»Business or pleasure?«, spørger den uniformerede mand bag glasruden i Los Angeles’ lufthavn. Kameraet zoomer ind på to voluminøse og lyserødt glinsende læber. »Pleasure«, lyder svaret fra en hæs kvindestemme med svensk accent.
Og sådan begynder 37-årige instruktør Ninja Thybergs spillefilm ’Pleasure’.
Kvinden med den hæse stemme er 19-årige Linnéa, der er taget til L.A. for at blive den næste store pornoskuespiller under navnet Bella Cherry: Business via pleasure.
Bella tror, hun kan overkomme det meste, men den roste film, der var udtaget til den aflyste Cannes-festival sidste år, viser lige på og hårdt, hvilket miljø hun efterhånden kommer ind i.
Særligt en central overgrebsscene, hvor hovedpersonen Bella oplever en grænseoverskridende adfærd fra både sine medpornoskuespillere og instruktøren, gør stadig instruktøren nervøs og får hende til at overveje, om hun er »gået for vidt«. Det fortæller hun, da vi taler med hende over Zoom op til den danske premiere.
Ninja Thyberg har længe interesseret sig for ligestilling og identitet. Hun har en universitetsuddannelse fra Sociologi og Kønsstudier. Senere fandt hun af, at hun kunne bruge filmmediet til at behandle de emner, der betyder meget for hende. Hun dimitterede fra filmlinjen på Stockholms Dramatiska Högskola i 2013.
’Pleasure’ startede med en kortfilm af samme navn, som Thyberg instruerede i 2013.
Sverige vs. USA
Hvordan kan det være, at kortfilmen skulle udvides til en spillefilm?
»Jeg ville hele tiden gerne lave en spillefilm, men tilbage i 2013 fik jeg besked på, at jeg skulle lave en kortfilm, fordi jeg havde vundet en pris, der finansierede en kortfilm. I sidste ende fandt jeg også ud af nogle ting, som jeg ville lave anderledes. Så jeg fik lov til at prøve nogle ting af i kortfilmen, som jeg kunne nå at ændre til filmen«.
Ja, der er mange af de medvirkende i ’Pleasure’, der i virkeligheden også er pornoskuespillere eller på anden vis har en tilknytning til miljøet. De var ikke med i kortfilmen. Du har lavet en del research siden, virker det til?
»På en måde var kortfilmen research i sig selv. Men den var anderledes, fordi den skulle udspille sig i Sverige. Men der findes ikke en pornobranche i Sverige som den i USA«.
»Jeg følte mig faktisk lidt som en hykler, for jeg vidste jo ikke rigtigt, hvordan miljøet var i Los Angeles. Jeg vidste, at jeg blev nødt til at tage til Los Angeles, så det gjorde jeg for første gang i 2014, og i samme omgang mødte jeg Mark Spiegler (amerikansk pornoagent, der medvirker i ’Pleasure’, red.). Derrick Pierce, som er med i filmen – han var med på den første optagelse, som jeg var med på. Han var den første mandlige pornoskuespiller, jeg mødte«.
»Jeg ville ikke typecaste, og derfor endte jeg med at bruge amatørskuespillere. Jeg skrev samtidig dialogen baseret på nogle af de observationer jeg havde gjort mig – så på den måde byggede manuskriptet et eller andet sted på improvisation«.
Din film bruger også kontrasten mellem USA og Sverige, også i forholdet mellem arbejde og nydelse og i det sikkerhedsnet, vi har i Skandinavien, som man ikke på samme måde har i USA. Hvad følte du, denne kontrast bidrog med?
»Filmen handler rigtigt meget om den amerikanske drøm og den type ideologi, der handler om individet, der arbejder så hårdt, at det kommer til tops. I Sverige har vi en kollektivistisk ideologi, der er meget idealistisk«.
»Det var vigtigt for mig at forstå både det svenske og det amerikanske perspektiv. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i, at det skulle handle om penge for en kvinde i pornobranchen, det måtte handle om noget andet. Måske identitet? Man kan være så uforstående over for det, når man kommer fra et land som Sverige, hvor vi jo har janteloven, som sørger for, at vi ikke stikker ud. Men i USA er det modsat. Man må gerne se sig selv som en, der lykkes. Det er jo noget af det negative ved janteloven, at man på en måde kan ende med at blive holdt nede og ikke stikke ud fra mængden«.
»I Sverige – som det også ses i den svenske feminisme – betragter vi alt ud fra en præmis om et idealsamfund. Det hele bliver meget utopisk. Vi vil for eksempel ikke have, at man skal betale for sex, vi skal komme det til livs og derfor forbyde det. Feminismen i USA centrerer sig mere om individet. I USA handler det om, hvordan individet kan få det bedste ud af sin situation her og nu. Det er bare rigtig vigtigt, at man forstår, at man for eksempel som kvinde fra Sverige er mere privilegeret, fordi vi har et af de lande i verden, hvor der findes allermest ligestilling«.
»Jeg har været naiv«
Tror du, en mandlig instruktør kunne have lavet den samme film, som du har gjort?
»Nej, det tror jeg ikke. Filmen handler for mig grundlæggende om at være kvinde i en mandsdomineret verden. Mere specifikt handler det nok om en privilegeret kvinde i en mandsdomineret verden. Det er også derfor, at jeg har valgt, at det skulle foregå i pornobranchen – for kvinden er den, der bliver mest objektiviseret i porno«.
»Det er essensen af male gaze, at hun er et objekt, og mit formål var at afsløre the male gaze. Det var derfor, at seeren skulle sættes i den position, hvor man kan se manden bag kameraet og personen, der ser indholdet«.
