Er der nogen skuespiller i verden, som har været med i så mange af klodens allerstørste franchises som Mads Mikkelsen?
James Bond, Marvel, Star Wars, nu Harry Potter og snart Indiana Jones har alle kunnet bruge den danske stjernes kvaliteter, og læg dertil serien ’Hannibal’ med endnu et ultradedikeret kultfølge oven i, og du har en skuespiller, der ved en ting eller to om at træde ind i højt elskede universer.
Hans nye rolle i den ventede ’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’ skiller sig dog alligevel ud, fordi danskeren som bekendt overtager stafetten fra et andet prominent navn: Johnny Depp, der gav den som den onde troldmand Gellert Grindelwald i Harry Potter-spinoffens anden film, men som Warner-studiet sagde farvel og tak til efter turbulensen i Depps privatliv, der kulminerede med, at en britisk tabloidavis fik rettens ord for, at de gerne måtte kalde den amerikanske stjerne for »hustrumishandler«.
Man skal ikke have læst med i mange tråde på sociale medier for at vide, at forhistorien har omgærdet castingen af Mads Mikkelsen med en mere kontroversiel aura, end han har været vant til. For selvom han af hovedparten er elsket og respekteret som altid, er der også fans af både franchisen og Johnny Depp, der har svært ved at tilgive udskiftningen.
Har han selv mærket den blandede modtagelse, spørger jeg den 56-årige dansker, da vi mødes til et kort interview på D’Angleterre i København op til torsdagens premieren den tredje film i ’Fantastiske skabninger’-serien.
»Jeg er heldigt forskånet fra at være på sociale medier, så jeg behøver ikke rigtigt høre den stormflod der. Jeg fornemmer, at den her gruppe fans elsker J.K. Rowlings eventyrverden så meget, og at der er en stor kærlighed, men at der også har været meget skuffelse – og med rette. Jeg forstår dem 100 procent, for hvis du er fan af Johnny Depp – og det er jeg tilfældigvis også – så forstår jeg godt, at man er blevet skuffet. Men det har ikke været vendt til at blive had, oplever jeg. De har bare været kede af det. Og det ville være mærkeligt andet«.
Har beholdt forfængeligheden
Mads Mikkelsens Gellert Grindelwald spiller en stor rolle i ’Dumbledores hemmeligheder’ og i … Dumbledores hemmeligheder.
Efter begivenhederne i toeren er den mørke troldmand klar til at sætte sin dystre plan i verden, og i den nye film går han direkte efter at komme til magten i et slags fascistisk styre, der ikke har meget til overs for de halvblodede.
Samtidig sætter han også alt på et bræt for at vælte sin nemesis, den magtfulde og godhjertede Albus Dumbledore, og i den nye film får vi et klart billede af, hvilket slags forhold de har haft i fortiden. Som det har været rygtet længe, var de i deres ungdom forelskede, før de gled skæbnesvangert fra hinanden, og i en af filmens allerførste scener oplever vi et ømt restaurantmøde mellem Mikkelsens Gellert og Jude Laws Albus – fuld af smertelig erkendelse over alt det, de har mistet.
»Jude Law var en af dem, jeg først havde møder med, fordi min karakter er meget knyttet til hans«, fortæller Mads Mikkelsen.
»Og vi blev meget hurtigt enige om, at selvom vi spiller to troldmænd, der sidder på en restaurant, som kan eksplodere om et sekund, skal vi gå ind og lave en scene om to mennesker, der ikke har set hinanden i 25 år, og som har haft ufatteligt smukke oplevelser sammen og skuffet hinanden enormt meget. Så der skulle være en varme, vi kunne mærke og så en umulighed i nogensinde at komme til enighed. Vi tilnærmede os som to mennesker, der har haft en fortid sammen«.
Hvordan gik du til karakteren? Det forekommer mig, at du har spillet den ned i forhold til Johnny Depps version, som var en tand mere manieret?
»Ja. At kopiere Johnny Depp, når han har lavet noget i manges øjne virkelig mesterligt, ville være kreativt selvmord. Det var lidt, som hvis jeg skulle have kopieret Anthony Hopkins i ’Hannibal’ – det ville være dumt«.
»Der er noget forfængelighed, både mentalt og fysisk i karakteren, som vi har beholdt. Han er noget mere forfængeligt klædt end Dumbledore, lidt mere forfængelig omkring sit hår og også forfængelig omkring at få opmærksomhed. Og så er han særligt forfængelig, hvis ting går ham imod, og folk ikke er enige med ham – det kan han ikke holde ud«.
»Det har vi beholdt i karakteren, og så har vi derudover prøvet at sige: Hvad er det, den her film skal? Den skal få os til at tro på, at Dumbledore og Grindelwald havde et forhold og noget til fælles. På den måde måtte vi nærme os Dumbledore-karakteren mere, for ellers ville man ikke helt købe den«.
Hvordan skulle Grindelwald nærmere sig Dumbledore?
»Man skal tro på, at de har haft en fortid. Men jeg synes faktisk, de to karakterer er ens på mange måder. De ville begge gøre verden smukkere, da de var unge, og de var begge ensomme troldmænd, fordi de var så exceptionelt dygtige – som et skakgeni ovre i hjørnet, der ikke kan tale med de andre børn. Der fandt de hinanden, og de tænkte, at verden skulle blive smukkere, de havde en masse drømme, men pludselig gik det galt, fordi de ikke var enige om vejen derhen. Det var et godt udgangspunkt«.
