’Greenland’: Gerard Butler drømmer om Grønland i effektiv katastrofefilm
Den skotske actionhelt Gerard Butler har tidligere både haft til opgave at redde den amerikanske præsident (’Olympus Has Fallen’) og resten af verden (’Geostorm’). I ’Greenland’ er han som bygningsingeniøren John mest bare opsat på at få sin lille familie i sikkerhed, inden kometen Clarke med kælenavnet Planet Killer udraderer alt liv på Jordens overflade.
Dermed kan de typiske træk ved katastrofefilmgenren selvfølgelig krydses af i Ric Roman Waughs biografaktuelle ’Greenland’: Civilisationens kollaps, desperation og store eksplosioner.
Mens alt endnu er fryd og gammen, og middelklassemanden John er sendt i supermarkedet efter Bud Light og hotdogbrød, får han en besynderlig varsling på sin mobil. En mekanisk stemme forklarer, at han sammen med hustruen Allison (Morena Baccarin fra ’Deadpool’) og deres syv-årige søn Nathan (Roger Dale Floyd fra ’Doctor Sleep’) vil blive evakueret til en hemmelig base.
Familien er tilsyneladende blevet udvalgt af regeringen, fordi de vil være nyttige for den lille gruppe af fremtidige overlevende. Havde de tilhørt den amerikanske elite, kunne udvælgelsesprocessen måske have fungeret som en kæk kritik af privilegier og forskelsbehandling i samfundet. Så fiks bliver ’Greenland’ dog aldrig med sine lettere sentimentale budskaber, der i stedet mest kredser om familiens sammenhold (som ikke bare kan overkomme en livstruende komet, men også ægtemandens utroskab).
Som filmens titel på forhånd afslører, går turen til Grønland. Da John og Allison imidlertid skilles ad og misser flyet, må de søge mod en alternativ lufthavn i Canada. På vejen dertil møder de hele spektret af egoistiske og empatiske reaktioner, som krisetider frembringer i ellers nogenlunde civiliserede mennesker. Selvom filmen er optaget før coronavirussens indtog, får man blandt andet et deja-vu til amerikanske butiksplyndringer i starten af landets nedlukningen.
Der ligger velsagtens en slet skjult kommentar i, at langt de fleste af filmens empatiske og hjælpsomme sidekarakterer har en anden hudfarve en hvid. John mødes tilmed af fremmedhad grundet sin skotske dialekt.
Det er imidlertid mest som spændingsfilm, at ’Greenland’ har sine kvaliteter. Specielt fortællingens første halvdel er skruet effektivt sammen. Man kan ikke lade være med at opleve bare lidt åndenød, da familien forsøger at kæmpe sig gennem skrigende menneskemasser for at nå en skæbnesvanger flyafgang, mens den diabetesramte søns insulintal også skal passes.
Til tider indrammes situationen også i frygtindgydende billeder fra oven, hvor menneskets forgængelighed bliver meget tydelig – det være sig når en regn af ildglødende kometstykker vælter ned over biler på en motorvejsbane, eller når en massiv klump af mennesker i myrestørrelse iler over en flyvebane og rammes af en dræbende eksplosion.
Selvom de basale spændingselementer altså er til stede, bringer ’Greenland’ i længden ikke nok overraskelser. Karaktererne er bestemt i stor fare, men de kommer aldrig for alvor derud, hvor de tvinges til at træffe ubehagelige valg i overlevelsens tegn.
’Greenland’ holder sig til at være en generisk og også fint underholdende katastrofefilm.
Kort sagt:
Gerard Butler og familien trues af en planetdræbende komet i den effektivt fortalte, men også ret gennemsnitlige katastrofefilm ’Greenland’.