Der er nogle rigtig voldsomme og ubehagelige scener i filmen. Har du været nervøs for, hvordan publikum mon ville reagere?
» Da vi optog filmen, var jeg mest opsat på at vise, hvordan det er i virkeligheden, og jeg vidste ikke helt, hvordan jeg havde det med det – og jeg ved stadig ikke, om jeg har taget det for langt. På en måde så synes jeg, det er vigtigt, at det eksisterer og at det virkelig sætter sit aftryk på folk.
Og på den anden side igen så overskygger de scener også filmen i dens helhed. Der er rigtigt mange, der kun snakker om de scener, efter de har set filmen, og mange har sagt, at den er alt for svær at se. Jeg har venner, der ikke vil se min film, når de har hørt, hvor frygteligt det er – så måske gik jeg for vidt. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg føler om det endnu«.
»Jeg tror, jeg har været meget naiv. Jeg gik ud fra, at jeg bare kunne have den slags scener med og lade det stå isoleret som en scene ud af mange andre scener. For mig var det vigtigt, at jeg ikke portrætterede et seksuelt overgreb på Bellas nøgne krop. Jeg vidste, at jeg kun ville filme mændene, og at jeg ikke ville filme hende, for jeg ville ikke reproducere den type portrættering af kvinder som ofre. Men det gjorde det måske bare endnu værre, for på den måde ender man jo med at sætte sig ind i Bellas sted og ser det, hun ser og oplever«.
»Det virker i hvert fald til, at folk reagerer anderledes på min film. Vi er jo desværre vant til at se voldtægtsscener i film, men det her er noget andet. Det er mere ægte, det er mere brutalt. Jeg definerer det dog ikke som voldtægt, jeg kalder det for overgrebsscenen, for det er også en vigtig samtale at have: Er det voldtægt eller ej? For så kan vi faktisk tale om flere ting som magtmisbrug, manipulation, og hvordan de i pornobranchen bruger magt, som kan være ubehageligt og skræmmende«.
Antitese til ’Lilja 4-Ever’
Fik du inspirationen til, hvordan du skulle håndtere overgrebsscenen, fra andre instruktører?
»Jeg hader voldtægtsscener i film. Jeg synes, at man skal have en sindssygt god årsag til at vælge at have en med. Jeg vil ikke have, at min egen krop bliver repræsenteret som noget, der kan voldtages. Eller at min krop skal fremstilles som noget, der er svagt og sårbart. Jeg overvejede virkelig, hvordan jeg skulle tackle det«.
»Jeg blev inspireret af Lukas Moodyssons ’Lilja 4-Ever’, der handler om menneskehandel. Selvom jeg synes, det er en fremragende film, ville jeg det modsatte. For den er så mørk, og hun er kun et offer. Det var på mange måder antitesen til, hvad jeg gerne ville lave«.
»Der er sådan en scene, en montage, hvor mænd basically bare skiftevis har sex med Lilja, og det er fra hendes synsvinkel. Når du ser det fra hendes synsvinkel, går det op for dig, at du altid har set det fra den anden synsvinkel. Jeg kan bare huske, at det sad i mig, at det var så kvikt et greb. Jeg forstår hvorfor han gjorde det, og det påvirkede mig virkelig meget. Så det ville jeg aktivt bruge«.
»Bella er jo vores hovedperson, så vi skulle selvfølgelig se hende – men lige netop i de her scener var det vigtigere for mig, at seeren skulle se det fra hendes synsvinkel. Også for at kunne understrege den kontrast mellem hendes synsvinkel og deres synsvinkel på situationen«.
Hvad håber du på, at seeren føler eller tænker, når de har set ’Pleasure’?
»Der er virkelig mange, der ser ned på folk i pornobranchen og ikke anerkender det som et arbejde. Jeg tror faktisk, at der er mange personer, der kommer til at føre deres egne skamfølelser over på folk fra pornobranchen. Men der er så stor forskel på porno. Man kan godt se, hvis noget er lavet under ordnede forhold. Jeg håber da, at den ændrer folks syn på porno, og hvordan man ser porno. Det har det i hvert fald gjort for mig«.
»Men noget, jeg virkelig bliver frustreret over, er, hvor lidt viden, folk har om sådan noget som the male gaze, og hvordan det virker. Bare småting som hvilken retning du filmer. Folk tænker stadig den dag i dag, at mainstreamporno bare er to mennesker, der har sex. Men nej, mainstreamporno er det, som en mand ser, når han vil have sex«.
» En anden ting, som jeg synes kan være frustrerende, er, hvordan nogle feminister kan komme til at gøre kvinderne til ofre, hvilket kun er kontraproduktivt for dem. Det annullerer dem og gør dem til noget andet end det, som de faktisk har valgt. Jeg vil gerne rykke på den samtale. Og det er så vigtigt ikke at stille de her kvinder over for hinanden som konkurrenter, men at advokere for, at de forener sig og stiller krav over for arbejdsvilkårene og på den måde siger fra over for grænseoverskridende mænd.
»Det, man kan gøre som udenforstående, er at lytte til dem, støtte dem og tage dem seriøst. For porno vil altid eksistere, du kan ikke forbyde det, og du kan ikke forbyde folk at se det. Det vil fortsætte, så det bedste, vi kan gøre, er at støtte de personer, der arbejder i branchen og gøre den industri så sikker og etisk som mulig. Det er faktisk en no brainer«.
’Pleasure’ har biografpremiere den 25. november.