‘Alle for fire’: Den er da bedre end ‘Centervagt’
Sidste år skrabede Rasmus Heide bunden med en af de værste film, jeg nogensinde har set, ’Centervagt’.
Det mest positive, man kan sige om hans nye film, er, at den ikke er lige så dårlig.
I ’Alle for fire’ følger vi igen Timo (denne gang spillet af Anders W. Berthelsen) og hans bror Ralf (Mick Øgendahl) og deres forsøg på at gennemføre et kup, der om muligt er endnu dummere end i de forrige ’Alle for’-film.
Denne gang går de efter at stjæle skrabelodder, så Timo kan skaffe 100.000 kroner for at give sin kæreste Lonnie (Rikke Louise Andersson) et herregårdsbryllup.
Gennem hele den populære filmserie har historiens eneste drivkraft været karakterernes dumhed. Det gælder også i ’Alle for fire’, hvor Rasmus Heide igen taler til laveste fællesnævner med et svagt manuskript.
Jeg ved ikke, hvem Heide er inspireret af, men hvis det er Olsen Banden, vil enhver sammenligning være en hån mod Erik Ballings elskede filmskat.
’Alle for fire’ skal nok blive en stor succes. Men hvad de mange fans i alle aldre falder for, overgår min forstand. Humoren synes mest at tale til børn, som når Timo får den ide, at de kan røntgenfotografere skrabelodderne og på den måde se, om der er gevinst. Eller når han stikker Ralfs hoved ned i et hvepsebo for at få ham til at ligne en ung mand med Down’s Syndrom, så en gruppe ældre damer kan få ondt af ham som et led i deres geniale plan.
Timos dumhed bliver kun overgået af de mange situationer, Ralf på tåbelig vis formår at bringe sig selv i. På vej ud til lageret med skrabelodder ender han i et festivaltoilet og bliver skidt direkte i hovedet. De fleste ville nok have afbrudt planen i det øjeblik. På et andet tidspunkt fumler han med en karabinhage, så den sætter sig fast i hans underbukser, så han hænger i en kæmpe olfert ned fra et loftsvindue.
I forsøget på at bringe lidt dybde til historien og dens karakterer er det kærligheden, der denne gang motiverer de to brødre. Timo skal redde sit forhold, mens Ralf ved en fejl ender i en amatørteatergruppe, da han forelsker sig i sygeplejersken Didde (Stephania Potalivo).
Tre film har Heide & co. haft til at skabe karakterer, der er værd at interessere sig for, så man kan leve sig ind i deres bestræbelser og krydse fingre for, at de lykkes med deres mål om at finde kærligheden. Men både Timo og Ralf er så stereotypt dumme, at menneskerne bag aldrig træder frem. Man vil hellere se dem dumme sig end at sejre.
Og dumme sig, gør de. Igen og igen og igen og … Den ene slatne joke og platte situation erstatter den anden, og det er desværre alt, ’Alle for fire’ har at byde på. Det er så tomt og intetsigende, at jeg følte mig dummere, da jeg forlod biografen, end da jeg gik derind.
Kort sagt:
’Alle for fire’ er hverken sjov eller underholdende. Til tider nærmere fordummende.