’Boys State’: Sundance-vinder om politisk eksperiment på teenagedrenge er uhyre interessant
Det måske mest definerende for den amerikanske selvforståelse består i troen på, at USA’s måde at gøre tingene på er anderledes og i sidste ende også bedst. Den nationale stolthed har aldrig fejlet noget, og ser man Sundance-vinderen ’Boys State’ – der er en særdeles konkret demonstration af, hvor gode amerikanerne er til at videreføre begejstringen for det nationale projekt – tyder det da også på, at selvtilliden fortsat lever i bedste velgående.
Her følger man over 1.000 drenge i 17-års alderen, der i en intens uge er samlet for at deltage i det siden 1935 afholdte Texas Boys State (der findes et tilsvarende projekt for piger), hvor drengene indgår i et eksperiment, der skal inspirere til demokratisk forståelse og deltagelse. Det sker ved at simulere det politiske system, hvorfor deltagerne opdeles i to partier – nationalisterne og føderalisterne – og ellers imiterer de forskellige aspekter af politiks praktiske virkelighed.
Der skal således vælges repræsentanter til de centrale poster i partierne, hvoraf valget af hvert partis politiske leder er det vigtigste. Kulminationen på de tre uger er afstemningen om, hvem af de to partiledere, der skal være guvernør for Texas Boys State. Midlerne til at opnå dette, er som for de rigtige politikere: De må bruge offentlighedens arenaer til at overbevise om deres valgdygtighed, hvorfor der afholdes et væld af møder, debatter, taler og interviews om reelle politiske emner som våbenlove og retten til abort.
Den professionalisme, hvormed eksperimentet forløber, imponerer i en sådan grad, at det på mange måder ligner politik, som vi kender det. Det skyldes selvfølgelig arrangørernes dygtighed, men mest af alt må det tilskrives deltagerne.
Der er nemlig tale om eksemplariske unge mænd, som kun amerikanerne kan producere (adspurgt hvem der er hans største rollemodel, svarer en af de unge mænd til optagelsesprøven: »Kristus«). Det indebærer en næsten skræmmende overflod af veltalende, velreflekterede og uhyre politisk bevidste teenagedrenge, der kan citere den amerikanske forfatning i søvne og desuden ikke er bange for at tage ordet og give udtryk for deres holdninger.
Som sådan er Texas Boys State en fremvisning af det amerikanske demokrati i al sin herlighed, hvor landets fremtidige ledere med deres beundringsværdige evner og deltagelseslyst forsikrer om, at det amerikanske projekts videreførelse er i trygge hænder.
Det er klart en af filmens styrker, at den – med brug af et dynamisk fortælletempo – formår at formidle, hvor vitalt og stærkt konsolideret det amerikanske demokrati er blandt landets dygtige unge, idet det må antages at inspirere til en tilsvarende lyst til at deltage og værne om det. ’Boys State’ bliver dog først en rigtig interessant film, når den også bliver en undersøgelse af selvsamme politiske kulturs begrænsninger.
For selv om idealismen trives godt blandt drengene, er der ligeledes flere af dem, som i udpræget grad har taget ved lære af de hårde realiteter, der også præger amerikansk politik. Texas Boys State og politik generelt omtales som et spil, det handler om at vinde, hvilket indebærer løbende justeringer af de politiske overbevisninger samt en villighed til at tage beskidte kneb i brug i form af personlige angreb, der bevidst overdrives for at underminere modstanderen.
Den kyniske metode praktiseres specifikt af de toneangivende medlemmer blandt føderalisterne, mens nationalisterne står for den dydige tilgang, repræsenteret ved den ydmyge og empatiske partileder Steven Garza, der på mange måder er filmens hovedperson.
’Boys State’ viser dermed også, hvordan det amerikanske topartisystem nemt udvikler stammementaliteter og eskalerende dem-mod-os-diskurser. På samme tid er det en præmis for at blive valgt som guvernør, at man formår at tiltrække stemmer fra den anden lejr.
Det store spørgsmål bliver således, hvorvidt det er den idealistiske eller den kyniske tilgang, der vinder, og det er filmens egentlige bedrift at vise, hvordan gennemspilningen af en politisk simulation også bliver en portal ind til hjertet af den politiske virkelighed.
Kort sagt:
Apple-dokumentaren ’Boys State’ er en yderst interessant undersøgelse af, hvordan den politiske kultur i USA indoptages og videreføres blandt de teenagedrenge, der deltager i det politiske eksperiment, Texas Boys State.