Fra ‘Black Mirror’ til ‘The Premise’: Ti stærke antologi-afsnit, alle bør se

Har du lyst til at se noget godt i aften uden helt at have mod på hverken at starte en ny serie eller lede efter en film? Så anbefaler vi, at du sætter tænderne i et hurtigt spist, tankevækkende antologiafsnit, der giver dig en spillefilms underholdning på den halve tid.
Fra ‘Black Mirror’ til ‘The Premise’: Ti stærke antologi-afsnit, alle bør se
'Black Mirror: San Junipero'. (Foto: Netflix)

Streamingtjenesterne flyder over med antologiserier.

Aka. serielands svar på Haribos mixposer, hvor hver anden bid kan være en klæbrig fornøjelse, mens hver fjerde er en himmelsk nydelse, der smelter på tungen.

’True Detective’, ’Fargo’, ’Black Mirror’, ’The Twilight Zone’, ’American Horror Story’ og den nye ’The Premise’ på Disney+ falder alle under betegnelsen antologiserie, men genren er todelt:

Der er dem, der som ’Fargo’ og co. fortæller en ny, samlet historie per sæson, og så er der ’Black Mirror’-modellen, hvor hvert enkelt afsnit i sæsonen er en kortfilm, der fortolker seriens overordnede tema – det være sig Charlie Brookers univers af teknologiske spejlmareridt eller ’Modern Love’ baseret på virkelige klummer i New York Times.

De kapitelopdelte antologiserier bryster sig ofte af individuelle instruktører og iøjefaldende stjernespækkede casts (er det både nemmere og billigere at få Morgan Freeman og Miley Cyrus til at rydde tid i kalenderen til at filme ét afsnit frem for at dedikere sig til en hel serie? Gæt selv).

Men lige så kreativt sprudlende formen kan være, lige så frustrerende kan serierne også være at navigere rundt i:

Jovist, mange af os slugte grådigt samtlige kapitler i de første par geniale sæsoner af ’Black Mirror’, men da seriens kvalitet begyndte at dale, blev der længere mellem de egentlige perler – hvorfor man pludselig kom til at hænge irriteret foran time-langt afsnit på afsnit, der ikke leverede varen.

Den slags spildtid trætter (der skal jo også være overskud på frontallappen til at binge den amerikanske udgave af ’Alene i vildmarken’ på DR, halløjsa!).

Og derfor har vi her forfattet en kvikguide til de 10 bedste og mest tankevækkende antologiafsnit, du kan kaste dig over lige nu:

Gugu Mbatha-Raw og Mackenzie Davis i Emmy-vinderen ‘San Junipero’. (Foto: Netflix)

‘Black Mirror’: ‘San Junipero’

Sæson 3, afsnit 4.

’Black Mirror’ er ingenlunde et serieværk, man forbinder med lyserøde solnedgange, men i tredje sæson fik vi ikke desto mindre den mest rørende kærlighedshistorie, Charlie Brooker-fabrikken har spyttet ud hidtil, svøbt i pangfarvet, festglad 80’er-nolstagi, instrueret af Owen Harris.

Historien udspiller sig i Copacabana-kystbyen San Junipero, hvor den generte Yorkie (Mackenzie Davis ) forelsker sig i smukke, udadvendte Kelly (Gugu Mbatha-Raw) til lyden af bølgebrus, palmesus og Belinda Carlisle ’Heaven is a Place on Earth’.

Kelly tager Yorkie med storm, og sidstnævnte kommer langsomt ud af sin skal under de neonlysene, der blinker som kys i natten. Men San Junipero er et fatamorgana: En virtual reality-legeplads, der lader Yorkie og Kelly undslippe virkeligheden.

Himlen er ikke et sted på jord, men i de virtuelle skyer, parret danser disco på, og ’San Junipero’ står dermed i forunderligt livsbekræftende kontrast til selve ’Black Mirror’s konceptuelle eksistensgrundlag:

Her hverken undertrykker eller knægter teknologien den menneskelige sjæl, men søger i stedet at sætte den fri i en langt bedre, mere tolerant verden. Man ånder et lettelsens suk. Og fælder en tåre undervejs. Nå ja, og så forudsagde Ross Geller plottet helt tilbage i ’99.

’San Junipero’ vandt velfortjent en Emmy for bedste tv-film.

