’Kandis for livet’: Ny dansk dokumentar er grænseoverskridende intim
Jesper Dalgaard markerede sig som dokumentarisk instruktørtalent med sin ærlige og intime afgangsfilm ’Weltschmerz’, som blev belønnet med en Robert for bedste korte dokumentar i 2018. Dokumentaren skildrer den blinde Anne, som gennem rollespil med sin teatertrup i Glad Teater bearbejder sine kærestesorger.
Intimiteten er også for øje, når Jesper Dalgaard retter kameraet mod Kandis’ brogede fanskare i sin første lange dokumentarfilm ’Kandis for livet’. Vi møder de Kandis-dyrkende fans i deres hjem, hvor de vender deres sårbare og ærlige ansigter mod os.
Dokumentaren er også en skildring af Johnny Hansen – hjertet i bandet Kandis. Med tanke på Dalgaards tidligere film synes Kandis som fokuspunkt at være noget aparte, og så alligevel ikke. Ligesom i afgangsfilmen introduceres vi for en gruppe mennesker, som vi ikke ser portrætteret så ofte. Kandis repræsenterer en danskhed, som hverken er hip eller kult, og det er i al fald ikke noget, kultureliten beskæftiger sig med. Blandt andet derfor er der noget ægte og ærligt over Kandis. Det taler lige ud af posen.
Kandis er det, der binder de medvirkende sammen – sommetider træder det tydeligt frem i et kitschet hjem mættet med Kandis-merchandise, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig fandtes, og andre gange er det mere subtilt.
Men filmen handler om mere end blot Kandis.
Det er en til tider grænseoverskridende intim rejse ind i den dedikerede fanklub, når vi for eksempel sidder ansigt til ansigt med rørstrømske Henning, der med tårer i øjnene bekender, at han lægger blomster ved Johnnys afdøde kones grav. En grav, som Johnny ikke selv besøger.
Eller Susan, som er ganske forgabt i Johnny. Instruktøren spørger hende, om ikke hun skulle kaste sin kærlighed på nogen, der kunne give hende lidt igen.
Vi møder også Søren Strøm, som for nyligt har mistet sin mor og endnu ikke har skilt sig af med hendes tøj. Han vil ikke aflevere det til den lokale genbrug, for han har ikke lyst til at rende ind i en, der er iklædt hans mors bukser. I stedet brænder han morens efterladte tøj.
Det er disse situationer og fortællinger, som bider sig fast. Ensomhed, sorg og fortvivlelse strømmer ud over lærredet, men også kærlighed, forløsning og håb. Fælles for de mange portrætter er, at de er af følsomme gemytter, der har fundet sjælefred i Kandis’ tekstunivers, hvor hjerte rimer på smerte. Intermezzoer med Johnny, der fremfører Kandis-sange i en skinnende, overstiliseret opsætning, viser ham som den frelsende messias, de sjælesørgende ser i ham.
Dokumentaren drives i en vis grad af et ønske om at forstå, hvordan man kan rumme så store følelser for en mand, man stort set ikke kender. Det er måske ganske enkelt, som bestyreren af fanklubben siger, at Kandis er »bedre end psykologer«. Eller som Henning indtaler på Kandis’ telefonsvarer: »En del af livet er at have de rigtige venner – og det føler jeg, at I drenge er«.
I Kandis føler de sig set, hørt og mødt. Johnny tilbyder en stemme til dem, der har svært ved at sætte ord på, hvad de føler. Og Kandis synes at være nøglen til følelseslivet.
På den anden side af skildringen sidder Johnny Hansen, som er genstanden for de mange intense følelser. Selv har Johnny paradoksalt nok vanskeligt ved at dykke ned i det dybe følelsesliv, hvilket han bekender, da han fortæller om sin kones afskedsbrev. Hun begik selvmord, og Johnnys egen tragedie behandler filmen også.
Dalgaard indfanger Kandis-universet uden fordømmelse og skaber fornemmelsen af, at man bliver lukket ind i et særligt privat rum. Det er en stemningsfuld rejse til den jyske vestkyst, hvor følelserne bag facaden får frit spil. De til tider voldsomme fortællinger og den gennemgående sårbarhed skaber et intenst og intimt univers, som kan efterlade én lidt vemodig.
Selvom filmen oprindeligt skulle have taget form som et portræt af Kandis, så endte kameraet med at være vendt mod de hengivne fans. I dem ligger rørende fortællinger om ensomhed og fortvivlelse – og om at finde håbet og livet i musikken.
Kort sagt:
I intim dokumentar får Kandis-Johnny følelserne til at strømme gennem sine fans, som ærligt blotter sig for kameraet.