‘Homecoming’ sæson 2: Konspirationerne stikker af i efterfølgeren til Amazons thriller-perle
Første sæson ‘Homecoming’ var en intens og fortættet thriller med Julia Roberts som den tyngede servitrice Heidi Bergman, der indser, at hun har fortrængt sin tid som terapeut på et center for hjemvendte soldater.
Serien – baseret på en populær podcast – var fortalt i et udsøgt filmsprog med Hitchcock-lignende suspense, som blev forstærket af, at den ellers snørklede handling var kondenseret ned til ti korte afsnit: et forfriskende modspil til de endeløse fortsættelser og overflødige plottråde, der har suget spændingen ud af alt for mange serier.
Måske derfor gav det snarere anledning til skepsis end jubel, da det efter premieren blev annonceret, at anden sæson allerede var i støbeskeen. Den er nu landet på Amazon Prime og fører publikum dybere ind i medicinalgiganten Geist, der stod bag første sæsons hemmelige eksperimenter. Og selvom de syv nye afsnit breder mysteriet ud med flere intriger og fordækte planer, ville man ønske, at serien havde bevaret det mådehold, der gjorde originalen så binge-værdig.
Præmissen lægger op til et lignende drama om flakkende identiteter og fortrængte minder. Borte er Roberts, der i stedet har givet plads til Janelle Monáe i sin første seriehovedrolle. Monáe spiller en fortumlet kvinde, der vågner op i en robåd midt i en skovsø uden begreb om, hvem eller hvor hun er. Et gammelt militær-ID, en krøllet diner-serviet og et stiksår i armen er hendes eneste ledetråde, og hun skal nu forsøge at optrevle sin færden, der snart trækker blodige spor til forsøgene på hjemkomstcenteret.
I bedste ‘Memento’-stil udfoldes herefter de forudgående begivenheder, der gradvist antyder, at Monaés krigsveteran har forbindelser til ekssoldaten Walter Cruz (Stephan James) – og at hun selv er viklet ind i Geists stadig mere omfattende komplot. Men hvor første sæson på elegant vis sammenvævede to parallelle historier, er anden sæson fortalt langt mere lineært. Man skal derfor ikke meget mere end halvvejs igennem de syv afsnit, før den sitrende uro, som åbningsscenen slår an, for længst er dampet af.
Det skyldes ikke mindst, at historien primært fokuserer på de interne opgør i Geist-konsortiet. Her har receptionisten Audrey Temple (Hong Chau) udnyttet kollegaernes stridigheder til at sikre sig en topstilling lige under ejeren Leonard Geist (Chris Cooper), som viser sig at være mere gnaven havemand end kynisk CEO. De to kommer dog hurtigt på kant med hinanden, da det amerikanske forsvarsministerium pludselig begynder at udvise interesse i det aflivede Homecoming-projekt.
Man kan sagtens forstå, at seriens hovedforfattere Micah Bloomberg og Eli Horowitz har haft lyst til at uddybe den sammensværgelse, som de kun lod ane igennem første sæson. Men ved konsekvent at udpensle alle de skumle motiver i foretagendet afliver de også den mystik, der gjorde serien så nervepirrende til at starte med. Samtidig smører forfatterne alt for tykt på med vanvittige konspirationer og vovet dobbeltspil, som ville klæde selv den mest durkdrevne Bond-skurk.
Det er således svært at tro på, at det amerikanske militær gladeligt vil hjernevaske tusindvis af uskyldige soldater blot for at score kassen på medikamenter.
Det er også svært at tro på, at den filantropiske Leonard bare vil det bedste for menneskeheden, når han nu samtidig er chef for et gigantisk forretningsimperium.
Og det er især svært at tro på den ærgerrige forsvarsgeneral Francine Bunda (Joan Cusack), som er alt for karikeret i sit sydende magtbegær.
Trods alt har serien bibeholdt det visuelle overskud. Kyle Patrick Alvarez, der har overtaget instruktørstolen efter seriemaestroen Sam Esmail (‘Mr. Robot’), fastholder sine skuespillere i sirligt komponerede indstillinger og i raffinerede zooms gennem persienner og vinduesruder.
Man savner dog den tematiske ballast, der gav vægt under første sæsons stilfulde udtryk. Her spillede plottet på den hårfine grænse mellem fornægtelse og hukommelsestab. Men den psykologiske tvetydighed er fraværende i anden sæson, der står tilbage som en banal beretning om magtkampene mellem Geist og hans banemænd.
Kort sagt:
Anden omgang ‘Homecoming’ føles mere som en epilog til den originale serie end som en selvstændig fortælling.