’Summerland’: Krigsdrama med queer-plot er alt for nuttet
Trods fødevarerationeringer og avisoverskrifter om krigens blodige gang er det svært ikke at mærke en kraftig nostalgi i ’Summerland’. Instruktør og manuskriptforfatter Jessica Swales debutfilm fremmaner et dukkehusagtigt England for tilskueren, også selvom filmen foregår i en historisk periode mange gange mere turbulent end Boris Johnsons Brexit-æra.
Det er Anden Verdenskrigs tidlige dage, og London bliver sønderbombet af hagekors-bærende bombefly. Af denne grund bliver bybarnet Frank (Lucas Bond) sendt til en idyllisk provins, mens hovedstadens gader er usikre at betræde. Hans mor arbejder i ministeriet, faren er pilot, begge på hver deres måde del af krigens tunge maskineri.
Franks af myndighederne anviste plejemor Alice (Gemma Arterton) er dog ikke nogen typisk forældreskikkelse. Hun er en arrig enspænder, der har ry for at være landsbyens troldkvinde. Den slags labels måtte man dengang oftere affinde sig med som akademiker og boheme uden mand og børn.
Alice ryger cigaretter, holder sig fra omverden og skriver på en afhandling om folklore og overtro. Hun tror ikke selv (længere) på, at der noget Eventyrland i vente. Filmen opruller en række paralleller mellem kvindelighed, homoseksualitet, hekseri, fatamorganaer og hedenske parallelverdener, alt sammen med udgangspunkt i Alices fornavn og flittige forskningsstudier. Forholdet mellem det mytologiske ’Summerland’ i Alices støvede bøger og filmens let teatralske plot forekommer desværre lige så diffuse som de skyspejlinger, skoledrengen og surrogatmoderen drager ud til kystlinjen for at observere sammen.
Ikke at den står på familieudflugter fra første færd i den lille sammenførte familieduo. Det er til at begynde med noget af et kors for enspænderen, at hun pludselig får anvist en krølhåret dreng og skal finde sig selv som opdrager. Men som i alle mildt sentimentale film af denne slags falder paraderne en efter en. Og snart opstår et venskab mellem kvinden og den troskyldige, intelligente dreng.
Der er naturligvis en ’forklaring’ på, hvorfor den smukke Alice er ved at blive til en pebermø med snuden i skrivemaskinen. En række flashbacks sender os tilbage til 20’ernes Oxford og en ulykkelig kærlighedshistorie mellem Alice og en kvinde ved navn Vera (Gugu Mbatha-Raw). Vera ønskede sig børn. Alice ville bare de to. Og således gik de hver til sit til sidst.
Gemma Aterton spillede også ung kvinde under Anden Verdenskrig i Lone Scherfigs ’Their Finest Hour’ og stod overfor Daniel Craigs James Bond i ’Quantum of Solace’. I denne film er hun lidt svær at købe som landsbyens særling, som de unge drenge kalder »naziheks«. Hun virker for ung til at overbevise i rollen.
Tilsvarende problematisk forholder det sig med Lucas Bonds Frank: Han er 14 år, men minder ofte mere om et barn på omtrent det halve. Der er i det hele taget en kvælende forudsigelighed i måden, forholdet mellem den menneskefjendske enspænder og den nysgerrige dreng udvikler sig. Og så er det en udfordring at købe filmens store reveal, der dog ikke skal røbes her.
Det melodramatiske banker på hele tiden sammen med Volker Bertelmanns påtrængende musik, der ikke synes at kende sin besøgstid, men konstant giver sig til kende og kommenterer på sidelinjen næsten som den der type irriterende biografgænger, der ikke kan holde sin mund.
’Summerland’ er visuelt en lise med sine smagfulde farvevalg og store sugende blå himmelrum. Afkørslerne til den jazzede mellemkrigstid har elegance og delikat kærlighedsskildring, så man her og der får korte associationer til Todd Haynes-mesterværket ’Carol’. En så vellykket hyldest til bandlyst kærlighed bliver ’Summerland’ dog aldrig. Det er et passabelt provinseventyr med et LGBTQ-twist og krigstorden i baggrunden.
En sødmefuld tåreperser, som hurtigt er ude af systemet igen.
Kort sagt:
’Summerland’ er trods sit queer-tema for konventionel og forudsigelig til at gøre dybt indtryk.