‘Greta’: Eminent film om Greta Thunberg vil blive set i mange år frem
Da Greta Thunberg lige var blevet et kendt navn, skrev jeg en høflig, men vred mail til Politikens podcastredaktion. I deres daglige nyhedspodcast havde de et indslag om den svenske klimaaktivist, hvor de brugte meget af tiden på at tale om hendes families skjulte dagsordener og betydningen af hendes Aspergers-diagnose.
»Jeg ville ønske, at I i jeres dækning af Greta Thunberg tog hende en smule mere alvorligt«, skrev jeg. »Lige nu er der brug for, at de voksne lytter til de unges bekymringer«.
Svaret, jeg fik, lød blandt andet på, at programmet blot præsenterede det, der blev sagt om Thunberg og så »overlod det til vores lyttere selv at drage deres konklusioner«.
I Nathan Grossmans aktuelle dokumentar ’Greta’ er Greta Thunberg den ubestridte hovedperson. Grossman følger hende gennem de voldsomme og ofte ubehagelige begivenheder, der fører hende fra at klimastrejke foran den svenske regeringsbygning til at tale på FN’s klimatopmøde. Alt imens hun i samarbejde med unge verden over skaber de største klimademonstrationer i historien under sloganet Fridays for Future.
Parallelt følger vi hendes teenagetilværelse hjemme i Stockholm, hvor hun går i skole og bor med sine forældre, sin søster og sine elskede hunde. Vi ser en lynende intelligent pige, der også er fåmælt og ofte føler sig utilpas i andre menneskers selskab. Noget, der står tydeligt frem, når hun går rundt i skolens kantine i en for stor sweater og sidder med sin frokost i stilhed.
Det var, efter hun havde set en film i skolen om sultende isbjørne og naturkatastrofer, at Thunberg holdt op med at spise. Hun blev deprimeret, angst, var tæt på at sulte sig ihjel og talte næsten ikke med nogen. Med sin klimaaktivisme finder hun både ligesindede, et fællesskab og en platform at tale fra, men hun bliver også et redskab for de voksne, én der kan pleje deres image, inden de vender tilbage til at føre deres vante politik.
Det er en kaotisk rundtur i den politiske manege. Med ’Greta’ bliver vi vidner til den på helt tæt hold.
Med så mange magtfulde mennesker, der forsøger (og ofte lykkes med) at kapre klimadagsordenen, er det befriende, at ’Greta’ ikke giver dem mere taletid end højst nødvendigt. Det er ikke, fordi ’Greta’ fremstiller sin unge hovedperson som en helt – tværtimod fremstiller den de voksnes helgendyrkelse af hende som en del af problemet. FN-ansatte, der kæmper om at få taget en selfie med hende, ser næsten lige så groteske ud som de politikere, der kalder hende et mentalt forstyrret barn.
Den ene mærkværdige scene følger den anden, hvor Thunberg introduceres for diverse magthavere. Hun udsættes blandt andet for et akavet møde med Frankrigs præsident Macron, hvis small-talk får ham til at ligne en bedstefar til en julefrokost. Til et møde i EU følger daværende Europa-kommissionsformand Jean-Claude Juncker op på hendes tale ved at foreslå ændringer i de europæiske toiletskyl som næste skridt i den grønne omstilling.
I ’Greta’ kommer de voksne til at fremstå som baggrundskulisser, næsten som de ikoniske voksne i tegnefilmversionen af ’Nuser og radiserne’, hvis ansigter vi aldrig ser, og som lyder som basuner, når de taler. I stedet for at forsøge at lære deres sprog begynder Thunberg i stigende grad at se dem som baggrundsstøj for den bevægelse, hun har startet lige under deres næser. »Change is coming whether you like it or not«, som hun formulerer det i én af de taler, hun har skrevet ved morgenmadsbordet over sin havrefras.
Med de voksne i baggrunden er Thunbergs mere eller mindre almindelige teenageliv filmens følelsesmæssige midtpunkt, og hendes fysiske og psykiske angstreaktioner er lige så meget en del af historien som de pressedækkede møder med verdensmagter. Fra når hun græder i metroen, til hendes far må holde et ventende publikum hen, fordi Thunberg nægter at spise en banan.
’Greta’ er en vigtig film i dag, og den vil være det i mange år frem. Det er en eminent skildring af klimaangst, klimaprotest og den gryende klimadagsorden og en vigtig dokumentation af vores kollektive fornægtelse af realiteterne. Det er historien om, hvordan en 16-årig klimaaktivist skulle møde paven, før vi begyndte at tage problemerne alvorligt.
Kort sagt:
Dette er dokumentaren om Greta Thunberg. Den vil blive set i mange år fremover.