»Og så har de noget andet til fælles: Grindelwald manipulerer, og han kan dufte usikkerhed hos andre – han tager andre ind, lytter til dem og får dem til at føle, at de passer ind i verden. Og så kan han hviske dem i øret derfra. Det er sjovt nok også det, Dumbledore gør – men det, synes vi, er ok. Han får overtalt både et menneske og en heks, der ikke har lyst, til at være med. Han er også en mester i manipulation«.
Skal ikke være et politisk budskab
Den seneste tid har der været betragteligt fokus på, hvordan mainstreamfilm repræsenterer homoseksualitet, og Disney har været i et mindre stormvejr, efter de ikke klart nok tog afstand fra ny lovgivning i Florida, som mange anser for at være homofobisk. I et opråb klagede Pixar-ansatte over, at deres forsøg på at skabe homoseksuelle karakterer i deres animationsfilm, i årevis er blevet trynet oppefra.
I det lys er ’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’ historisk: Her er en gigantisk familiefranchise, der helt åbent skildrer et homoseksuelt forhold mellem to bærende karakterer.
Den historiske dimension har dog ikke præget Mads Mikkelsens arbejde med rollen, forklarer han.
»Jeg har ikke tænkt over det. Måske er jeg gammeldags, men jeg synes, vi skal et sted hen, hvor seksualitet, hudfarve etc. er fuldstændigt ligegyldigt, og det synes jeg et eller andet sted også er sådan, vi gør det her. Vi gider ikke bore i, at det var vel nok spændende og interessant, at de var homoseksuelle, for det er jo lige så uinteressant som at være heteroseksuel. De er bare to mennesker, der har haft en fortid sammen«.
»Det, synes jeg, er det rigtige at gøre, for ellers bliver det et politisk budskab, og det synes jeg ikke, det skal være«.
Kunne du have forestillet dig, at deres forhold blev gjort mere eksplicit i filmen – for eksempel ved at vi så dem kysse – eller er der stadig grænser for, hvad man kan i sådan en stor franchise?
»Det har de gjort i et flashback på et tidspunkt, som yngre mennesker, men det kunne jeg da også sagtens se for mig, at de to karakterer kunne, hvis det var det, det kom til. Men jeg har svært ved at se de to karakterer komme til det punkt nu. Det lå nok i fortiden«.
»Ellers kan jeg sagtens se det. Men den slags skal jo gøres, fordi det er rigtigt for historien og karaktererne. Bliver det et statement, bliver det jo bare trættende«.
Var du undervejs i dialog med J.K. Rowling, som jo selv har skrevet manuskriptet til filmen?
»Nej, jeg har ikke mødt hende. Det her manuskript var jo skrevet, før jeg kom på, og jeg kunne mærke, at det var godt skrevet, så jeg havde ikke enorme mængder spørgsmål. Men jeg har stadig nogle, og hvis vi fortsætter en dag, kan vi forhåbentlig sidde sammen, og hun kan fortælle mig, hvad hun forestiller sig, og jeg kan måske komme med forslag til, hvorfor Grindelwald er blevet, som han er, og hvorfor han har så meget had i sig. Og så må vi se, om det overlapper – det kunne i hvert fald være interessant«.
Du kan vel godt lige afsløre i det her lukkede rum, om du også er med i de næste ’Fantastiske skabninger’-film?
»Sagtens! Man kan sige … Det er vist ingen hemmelighed, at der er et stort opgør mellem Dumbledore og Grindelwald i 1944 eller ’45, som ikke har været der endnu. Så mon ikke, han dukker op«.
Set det gennem sine børns øjne
Dine franchiseroller har primært været skurkekarakterer. Kan du blive lidt træt af det, eller finder du bare noget interessant i hver enkelt af rollerne?
»Hvis jeg er rigtigt træt af det, siger jeg bare nej. Jeg synes, jeg har været heldig, at de har været i meget forskellige universer. Marvel, James Bond, Hannibal… der har været skønne nuancer i, hvad vi skulle gøre inden for genren«.
»Så jeg er ikke mættet sådan – de har været på forskellige rejser, og så bliver jeg heller ikke træt, fordi jeg så kommer hjem og laver ’Druk’ eller ’Retfærdighedens ryttere’, hvor det er mere tvetydigt«.
Er der én af dine franchiseroller, der står dit hjerte mest nær?
»Jeg har faktisk set Harry Potter mest. Jeg er ikke vokset op med Bond eller Star Wars – jeg så dem ikke. Men det her univers har jeg set gennem mine børns øjne, og det var en fantastisk ting at være en del af noget, de har omfavnet så meget«.
Lige til sidst er jeg nødt til at spørge dig om det emne, der har optaget hele filmverdenen den seneste uge: Will Smiths lussing. Hvad var din reaktion?
»Jeg synes, den har fået så meget opmærksomhed i en verden, som har brug for opmærksomhed andre steder, som den slet ikke har krav på at få. Det er, igen, overprivilegerede mennesker, som mener, de skal prædike noget for os og så selv opfører sig på en anden måde. Og det er faktisk så uinteressant, som det kan blive. Så vi skal næsten ikke bruge mere tid på det«.
’Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder’ kan ses i de danske biografer fra torsdag den 7. april.