’Super Pumped: The Battle for Uber’: Joseph Gordon-Levitt er uudholdeligt ukarismatisk som Ubers berygtede CEO

I løbet af de seneste år er tech-bosser som Mark Zuckerberg, Jeff Bezos og Elon Musk blevet nogle af verdens mest hadede personer – og ofte med god grund, for hvad er mere øretæveindbydende end så stor rigdom, at man kan slippe afsted med alt både inden for og uden for lovens rammer?

Fra at være underdogs er de ambitiøse nørder blevet verdensherskere, og det gør dem oplagte som superskurke af James Bond-kvalitet.

Showtime-antologiserien ’Super Pumped’ fortæller historien om nogle af Silicon Valleys mest kontroversielle og succesfulde tech-bosser, og første sæson handler om en af de mest ildesete af dem alle. Han er mindre kendt i Danmark, hvor transport-appen Uber måtte lukke efter få år på grund af en ny taxalov, men resten af verden husker stadig navnet på selskabets berygtede ex-CEO: Travis Kalanick.

Sæsonen har fået undertitlen ’The Battle for Uber’ og følger den ambitiøse Kalanick, der i skikkelse af Joseph Gordon-Levitt på rekordtid kæmper sig op fra lovende startup-pitcher, til kultlederagtig direktør til en pestilens for både bestyrelse og ansatte.  

Stilen er genkendelig. Den dystre, kølige skildring af en forsmået mands blodtørstige hævn på verden er en tro kopi af David Finchers ’The Social Network’ om Facebooks lignende historie, og især første afsnits nervøse samtaler mellem Kalanick og hans første investor er dialogbaseret spænding på Fincher-niveau.     

Den anden halvdel af sin inspiration finder serien i Adam McKays ’The Big Short’, og det er mindre heldigt.

Egentlig er det godt tænkt at benytte McKays trick med at forklare svært stof ved hjælp af demonstrativt pædagogiske gimmicks og brud på den fjerde væg, for finansstof og jura på Uber-niveau er virkelig hård kost.

’Super Pumped’ bruger elegant computerspilagtig grafik til at formidle Kalanicks kyniske, spilagtige manipulation af andre mennesker, men det meste af tiden bruges grafikken til at gentage jokes, der kun var halvsjove første gang.

Desuden har man af en eller anden grund valgt Quentin Tarantino som historiens fortæller. Han introducerer samtlige scener, som var de det sejeste i verden, og gør forudsigeligt nok en dyd ud af at flette fuck eller motherfucker ind i alle sætninger.

Scenerne kan på ingen måde leve op til det, for de består primært af mænd i jakkesæt, der skiftevis bander af hinanden og flekser deres – og manuskriptforfatternes – intellektuelle selvfedme med unødvendigt hyppige referencer til Konfutse og J.D. Salinger.

Det ubærlige selskab betyder, at spændingen daler til fordel for udmattelse, ikke mindst på grund af den uudholdelige hovedperson.

»Let’s show these motherfuckers who the fuck Travis Kalanick really is«, siger Travis Kalanick midt i serien og viser for 117. gang omverdenen, at han er en narcissistisk mide, der bryder loven gang på gang for sit eget egos skyld og skider på alle omkring sig. 

I starten er det fascinerende at betragte Gordon-Levitts snothvalpede præstation som Kalanick, der laver ulovlig overvågning, dækker over mordsager, ruinerer sine ansatte og undskylder sig med, at ingen forstår den revolution, han prøver at lave.

Serien slår effektivt ned på de store tech-bossers løgn om, at målet har noget som helst at gøre med at forbedre folks liv frem for at tjene penge. Problemet er, at Gordon-Levitt spiller Kalanick så ukarismatisk, at det bliver en gåde, hvordan så mange mennesker lod sig overbevise af ham til at starte med.

Den virkelige Kalanick er åbenlyst karismatisk og viser kun i sjældent sårbare øjeblikke sine grimme træk frem. Men Gordon-Levitt lader ham være tydeligt frastødende, barnlig og selvcentreret fra start til slut, så han bliver forudsigelig og uinteressant.

I nogle af seriens bedste sekvenser får vi et grundigt og grelt indblik i den giftige arbejdskultur hos Uber med sexchikane, trusler og manipulation – fra de ansattes perspektiv. Men jeg får lyst til at slukke, så snart Kalanick er på skærmen igen, og det er et problem for en serie, der læner sig tungt op ad hovedpersonen.

En forfejlet antihelt, der ikke er sjov eller begavet nok til, at vi kan holde med ham, men heller ikke chokerende modbydelig nok til, at hans deroute er tilfredsstillende.

Han er bare træls.   

---

Kort sagt:
Serie om Travis Kalanicks storhed og fald hos Uber låner fra både ’The Social Network’ og ’The Big Short’, men Joseph Gordon-Levitt er så statisk som den usympatiske hovedperson, at man mister interessen for ham.