’Skruk’: Josephine Park er vidunderlig i Netflix’ fertilitetsserie til tiden
Du kender det: En vild bytur kulminerer i kælderen på en fertilitetsklinik, hvor du – opildnet af alkohol og et tikkende biologisk ur – inseminerer dig selv med din ekskærestes sæd.
Eller … Det kender du måske ikke.
Men måske du kender til det med det tikkende biologiske ur? Og måske du på en måde godt forstår, hvad der driver Nanna, hovedpersonen i ‘Skruk’, til at træffe sin fuldstændigt himmelråbende dumme og uetiske impulsive beslutning dér midt på klinikkens hårde kældergulv?
Mange i min generation (folk på 30+) støder før eller siden på problemer med barnløshed på den ene eller anden måde. Og på den desperation, det kan medføre. For os er det måske ikke helt svært at følge Nannas handling og hende som type:
Den 37-årige fertilitetslæge har i årevis dyrket sin karriere, nydt sit singleliv og – som så mange i sin generation – levet efter mantraet: børn, ja tak, bare ikke liiiige nu. Og det har fungeret fint. Indtil den dag hvor hun ved selvundersøgelse opdager, at hun kun har et halvt frugtbart år tilbage, før butikken lukker helt.
Shit! Pludselig får fertilitetslægen, der har bygget en succesfuld karriere op om at gøre andre gravide, travlt med selv at blive det. Og da en fortidig flamme pludselig dukker op på klinikken for at donere sæd, bliver fristelsen for stor. Samme aften får Nanna et shot over tørsten og ender med at træffe sin fatale beslutning.
I de følgende dage vanker de moralske tømmermænd. Nanna er blevet gravid og står med noget af et forklaringsproblem. Hvordan forhindrer hun helvede i at bryde løs, når det opdages, at der er blevet rodet rundt i de værdifulde prøver i kælderen? Og hvordan forklarer man egentlig lige en ekskæreste, som man kan lide og drømmer om at vinde tilbage, at man har hugget hans dyrebare sæd?
Av altså! De selvforskyldte problemer hagler ned over Nanna, der håndterer dem alle vidunderligt menneskeligt (læs: super dårligt).
Josephine Park er i rollen et relatérbart og charmerende bekendtskab. Lige siden skuespillerens debut som den hårdtslående Jose i ’Doggystyle’ har jeg drømt om store hovedroller til det lysende talent, og ‘Skruk’ er et godt sted at starte. Nanna byder på et godt spektrum af humor, fejlbarlighed og skrøbelighed, og Park løfter ubesværet det hele. Selv seriens lidt tanketunge voice-over får hun til at føles let.
Sammenspillet med de andre karakterer er også værd at fremhæve. Der er en sitrende kemi mellem både Nanna og den dreamy-følsomme ekskæreste Simon Sears samt til bedsteveninden og klinikkens sekretær, spillet charmerende sympatisk af Olivia Joof Lewerissa.
De komiske replikker lander ikke altid helt skarpt, men Charlotte Munck er forrygende som klinikchefen Helle. Man klukler med genkendelse over chefen, der forklæder selvforherligelser og egen usikkerhed gennem ros og kram til kolleger.
På klinikken hilser vi også på Nannas patienter og får indblik i fertilitetscirkussets mange typer og problemer. Bekendtskaberne er for det meste meget korte, og modsat en fertilitetskomedie som Tamara Jenkins’ ‘Private Life’ (2018) tøver den nye serie med at bore sig ned i de sterile nedture. Den slags kunne jo tage modet fra nogen!
‘Skruk’ er mere romantisk komedie end satirisk realisme og vil hellere levere lyserødt, let underholdende håb end hårde, skelsættende kendsgerninger.
Alligevel er det en veloplagt serie i en tid, hvor ‘ufrivillig barnløshed’ og ‘fertilitetsbehandling’ er overskrifter i manges liv. Hvor tilvalg af karriere for kvinder, færre vedvarende parforhold, fokus på selvrealisering og pardannelser på tværs af køn gør det svært at realisere drømmen om en familie.
Mange bliver berørt af denne problematik, og for de mange kan Amalie Næsby Fick og Nikolaj Feifers ‘Skruk’ føles som en venlig udstrakt hånd. En blød, men satirisk lille komedie, der prikker til et ømt punkt, uden måske uden helt at prikke hul.
Og med en hovedperson, så vidunderligt tidstypisk forvirret, at spejlingen kommer nemt.
Kort sagt:
‘Skruk’ er en udstrakt hånd til de barnløse og en veloplagt lille komedieserie med en evigt skarp Josephine Park i hovedrollen.
Anmeldt på baggrund af hele serien.