’Pleaser’: Talentfuld DR3-serie har totalt tjek på tragikomikken
Hvis der er én ting, Jesus Kristus har belemret menneskeheden med, er det instruksen om, at man skal vende den anden kind til. Hvilket anno 2020 kan oversættes til at være en pleaser. En person, der er behagesyg og konfliktsky grænsende til det selvudslettende.
Sådan én er Molly, der er hovedkarakteren i den nye DR3-serie med netop titlen ’Pleaser’. Kvinden bag projektet er debutanten Stine Rosenfeldt Bjerregaard, som nogle måske vil genkende fra kanalens satirevideoer, der udover at spille hovedrollen har instrueret og forfattet manus med udgangspunkt i oplevelser fra sit eget liv.
Molly er i slutningen af 20’erne og kæmper med at finde sin egen vej i tilværelsen, hvilket ikke er så let. For selvom hun prøver at være tjekket i sin Jada-frakke med pelskant og går ironisk med alpehue, mens hun søger utaknemmelige jobs i mediebranchen, kan hun ikke finde ud af at sige fra. Hverken over for sin kærlige, men ultramanipulerende mor, sin psykisk syge alkoholikerfar eller sine veninder: den usikre og lidt giftige Mira og mere kimonoflippede slof Le.
Pleaser-Molly er derfor faretruende tæt på at ende som martyren på korset, hvis hun ikke vil drukne i andre folks behov. For Mor Lone vil have beauty-aftener og dele tøj, ligesom hendes kollega Lone Lau gør med sin datter. Den fordrukne far vil have hende til at spise brændt kalvehalesuppe, han har tilberedt i en brandert (selvom Molly er pescetar på ottende år), og barndomsveninden vil vide, om Molly er værd at beholde i sin »indre skal« af venskaber.
Der skal lyde en hjertelig applaus for Sofie Stougaards Mor Lone, der med sine allestedsnærværende referencer til førnævnte »Lone Lau« er en af ’Pleaser’s mest vellykkede gimmicks. Med en genial balance mellem komik og alvor stjæler på hun på sin egen irriterende facon mit hjerte fra det første halvmaniske »Nej, du har også baret på!«, da hun dukker op på Mollys dørtrin i første scene. Uanmeldt og væbnet til mor-datter-hygge med gåsebryst fra bageren.
Da Molly får sagt, at hun faktisk er på vej hen for at besøge sin far, bemærker moren såret, og passivt aggressivt ad helvedes til, at »hun da bare spiser kagerne nede i bilen så«. Hvilket Mor Lone selvfølgelig ikke gør i sidste ende. For det kan Mollys pleaser-gen ikke leve med, så hun kommer ind til kaffe.
Uden at afsløre for meget bliver en livsomvæltende begivenhed i seriens start katalysator for, at Molly med museskridt afmonterer sin konfliktskyhed. Og hendes temmelig klodsede måde at gøre det på viser sig som en både rørende, vedkommende og underholdende serierejse.
Blandt de komiske forbilleder rumsterer millennial-mastodonter som ’Girls’ og ’Fleabag’. Men i sin sans for det tragikomiske minder ’Pleaser’ i sine bedste stunder også meget om den desværre alt for oversete, australske serie ’Please Like Me’, der især udmærkede sig med skildringen af forældrerelationer besværet af psykisk sygdom.
Dog er det synd at måle ’Pleaser’ op med de internationale succestitler, den trods alt ikke kan matche. Den opererer på en langt mindre skala og med betydeligt færre midler og bør i stedet roses for at stykke sin egen fine og veludførte fortælling sammen.
Originaliteten lever især i seriens virkelig intelligent humor og mange velskrevne oneliners, der vidner om Stine Rosenfeldt Bjerregaards talent.
Blandt de forstyrrende elementer er til tider forstyrrende dårligt statistskuespil og en håndfuld replikudvekslinger, hvor skuespillet og manuskriptet ikke går op i en højere enhed. Fortællingen fungerer bedst, når situationskomikken får lov til at fylde, ført an af Molly og Mor Lone, og de mere stereotype karakterer blot glimter i baggrunden.
’Pleaser’ er som de fleste af DR3’s serier tydeligvis produceret med et budget på kærlighed og kildevand. Men alligevel lykkes den langt henad vejen med at lave vand til vin. Derfor ville det også være spændende at se, hvad der ville ske, hvis DR satsede flere penge på DR3’s talentmasse, der jævnligt brillerer på satirefronten. ’Pleaser’ er et levende bevis på, at de også kan meget andet.
Kort sagt:
’Pleaser’ fortæller sjovt og vedkommende om nogle af det unge voksenlivs mest anstrengende forhold. Den bør ses alene for Sofie Stougaards kærlige Mor Lone fra curlinghelvede.
Anmeldt på baggrund af hele serien.