’Svamp Thing’
Warner Brothers’ ambitioner var store. DC Universe skulle være stedet, hvor fans kunne fortabe sig i tegneserier, merchandise og ikke mindst serier og film baseret på deres store bagkatalog af diverse superhelte. ’Svamp Thing’ hører til i den mørkere ende af DCA, og tidligere adaptioner inkluderer en Wes Craven-film fra 1982 og en animationsserie fra 1990.
Ingen af dem blev den store succes, så da tv-serien blev annonceret med James Wan som executive producer, gik internettet amok og forventningerne skruet op på maks. Historien handler om det titulære sumpmonster (Derek Mears), der agerer beskytter for, hvem der nu har brug for ham. Samtidig plages han af en eksistentiel krise, hvor forskeren Alec Hollands (Andy Bean) minder konstant sender plantevæsnet i tvivl om, hvem han egentlig er og har været.
Serien krydrer dette dilemma med masser af gore, hvor forskellige skurke bliver spiddet og gennemboret af planter på ekstremt blodig vis. Alene første afsnit byder på både en gennemspidning ’Cannibal Holocaust’-style og første møde med den grønne kæmpe med de lysende røde øjne, der nok ser farlige ud, men gemmer på en skrøbelig og ensom sjæl.
Men allerede efter netop første afsnit blev det annonceret, at serien ikke ville få en sæson 2, muligvis på grund af det høje budget.
’Swamp Thing’ sæson 1 kan ses på HBO Nordic.
’The Exorcist’
Det tenderede til blasfemi, da tv-selskabet Fox i 2016 gav grønt lys til ’The Exorcist’. Serien skulle være en direkte fortsættelse til William Friedkins horrorklassiker om pigen Regan MacNeil, der bliver besat af en dæmon, og de to præster Karras og Merrins kamp for at uddrive djævleynglet fra hendes krop.
Til alles overraskelse viste det sig heldigvis, at der var mere end rigeligt med gys og isende øjeblikke i serieudgaven. Hver af de to sæsoner handler om en familie, hvor et af familiemedlemmerne bliver besat. I første omgang er det dæmonen fra filmen, Pazuzu, der besætter pigen Casey Rance (Hannah Kasulka), og dermed er det op til endnu et par præster, Tomas (Alfonso Ortega) og Marcus (Ben Daniels), at redde hende.
Allerede i tredje afsnit skrues der op for uhyggen, da Casey på et tog bliver antastet af nogle klamme fratboys-typer, der ikke forstår et nej. Al lyd lukkes ude, og ned af toggangen kommer Pazuzu gående i menneskeskikkelse, kun synlig for hende. Til tonerne af melodiøst klaverspil kysser Casey dæmonen, og han overtager hendes krop. Voldtægtstypen bliver jernet ned på gulvet, hvor hun river ham til blods og flår hans kæbe af led.
Serieskaber Jeremy Slater, som var med til at starte Netflix’ ’The Umbrella Academy’ og skal styre Marvels ’Moon Knight’-serie, tilføjer en obligatorisk satanisk kult og suspekte katolske ordner som krydderi til dramaet. Anden sæson griber seeren hårdt om hjertekulen, når John Cho spiller en plejefar, der forsøger sig at komme sig over tabet af sin hustru, samtidig med at han skal passe på sine fem plejebørn, imens ondskaben langsomt infiltrerer hjemmet på den lille ø ud for Seattle.
Historien ender med at være så godt udført, at man skal være en ualmindeligt kold skid, hvis man ikke sidder med våde øjne, når sidste afsnit i sæsonen er slut.
Begge sæsoner af ’The Exorcist’ kan ses på Amazon Prime.
’Outcast’
Intromusikken oser af ondskab. Atticus Ross’ dunkle elektroniske musik sender pulserende bass-vibrationer op igennem brystkassen, så det bliver svært at trække vejret. Billeder af forladte steder, set fra et kamera, der svæver som en ånd og en sort masse, som kryber ildevarslende på alle flader, akkompagnerer de dystre toner.
Pudsigt nok starter ’Outcast’ lidt på samme måde som Marvels fuser-serie udi det uhyggelige, ’Helstrom’. Begge viser en dreng øjensynligt besat af noget dæmonisk. Men hvor det i ’Helstrom’ viser sig at være et fupnummer, bliver enhver tvivl flået væk i ’Outcast’. Knægten sidder på sin seng og betragter et stort insekt, der kravler på væggen. Pludselig knalder han sit hoved imod det og smadrer det, gnubber fjæset mod det og spiser de udsmattede rester. Han går nedenunder, ansigtet smurt ind i blod, og tager en pose chips fra et skab. De smager ikke rigtigt, men han kommer til at bide sig selv i pegefingeren. Han studerer den og tager en ordentlig luns af den. Så er tonen ligesom lagt.
Serien handler om Kyle (Patrick Fugit), der sammen med præsten John (Philip Glenister) er det sidste værn mod ondskabens invasion. Han har selv været i nærkontakt med besættelse (han er den titulære outcast, den der slap væk), og hans blod er derfor eksorcisme i flydende form.
Forlægget er Robert Kirkmans (’The Walking Dead’) tegneserie af samme navn – han er selv showrunner på serien – og den er ond som ind i helvede. Når dæmonerne besætter et menneske, bliver de som vilde dyr, der skal finde sig til rette i nye omgivelser og reagerer voldsomt og med glubsk appetit.
Brutale mord og forskellige former for selvskade er nærmest en fast del af hvert afsnit. Den dæmoniske præst Sidney (diabolsk gestaltet af Brent Spiner, der mest er kendt som androiden Data fra ’Star Trek: The Next Generation’) leder invasionen med metodisk og sadistisk hånd. Udover at være et gedigent dumt svin er han en fornøjelse af en skurk, som gerne retter skytset mod Kyles familie.
’Outcast’ er en af de ondeste tv-serier, jeg har set, og på sin vis er det både godt og skidt, at den blev stoppet før tid. Godt fordi eftermælet ikke led under fald i kvalitet, men også dårligt, fordi anden sæson slutter på en kæmpe cliffhanger. Men så er der jo tegneserien at hygge sig med.
Begge sæsoner af ’Outcast’ kan ses på Viaplay.