Kan ses på Netflix.

Jon Bernthal og Boyd Holbrook i ‘The Premise’ på Disney+. (Foto: Hulu)

‘The Premise’: ‘Moment of Silence’

Sæson 1, afsnit 2.

Du må og skal se ’Moment of Silence’ med ’The Punisher’s Jon Bernthal som en nyansat pr-medarbejder i våbenlobbyen i USA.

Og meget mere hverken kan eller bør vi sige, for ’The Premise’s andet, halvtime-lange afsnit følger en tiltagende klaustrofobisk deroute, der tvinger én helt ud på kanten af sofaen i de sidste, ulideligt intense minutter.

Serien er skabt skuespiller og manuskriptforfatter B.J. Novak fra ’The Office’ og behandler som titlen antyder én prekær præmis per afsnit. Men forventer man kæk arbejdspladssatire fra ’Moment of Silence’, venter der sig lidt af en overraskelse undervejs.

Jon Bernthal er fremragende i en langt mere underspillet ’hverdagsrolle’, end vi vanligt ser actionmanden indtage, og slutningen? Den bliver siddende i kroppen, længe efter skærmen går i sort.

Kan ses på Disney+.

‘The Romanoffs’: ‘The Royal We’. (Foto: Amazon Prime)

‘The Romanoffs’: ‘The Royal We’

Sæson 1, afsnit 2.

Forventningerne var store, da ’Mad Men’-skaberen Matthew Weiner præsenterede sin hundedyre, stjernespækkede antologiserie om en række wannabe-efterkommere til den russiske zarfamilie Romanov, der blev myrdet i 1917.

Men ak: ’The Romanoffs’ kunne ikke holde dampen oppe igennem alle otte afsnit, og anmelderdommen var hård.

Dog også for hård, konstaterer man selv, når man giver serien en chance (måske skuffelsen over ikke at få ’Mad Men 2.0’ fik følelserne til at stikke af?). For navnlig tre afsnit, hvoraf to er at finde på listen her, er forrygende underholdende på vidt forskellig vis.

I ’The Royal We’ (instrueret af Weiner selv) møder vi ægteparret Michael (Corey Stoll) og Shelly Romanoff (Kerry Bishé), der er kørt godt og grundigt døde i hverdagen – eller, Michael er. Hvorfor det ikke tager ham lang tid at blive totalt forgabt i en laber true crime-fan som han møder, da han indkaldes som jurymedlem i en retssag.

Langsomt spirer en grum tanke i Michaels liderlige hoved, der kommer til at få store konsekvenser for forstadsidyllen, og historien folder sig ud med den rette balance mellem suspense og urkomisk satire over mandens ynkelige selvbedrag.

Kan ses på Amazon Prime.

‘Philip K. Dick’s Electric Dreams’. (Foto: Amazon Prime)

‘Philip K. Dick’s Electric Dreams’: ‘The Commuter’

Sæson 1, afsnit 3.

Ovre på Amazon Prime gemmer der sig i al underbelyst beskedenhed en ‘Black Mirror’-fætter, der aldrig fandt det brede publikum, adskillige af seriens afsnit fortjener. Så lad os fluks sende en applaus afsted til det bedste kapitel i samlingen.

Som titlen antyder, er serien baseret på en række noveller af sci-fi-forfatteren Philip K. Dick, hvis ikoniske roman ‘Do Androids Dream of Electric Sheep?’ fra 1968 som bekendt blev til en lille Ridley Scott-film med Harrison Ford og Rutger Hauer i 1982.

I afsnittet ’The Commuter’ er vi ganske vist langt fra bombastisk futuristisk steam-punk, men atmosfæren er ikke mindre foruroligende af den grund:

Ed (eminente Timothy Spall) er en undselig togstationsmedarbejder, hvis hjemmeliv og ægteskab forgiftes af teenagesønnens tiltagende psykotiske voldsepisoder.

Da en ung kvinde dukker op på stationen for at købe billet til en by, der ikke findes på kortet, følger Ed nysgerrigt efter hende om bord på toget – og vender senere hjem til en virkelighed, hvor sønnen aldrig har eksisteret. Velsignelse eller mareridt?

