid, hvor vi tracker, hvor langt vi går, hvad vi spiser, og hvordan vi sover. De nye teknologiske muligheder giver os redskaberne til at kontrollere og styre nærmest alt i vores tilværelse. Så selvom den er ekstrem, passer ideen om en app, der ved, hvornår vi skal forlade vores kødelige hylster, fint ind i den moderne verdensorden, mens den dystopisk rejser nogle fine eksistentielle spørgsmål. Gør den teknologiske udvikling vores liv bedre, eller er det en forbandelse at få viden, som vi måske ikke burde have? Hvor meget kan vi styre, og hvor meget er forudbestemt?
Tankerne ledes unægtelig hen mod ’Final Destination’-filmene, der også satte menneskets skæbne i spil. Men hvor den første i gyserrækken var gruopvækkende og nytænkende, ender ’Countdown’ desværre som en generisk gyser, hvis interessante mysterier kvæles af et overforbrug af horrorklicheer.
Appen kryber under huden på karaktererne, men filmen kryber ikke under huden på publikum. Man forlader måske nok biografen med svedige håndflader og hjertebanken efter et bombardement af letkøbte jumpscares, men så snart kroppen falder til ro, forsvinder ’Countdown’ også fra bevidstheden.
Kort sagt:
Det mest skræmmende ved ’Countdown’ er, hvor meget den ligner alle andre gyserfilm.