STREAMINGPERLER FRA DYBET: Når kritikere kårer de bedste serier fra tv-seriernes guldalder omkring årtusindskiftet, er det ofte HBO’s store dramaserier som ‘The Wire’, ‘The Sopranos’ og ‘Six Feet Under’, der bliver (retmæssigt) fremhævet.
Men jeg vil gerne slå et slag for en serie, der har samme episke og fortællemæssige kvaliteter, fantastiske skuespillere og tematiske og karaktermæssige kompleksitet – men af for mig uforståelige årsager ikke er blevet del af guldalderkanonen: Mark V. Olsen og Will Scheffers familiedrama ‘Big Love’, der kørte på HBO fra 2005 til 2011.
‘Big Love’ handler om en polygam fundamentalistisk mormonsk familie i Salt Lake City-forstaden Sandy i Utah. Familiens patriark, Bill Hendrickson (Bill Paxton), der ejer et byggemarked, sover efter en nøje tilrettelagt plan på skift i sine tre huse, forbundet af en fælles have, med konerne Barb (Jeanne Tripplehorn), Nicki (Chloë Sevigny) og Margene (Ginnifer Goodwin). Sammen med deres i alt syv børn udgør de én stor familie, der spiser middag sammen og deler pligter, børnepasning, økonomi og kærlighed.
Flerkoneri og religiøs fundamentalisme, tænker du måske, det er da for langt ude, skal jeg virkelig se en serie om det? Men sammenlignet med, hvad serieantihelte som Tony Soprano, Walter White og Don Draper bedriver, er Hendrickson-familiens livsstil sådan set ikke mere moralsk anstødelig eller svær at sympatisere med. ‘Big Love’s univers er både eksotisk, genkendeligt og dybt underholdende. Man får indblik i en anden verden, men kan nemt identificere sig med karakterernes følelser.
Olsen og Scheffer, der selv er et par, har beskrevet ‘Big Love’ som en metafor for familien med alle de udfordringer, der følger med, og de kompromiser, det kræver at indgå og forblive i et forpligtende langvarigt forhold.
Serien er på mange måder en ekstrem version af det klassiske genkendelige familiedrama med et kaos af komplekse relationer.
Er du stresset over at passe to små børn? Prøv at få to mere ind ad døren, fordi din søsterkone tager på shopping. Eller prøv at betale blikkenslagere og bilreparationer for tre husholdninger, få logistikken med indkøb, ærinder og børnenes skoleopvisninger og fødselsdagsfester til at gå op i en familie på 11 og bevare parforholdets nærvær, når man kun bor sammen hver tredje dag.
Amanda Seyfried og Aaron Paul
Som dramatisk generator er præmissen genial, fordi konfliktpotentialet er ganget med tre. Trods familiens deleprincipper er alle parter nemlig blot mennesker, der bliver jaloux på hinanden, føler sig overset, overbebyrdet eller trådt på.
Magtkampe og skænderier om praktiske gøremål mellem de tre meget forskellige medhustruer udgør en stor del af seriens dramatik og ikke mindst komik, ligesom Bills hyr med at forsørge storfamilien, være en nærværende far og tilfredsstille alle tre koner på den ene og anden måde. Således må han i seriens første afsnit ty til Viagra.
I og med at flerkoneri er forbudt i den mormonske kirke og ulovligt i Utah hviler der samtidig et stort eksternt pres på familien for at holde deres levevis hemmelig. Det er ensomt aldrig at kunne betro sig til en ven, og ikke mindst børnene lider under at være nødt til at lyve og trække sig fra fællesskaberne.
Det får Barb og Bills ældste datter, Sarah (Amanda Seyfried i en fremragende gennembrudsrolle), til at gøre oprør og i sidste ende flytte til Portland med sin ikketroende mand, Scott (Aaron Paul inden hans gennembrud i ‘Breaking Bad’).
