’Project Power’: Joseph Gordon-Levitt og Jamie Foxx får superkræfter i stilforvirret Netflix-film
Som tilfældet er med mange 3-stjernede film, er der mere potentiale end realiseret værdi at hente i Netflix’ seneste actionsats ’Project Power’.
Konceptet, der er rent blikfang, lyder egentlig spændende på papiret – men i lighed med middelmådige genrekompagnoner á la ’Bright’ (også Netflix), ’Brightburn’ og ’Gemini Man’, mister man hurtigt interessen, når flash vægtes højere end substans. Det er en synd og en skam, at troværdig karakterudvikling og stærk historie skal nedprioriteres til fordel for en nem manuskriptidé:
Nogen har udviklet en pille, der giver modtageren en tilfældig superkraft i fem minutter. Hvem, der producerer pillen, er lidt uklart (uden tvivl ment som plot-brødkrummer til en toer), men ’de’ distribuerer frit pillerne til New Orleans’ underverden, der så sælger dem videre til aspirerende bankrøvere, nysgerrige teenagere og strissere, der er trætte af at være 10 skridt bagud.
Joseph Gordon-Levitt spiller sidstnævnte, der popper piller for at kunne arrestere førstnævnte. Desværre starter og stopper hans karakterark allerede dér. »Der er ikke nogen, der skal fucke med min by«, erklærer han, eller noget i den dur, som en anden actionhelt, der har været passé siden 90’erne.
På den anden side af loven render Art (Jamie Foxx) rundt og sparker døre ind. Han er på jagt efter dem, der har kidnappet hans datter, og da det tilfældigvis er selvsamme gruppe, der producerer power-pillerne, går der ikke længe før han krydser veje med Gordon-Levitts DIY-politimand Frank.
Sidste led i ligningen er teenage-pusheren Robin (Dominique Fishback fra ’The Deuce’ og ’The Hate U Give’), der modvilligt bliver rodet ind i historien, da hun som distributør er en direkte forbindelse til kidnapperne. Og Foxx – ligesom Frank – skyr ingen midler for at nå sit mål, selv ikke hvis det sætter en relativt uskyldig pige i fare.
Det er måske en uventet sammenligning, men ’Project Power’ lider faktisk af nøjagtig samme problem som ’Star Wars: The Phantom Menace’ gjorde det i sin tid:
Der er tre hovedpersoner – og derfor ingen hovedperson. Det havde været oplagt at fortælle historien udelukkende set fra Robins synspunkt, men eftersom filmens star power udadtil ligger i hænderne på Joseph Gordon-Levitt og Jamie Foxx, har producenterne tydeligvis ikke haft mod på at degradere de to til sidekarakterer.
Resultatet er tre udvandede hovedpersoner, med et par akavet påklistrede karaktertræk: Robin er god til at rappe, Frank gør ikke tingene efter bogen og Art er eks-soldat. Så, det må vist være rigeligt, tilbage til den der seje pille, der giver superkræfter!
Og for at være fair, så er det helt klart her, filmen skinner: Skaberne har haft det sjovt med at finde på superkræfter til folk og derefter koreografere kampscener ud fra hvilke evner, der er i spil. Som for eksempel når Frank går ansigt til ansigt med en mand med et usædvanligt fleksibelt skelet.
Desværre prøver filmen at ramme en balance mellem noir-thriller og ’Deadpool’ – en kombination, den ikke eksekverer med stor succes. Det havde været nemmere at tilgive manglen på dybde, hvis filmen ligesom førnævnte superhelt havde omfavnet det absurde og vanvittige uden at blinke.
Kort sagt:
’Project Power’ er på mange måder en actionkomedie, der forklæder sig som actiondrama – og som derfor aldrig helt formår at spille sit eget bedste kort.