’Happy Together’: Både ’Moonlight’ og ’Call Me By Your Name’ står på skuldrene af biografaktuelt homodrama
Hold nu op, Jake Gyllenhaal må være øm bagi, efter Heath Ledger tager ham under teltdugen uden nogen form for smørelse eller forspil i ’Brokeback Mountain’.
Sådan lyder den evindelige joke omkring Ang Lees ikoniske homodrama om to ensomme cowboys, der finder sammen oppe i Wyomings billedskønne bjergkæder. Næsten et årti før ’Brockeback Mountain’, i Wong Kar-wais ’Happy Together’ fra 1997, spytter Lai (Tony Leung) i sin håndflade, før han fører den mellem balderne på sin elsker Po-Wing (Leslie Cheung) og knepper ham, så det ryster i gulvbrædderne.
Selvom vi aldrig ser under brystkassen, var scenen uden sidestykke i 90’erne. Selv her i 2021 er vi måske godt polstret i kvindelig homoseksualiutet fra blandt andet ’Adéles liv’, ’Disobedience’, ’The Handmaiden’ og ’Ammonite’. Men eksplicitte sexscener mellem mænd på film er stadigvæk fåtallige.
Som sådan er det også usædvanligt for den Hongkong-bosatte instruktør, der normalt holder hed elskov ud i strakt arm til fordel for ufuldkommen kærlighed og stjålne blikke. Som Wong Kar-wais andre hovedværker ’Chungking Express’ og ’In the Mood for Love’ er ’Happy Together’, der nu med 24 års forsinkelse kan ses i de danske biografer, dog ikke desto mindre perfekt til alle os håbløse romantikere.
Kæresteparret Lao og Po-Wing ryger konstant ind og ud af hinandens liv. De tager til Argentina for at se de imponerende Iguazú-vandfald. På vejen dertil slår de endnu en gang op på grund af smålige skænderier over ruten dertil og skrotbunken af en bil, de har købt.
De finder dog hurtigt sammen igen i Buenos Aires, da Po-Wing bliver tæsket halvt ihjel, får brækket begge hænder og siger de magiske ord: »Lad os starte forfra«.
På Laos loppebefængte hostel-værelse fortsætter den ene med at prikke til den anden. Den stoiske og irritable Lao køber et dusin cigaretkartoner, så den rastløse Po-Wing ikke har nogen undskyldning for at tage ud i nattelivet. Senere ryger de to mænd i clinch, da Lao stjæler Po-Wings pas fra hans bukselomme for at holde ham nær.
Under overfladen mærker man konstant den boblende kærlighed. De to mænd er slet og ret umulige at tage øjnene fra. Ingen i denne verden eller den næste kan udvise hvislende ennui og melankolsk indelukkethed som Tony Leung. Ingen kan suge på en cigaretstump som gjaldt det deres liv.
Han har aldrig været smukkere end i ’Happy Together’ og spiller fantastisk op til energiske Cheung som hans modpart. Kar-wais hoffotograf Christopher Doyle skifter konstant farver og billedhastigheder, der går fra farvemættede solopgange på tagterrasser til trøstesløse landeveje filmet i sort-hvid. Det er på mange måder hans mest vovede arbejde, der perfekt fremviser de brusende kamphaner og elskeres temperamenter.
Deres dragende kærlighed slås fast af Laos kollega, vaskedrengen Chang, der beundrende bemærker, hvor varm Laos stemmeføring er, når han snakker over telefonen med kæresten. Med det brølende vandfald som det umiddelbart uopnåelige mål tegnes et billede af to mennesker, hvis kærlighed er umulig – og hvis attraktion er uimodståelig.
Det er ofte sagt om filmen, at en af dens fineste kvaliteter er kærlighedshistoriens universalitet. Og det er ikke helt usandt. »Ensomme mennesker er alle ens«, erklærer Lao bittert. Hans vilde og kaotiske kærlighedsaffære med Po-Wing, der bølger mellem det ubærlige og det vidunderlige, er ganske rigtigt noget, de fleste voksne mennesker vil kunne spejle sig selv i.
Men samtidig føles Lao og Po-Wings forhold ekstremt specifikt for homo-miljøet, og det behandles med den nysgerrighed og empati, som alle LGBTQ-personers kærlighedsliv fortjener. Den moderne bølge af queer-mesterværker som ’Portrait of a Lady On Fire’, ’120 slag i minuttet’ og ’Call Me By Your Name’ står i den sammenhæng i høj grad på skuldrene af ’Happy Together’.
Wong Kar-wais film refereres sågar specifikt i Sebastián Lelios ’A Fantastic Woman’, hvor Iguazú-vandfaldet også spiller en central rolle. Og naturligvis Wong Kar-wai-kæmpefan Barry Jenkins masser af visuelle motiver fra filmen i ’Moonlight’.
Som efterfølgerne er Kar-wai ikke bange for at vise tilværelsens grimme sider. Da Po-Wing ringer på døren til Laos værelse med brækkede hænder, kræver det ikke meget at regne ud, at han har været udsat for en hate-crime. Det forbliver usagt mellem de to mænd. Men det er også tydeligt, at det mærker dem mere, end hvis der blot var tale om en tilfældig omgang bank.
Kollegaen Chang er samtidig en åbenlys skabsbøsse, der straks falder for Lao, og som afviser kvinders flirten blankt, men samtidig nysgerrigt spørger Lao, hvilken type kvinde han går efter. Således fanger ’Happy Together’ en essentiel sandhed ved queer-livet, der er lige så sand i dag, som den var i 1997: Du bliver aldrig færdig med at springe ud af skabet.
Kort sagt:
Wong Kar-wai bringer sit uforlignelige blik for tabt kærlighed til homo-miljøet, hvor den brænder stærkere end i nogen anden film, mesterinstruktøren har skabt. Snyd ikke dig selv for dette essentielle LGBTQ-drama om to elskere, der prøver at finde dem selv og hinanden i Buenos Aires travle gadeliv.