Også Hendrickson-familiens familie, der bor i den fundamentalistiske koloni, hvor både Bill og Nicki er vokset op, bidrager til dramaet.
Bills kugleskøre forældre (herligt spillet af Bruce Dern og Grace Zabriskie) forsøger konstant at slå hinanden ihjel. Og Nickis far, den bundkorrupte selvudnævnte profet, Roman Grant (perfekt gustent og uhyggeligt portrætteret af Harry Dean Stanton), der netop har føjet 14-årige Rhonda til sin flok af koner, skyr ingen midler for at indkassere en større del af kagen i Bills forretning, som han oprindeligt har investeret i.
Imens dukker Nickis skruppelløse og undertrykte bror, Alby (Matt Ross), der agerer farens højre hånd, op og truer familien.
Bill blev som 14-årig smidt ud hjemmefra og brød med familien. Men da Barb blev syg med kræft, fik han en religiøs vækning og vendte tilbage til ’princippet’, som familien kalder flerkoneri. Han giftede sig med Nicki, som var Barbs sygepasser. Den nyest tilkomne kone Margene var familiens babysitter.
Usikker lille pige
De tre kvinder har alle forskellige motiver for at indgå i et polygamt ægteskab og kæmper med hver deres åndelige og materialistiske udfordringer.
Barb accepterede først og fremmest familieudvidelsen af kærlighed til Bill og ønsker sig stadig indimellem tilbage til deres gamle kernefamilie. Margene var en rodløs teenager, der oplevede Hendrickson-familien som en varm og velfungerende familie, som hun ønskede at blive del af. Men hun føler sig stadig behandlet som babysitter af de andre koner.
Nicki er vokset op med troen og finder det naturligt. Til gengæld føler hun sig splittet i konflikten mellem Bill og sin far og shopper sine sorger væk med en gigantisk kreditkortgæld til følge.
Nicki er min favoritkarakter, og modtypecastingen af progressiv it-girl Chloë Sevigny som den tilknappede og snerpede mormon i præriekjole og stram fletning er genial. Nicki er manipulerende, kontrollerende, selvretfærdig, prædikende, bidsk og tarvelig over for sine søsterkoner.
Læsser sit arbejde over på Margene, brokker sig over, at Barb vil bestemme, og bagtaler begge. Samtidig er hun familiens mest stabile medlem, stålfast i sin tro og hård som granit over for udefrakommende trusler.
Og bag det hårde ydre er der en såret og usikker lille pige, der gør, at man holder af hende.
Kvinderne dominerer
Flerkoneri er i sin natur et ægteskab på mandens præmisser. Men serien er i høj grad feministisk i sin skildring af kvinderne – både i deres fælles solidaritet og individuelle oprør mod patriarkatet. Barb forfølger sin ambition om at blive præst trods Bills modstand. Nicki tager et opgør med sin barndoms udnyttelse og undertrykkelse. Og Margene får succes som smykkesælger på tv. Uden at spoile seriens dramatiske slutning kan jeg afsløre, at det er kvinderne, der dominerer fortællingen.
Bill portrætteres på mange måder som en sympatisk, mild og lidt overvældet hverdagshelt. Serien er dog ikke bleg for at vise hans hykleri – blandt andet at han ser sig selv som moralsk overlegen over for sin familie i kolonien, selvom han praktiserer sit liv på samme måde, blot i pænere huse – og diskret undertrykkende adfærd over for sine koner.
‘Big Love’ tager ikke direkte stilling til flerkoneri, men viser både de gode og dårlige aspekter ved familiens liv. Den gør aldrig grin med sine karakterer, men har respekt for deres tro og valg, samtidig med at den forholder sig kritisk til specielt trosretningens kvindeundertrykkende kultur.
Jeg tvivler på, at serien giver nogen seere, hverken mænd eller kvinder, lyst til at indgå i et polygamt ægteskab. Men trods konflikterne er der unægtelig stor kærlighed i familien Hendrickson.
‘Big Love’ kan ses på HBO Max.