Ed er ikke sikker, men sikkert er det til gengæld, at ‘The Commuter’ er fænomenalt godt tv om skyld, forælderskam og selvopofrelse, der giver gåsehud. Tom Harper (’Wild Rose’, ’Peaky Blinders’) har instrueret.

Kan ses på Amazon Prime.

‘Room 104’: ‘Ralphie’. (Foto: HBO)

‘Room 104’: ‘Ralphie’

Sæson 1, afsnit 1.

Duplass-brødrene Mark og Jays dybt syrede antologiserie på HBO Max består af relativt korte afsnit (20-30 minutter), der alle foregår på det samme hotelværelse. I hver historie følger vi et nyt hold gæster, og overvægten af kapitlerne flirter med en grad af creepy surrealisme og absurdkomik.

Et af de bedste og mest gåsehudsinducerende er også seriens allerførste, ’Ralphie’, hvori den søde babysitter Meg (Melonie Diaz) skal passe drengen Ralph (Ethan Kent), mens faren er på date. Meg undrer sig godt nok noget over, at Ralph end ikke kommer ud fra badeværelset for at hilse, inden faren går, og da drengen endelig viser sig, får babysitteren hurtigt en fornemmelse af, at Ralphs fantasi er lige lovlig livlig.

Hvis det da er fantasi, når han påstår, at noget »slemt« er lukket inde på badeværelset…

’Ralphie’ sitrer af suspense, og slutningen tager vitterligt røven på én. Mark og Jay Duplass har skrevet manuskriptet, mens Sarah Adina Smith (’Birds of Paradise’) har instrueret.

Kan ses på HBO Max.

‘Zima Blue’

‘Love, Death + Robots’: ‘Zima Blue’

Sæson 1, afsnit 14.

Netflix’ David Fincher-producerede animationsserie gør sig fortrinsvis i forglemmelig ultravold, computerspilsliderlig sex og klodset eksposition, men ét afsnit i første sæson skiller sig på alle måder markant ud, stilistisk såvel som tematisk.

’Zima Blue’ med den skarpe 2D-æstetik er en psykedelisk og filosofisk fortælling om en kunstner, der afslutter en lang, succesfuld karriere ved at forvandle sig selv til sit allersidste værk. Men Zimas »evolution« stopper ikke her. Afsnittet udforsker store eksistentielle spørgsmål omkring den arv, vi alle efterlader os, menneskets arrogante behov for at sætte sit aftryk, og ikke mindst hvordan kunst beriger verden.

Det grænser til det prætentiøse, men ’Zima Blue’ dyrker en zen vibe, der er behageligt hypnotiserende.

’Deadpool’-instruktøren Tim Miller er medforfatter på manuskriptet, og musikvideoinstruktøren Robert Valley (som har arbejdet sammen med Metallica og Gorillaz) står bag ’kameraet’.

Kan ses på Netflix.

Anne Hathaway og Gary Carr i ‘Modern Love’. (Foto: Amazon Prime)

‘Modern Love’: ‘Take Me as I Am, Whoever I Am’

Sæson 1, afsnit 3.

Instruktøren bag musicalfilmene ’Once’ og ’Begin Again’ svinger taktstokken over det bedste afsnit i første sæson af Amazon-serien ’Modern Love’ – muligvis den serie på listen her, der selv svinger hidsigst mellem følsom hjertevarme og det argeste møg (sæson 2 bør generelt helt undgås).

I ’Take Me as I Am, Whoever I Am’ spiller Anne Hathaway Lexi, en ung, talentfuld jurist, som en tidlig morgen efter en særligt sjov aften møder en sød fyr, Jeff (Gary Carr), i grøntsagsafdelingen i det lokale supermarked. Lexi stråler som en stjernekaster i glamourøse outfits, og Jeff lader sig fortrylle. Men det er en helt anden side af kvinden, han møder, da de få dage senere skal på date.

’Take Me as I Am, Whoever I Am’ hudfletter Lexis dobbeltliv med en psykisk lidelse, der i virkeligheden styrer hendes tilværelse, og Carney bruger sin musicalflair til at skabe skærende kontraster mellem Lexis gode og dårlige dage. Der bliver klimpret på violinerne, jo tak, men Hathaway er magnetisk, og emnet sjældent belyst så visuelt rammende som her.

Kan ses på Amazon Prime.

‘Black Mirror’: ‘The Entire History of You’. (Foto: Netflix)

‘Black Mirror’: ‘The Entire History of You’

Sæson 1, afsnit 1.

