’The Card Counter’: Oscar Isaac giver en uforglemmelig præstation i Hollywood-legendes pokerfilm
Paul Schrader er vred.
Det var han også med sin forrige film, den mesterlige ’First Reformed’, der kredsede om tro i klimakrisens tidsalder. Med ’The Card Counter’ har han skiftet fokus til et andet presserende emne her på 20-året for 9/11: USA’s krigsindsats i Mellemøsten og det bagvedliggende traume, der har plaget verden lige siden.
Alligevel er alt ved det gamle hos New Hollywood-veteranen, der kontinuerligt over de sidste 50 år har moduleret sin vante fortælling om Guds ensomme tjener, som leder efter frelse – fra hans manuskripter til Scorseses ’Taxi Driver’ og ’Bringing Out the Dead’ til Schraders egne instruktørindsatser som ’Hardcore’, ’Light Sleeper’ og ’First Reformed’.
I ’The Card Counter’ er det en uovertruffen Oscar Isaac, der inkarnerer den søgende figur i eksistentiel krise. Han spiller ekssoldaten William Tell, som har afsonet årevis i fængsel for krigsforbrydelser begået som fangevogter og forhører i det notoriske Abu Ghraib-fængsel i Irak – minder, som stadig plager ham i natlige, hallucinatoriske mareridt.
Tell er dog kommet ud på den anden side af sin dom som en ændret mand med et helt særligt talent: Han har lært sig selv at tælle kort. Det udnytter han, når han kører fra det ene lurvede forstadskasino til det andet og vinder mådeholdne beløb ved Black Jack- og pokerbordene, så han ikke tiltrækker sig for meget opmærksomhed.
Han stjæler fra huset – selve symbolet på USA’s storkapitalistiske hjerte – i et forsøg på at tage sin hævn over det system, der ledte ham til at begå forfærdelige gerninger i Irak under dække af at tjene sit land.
Han sværger til en simpel, metodisk tilværelse bundet op på transaktioner, men det er (selvfølgelig) ikke nok til at fri ham den fra skærsild, der langsomt, men sikkert brænder ham op indefra. Slå eksistentiel krise op i en ordbog, og du vil finde et billede af Oscar Isaacs karakter.
Tell øjner imidlertid en mulighed for at afsone sin gæld, da han møder den unge mand Cirk (Tye Sheridan), hvis far han gjorde tjeneste med i Irak. Cirk forsøger at overbevise den ensomme gambler om at tage hævn over Irak-officeren John Gordo (Willem Dafoe), der oplærte Tell og hans far i torturmetoder, men som stadig går ustraffet omkring, fordi Tell og andre håndlangere har taget faldet for det militærregime, Gordo repræsenterer.
Det lyder måske som handlingen til en klassisk hævnfilm, men Schrader er mere interesseret i at udforske sine komplekse karakterer end at opnå letkøbt retfærdighed. Alligevel emmer filmen af en isnende intensitet, når instruktøren langsomt, men sikkert bygger op mod et neglebidende klimaks.
En stor del af filmen er dog dedikeret til Tell og Cirk, der driver fra kasino til kasino og langsomt nærmer sig hinanden i selskab med gamblermanageren La Linda (Tiffany Haddish), der tilføjer en varme til Oscar Isaacs martrede hovedkarakter.
Tell satser hele sin tilværelse på et spinkelt håb om, at han kan redde Cirk fra at fortabe sig i hævnen, hvis bare han kan betale hans collegegæld med sine gevinster, så den unge mand kan få det liv, Tell selv blev berøvet. Han tror (fejlagtigt), at penge er den eneste valuta, der kan føre til frelse.
Oscar Isaac giver et fremragende, kontrolleret karakterstudie af en almindelig mand, der er blevet forledt af sit land og føler sig dømt til at brænde op indefra for tid og evighed. Han er umulig at tage øjnene fra – en ikonisk karakter næsten på niveau med Ethan Hawkes præst i ’First Reformed’ og Travis Bickle i ’Taxi Driver’.
Men Schraders virkelige triumf er iscenesættelsen af de kønsløse kasinorum, uden vinduer, charme og personlighed. Det er ikke-steder, som spejler Tells tilstand. Mange af dem er opført på ’amerikansk’ jord, der er blevet stjålet fra det oprindelige folk århundreder forinden – en imperialisme, der spejler den amerikanske krigsindsats i Irak.
At instruktøren samtidig er dedikeret til at forstå kortspillene og effektivt formår at koble dem til den ondskab, som filmen antyder, at alle mennesker har i sig, og som kan komme frem, hvis man presses nok, giver ’The Card Counter’ sin velfortjente plads i toppen af Schraders filmografi.
Kort sagt:
Oscar Isaac er uforglemmelig i rollen som ekssoldaten William Tell, der søger frelse for sine forbrydelser ved de mest usle kasinoborde i Paul Schraders intense ’The Card Counter’.