’Violent Night’: David Harbours julemand smadrer uartige bøllers kranier i biografaktuel julefilm
En fordrukken julemand drikker sig halvt bevidstløs på en bar, deprimeret fordi børn i dag kun ønsker sig videospil og penge.
Og det er ikke bare en tilfældig ’Bad Santa’ fra det lokale indkøbscenter – han er faktisk den ægte vare, med alt fra magisk sæk til rensdyr.
Denne juleaften bliver dog noget anderledes fra de 1100 forrige højtider, han har delt gaver ud. For at genvinde sin juleglæde skal der nemlig mere end et julemirakel til.
David Harbour er det perfekte valg til at spille fordrukken julemand med et hjerte af guld, og kombineret med den norske instruktør Tommy Wirkolas vikinge-aner skaber det en unik version af julemanden, hvilket ikke siger så lidt, med den meget store filmografi Sankt Nikolaus efterhånden har samlet sig.
Gangsteren, som opererer under dæknavnet Scrooge, har valgt det perfekte tidspunkt at røve Gertrude Lightstone (Beverly D’Angelo), som kun kan beskrives som en kvindelig, kompetent version af Trump. Hun har samlet sin familie i sit overdrevent store palæ, vigtigst af alt barnebarnet Trudy (Leah Brady), som ikke ønsker sig andet, end at hendes forældre finder sammen igen.
Røveriet af de 300 millioner dollars, som Gertrude har gemt i kælderen, falder desværre sammen med julemandens besøg ned ad skorstenen i selvsamme hus. Og denne julemand gemmer på en voldelig fortid, som han må gøre brug af, da hans rensdyr jages væk af skuddene i hans første desperate kamp mod en af Scrooges håndlangere.
Selvom den sagtens kunne laves som en film for hele familien ligesom ’Home Alone’ går ’Violent Night’ skridtet videre med eksempelvis julemandens kreative brug af en spidssuttet sukkerstok og en forhammer som drabelige mordvåben.
Han har også en længere diskussion over walkie-talkie med lille Trudy, som er den eneste Lightstone, der stadig tror på ham, om hvor han skal stikke kul op i de uartige tyve. ’Røv’ og ’numse’ gør det svært at blive på artig-listen, men anus er jo et teknisk udtryk, så det burde ikke give problemer.
Da jeg først så traileren til ’Violent Night’, troede jeg, det var en sketch fra ’SNL’, så jeg blev noget overrasket, da jeg hørte, at det var en 100 minutter lang spillefilm. Det er en svær balancegang at gå, når man laver ironiske voksen-julefilm. Det kan både blive for overdrevent anti-julet med unødvendigt grove jokes eller kvalmt julet med overforbrug af juleklassikere som ’Last Christmas’.
’Violent Night’ går dog balancegangen og blander ’Die Hard’ med ’Home Alone’ hvor der både er plads til oneliners som »Santa Claus is coming to town« og til et mere realistisk blik på, hvad Kevin McAllisters fælder egentlig ville gøre ved Harry og Marv.
Til gengæld føles det også til tider, som om Tommy Wirkola havde svært ved at bestemme sig for, om hans film egentlig var til børn eller voksne. For volden og bandeordene er bestemt ikke egnet til børn, men det relativt forudsigelige plot er ikke særligt interessant for os, der har set mere end et par julefilm.
Der er et par twists undervejs, og Leguizamo som Scrooge tilføjer en god skurk som med sine lovlig psykopatiske håndlangere. Selvfølgelig tror de ikke, at det er den rigtige julemand, der forpurrer deres planer, men sandheden bliver svær at benægte, når han kan huske, hvad de fik i julegave tilbage i ’88.
Det er generelt de sjoveste scener, når julemanden irriteret insisterer på, at han rent faktisk er julemanden.
Og det er faktisk overraskende tilfredsstillende at se en ny tolkning af den ellers så blide rolige julemand. I Harbours gestaltning føles han mere menneskelig.
Kort sagt:
David Harbour er fed som bandende vikinge-julemand over for John Leguizamos gangster-Scrooge, når ’Home Alone’ møder ’Die Hard’. ’Violent Night’ bliver dog næppe den næste store juletradition.