En oldie, men en goodie: Et af ‘Black Mirror’s til dato bedste afsnit føles lige så relevant i dag, som det var, da det først blev vist for 10 år siden.

Forestil dig, at alt, hvad du foretager dig, bliver optaget og lagret via en indopereret chip bag dit øre. Hver en samtale, hvert et knald. Gemt i knivskarpe billeder og klar til at blive genspillet – for dig selv eller sammen med andre – hvis du lige skal huske, hvad din kæreste nævnte, at hun/han ønsker sig til jul. Eller hvordan det føltes at have sex med en eks for år tilbage.

Mennesker er summen af deres oplevelser igennem et langt liv, men hvor er incitamentet til at bevæge sig fremad, hvis man hele tiden fristes til at se tilbage og gennemgå hver detalje af fortiden?

I ’The Entire History of You’ ramler Liams (Toby Kebbell) tilværelse, da han mistænker sin kone Ffion (Jodie Whittaker) for at have haft en affære med deres fælles ven Jonas (Tom Cullen). Liam gransker sine minder for ’mistænkelige’ blikke og samtaler, og hvis man nogensinde selv er ’kommet til’ at trevle en kærestes Facebook-profil igennem for at rode efter snavs, vil man formentlig genkende følelsen af giftig jalousi og adrenalin, der får Liam til at kaste al logik over bord.

Det er exceptionelt pinligt at se på og et genialt satirisk portræt af, hvordan sociale mediers leflen for den indre svinehund forvrænger vores virkelighedsbilleder og spænder ben for menneskelige relationer.

Kan ses på Netflix.

‘The Romanoffs’: ‘End of the Line’. (Foto: Amazon Prime)

‘The Romanoff’s’: ‘End of the Line’

Sæson 1, afsnit 7.

Lige så sortkomisk ’The Romanoff’s ’The Royal We’ er, lige så knugende melankolsk er ’End of the Line’, hvori altid gode Kathryn Hahn og Jay R. Ferguson spiller et amerikansk par, Anka og Joe, der rejser til Rusland for at adoptere et barn.

Begge er både spændte og forventningsfulde til en start, men processen viser sig at være fuld af faldgruber og lettere uigennemskuelige underhåndsaftaler, der i stigende får duoen til at vende sig imod hinanden og stille spørgsmålstegn ved, hvor langt de vil gå for at realisere drømmen om at blive forældre.

’End of the Line’ er skrevet og instrueret af serieskaber Matthew Weiner, og historiens mavepuster af en slutning er svær at ryste af sig. Kan ikke anbefales, hvis man selv er i færd med at adoptere.

Kan ses på Amazon Prime.

‘Easy’: ‘Blank Pages’. (Foto: Netflix)

‘Easy’: ‘Blank Pages’

Sæson 3, afsnit 6.

Den feterede, midaldrende tegneserieforfatter og universitetsprofessor Jacob Malco dukker op i tre afsnit i Netflix’ forholdsdramaserie ’Easy’: ’Art and Life’ (sæson 1), ’Conjugality’ (sæson 2) og ’Blank Pages’ (sæson 3). Alle er anbefalelsesværdige, men det er klart det sidste, der giver mest stof til eftertanke – og du kan sagtens nøjes med det.

Igennem hele sin karriere har Jacob (Marc Maron) trukket på egne oplevelser i sine værker, uagtet at de har trådt en lang række kvindelige bekendtskaber over tæerne igennem satiriske skildringer af intime detaljer.

Jacob får dog selv kaffen galt i halsen, da en af hans tidligere studerende, Beth (Melanie Lynskey), udgiver en graphic novel om hendes og Jacobs seksuelle relation for 10 år siden – og det er ikke et flatterende portræt, Beth tegner af Jacob som professoren, der forfører en langt yngre kvinde.

Jacob går i full-on rablende offerposition som en forfjamsket Woody Allen-karakterer, mens han frygter for sin karriere. Han husker jo forholdet som gensidigt lystent, så hvad har han misset?

’Blank Pages’ spidder mange af tidens samtykkedebatter på kornet med en veloplagt MeToo-storyline set fra mandens perspektiv. Og både Maron og Lynskey er ovenud velspillende i centrum.

Kan ses på Netflix.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af