’Nicklas Pranker’: Bendtners prankshow er en mellemting mellem ’Klovn’ og en teenagers mobbefjol
Nicklas Bendtners fodboldkarriere stoppede mere eller mindre ufrivilligt i 2021. Og hvad skal den notoriske drengerøv med fængselsdom og andre skandaler bag sig mon bruge otiummet på?
Drengestreger, efter alt at dømme. I ’Nicklas Pranker’ laver den skotske lord sjov med kendisvenner og tilfældige mennesker i mere eller mindre fantasiløse sketches.
En snydetilrettelægger beder for eksempel uforvarende unge i at tabe til Bendtner i spil, man selv kender fra børnefødselsdage, i forbindelse med et falsk tv-program. Ydmygelsen står tegnet i deres ansigter, mens de over for Bendtner og et helt produktionshold gruppepresses til at lade, som om de ikke kan finde ud af at stable kopper i en pyramide.
Pranksne har en tendens til at strække sig over pinagtige uendeligheder fyldt med gentagelser, der mest af alt bringer en ’ej virkelig’-forløsning, som når Bendtner fnisende afslører, at han i virkeligheden slet ikke havde lavet en champagne, der består af mælk og champagne. High five!
Pranks har ellers potentialet til at være rystende sjove, hvis de er veltilrettelagte og fantasifulde. Løjerne startede tilbage i 1948, hvor intetanende amerikanere i sort-hvid blev snydt til at tro på, de havde parkeret forbudt i deres egen indkørsel i ’Candid Camera’.
Sidenhen har genren taget mange drejninger. I ’Scare-tactics’ mødte amerikanerne spøgelser og dæmoner. I ’Nathan for You’ gik en Dumb Starbucks totalt viralt og prankede alt fra Fox News til sydkoreanske nyhedsstationer. ’Nicklas Pranker’ er mest af alt et meget forsinket dansk remake af MTV-formatet ’Punk’d’ med Ashton Kutcher, der kørte 2003-2012.
Men pranks kan også afsløre menneskets natur, og særligt interessant kan det demaskere samfundets top. Sasha Baron Cohen er genrens mester. Han afslører ulmende antisemitisme, når amerikanerne synger med på, at jøder skal smides i brønde. I ‘Borat’-opfølgeren kommer Trump-støtten Rudy Guliani hænderne dybt ned i bukserne på sig selv, da han tror, han bliver forført af en ung journalist.
Bendtner formår også at afsløre sine ofre, selvom produktionen virker til selv at overse det. I et afsnit viser han, at Janni Ree umiddelbart er villig til både at begå kunstfalskneri og forsikringssvindel. Bendtner bilder millionøsen ind, at en vase, Ditte Okman har smadret, er 250.000 kroner værd. Janni Ree kaster sig straks ud i at forfalske og protesterer ingenlunde over Bendtners forslag om forsikringssvindel.
Janni Ree blev i 2013 idømt et år og tre måneders fængsel for at have snydt en gammel, alkoholiseret mand for en million kroner.
Men samtidig afslører Bendtner også, at der gemmer sig et stort hjerte inde i Ree. For det er Okman, der – indforstået med Bendtner – har væltet vasen og tager Ree med i faldet. Og Ree står resolut sin klodsede og ansvarsfornægtende veninde bi.
Men heller ikke Janni Ree synes, det er specielt sjovt, når produktionen træder grinende ind på galleriet med blomster til ofret. High five!
’Nicklas Pranker’ føles i bund og grund som at se en mellemting mellem ’Klovn’ og den mobbe-fjol, din folkeskolenevø har filmet med sine venner, og som du halvforarget ser på hans snaskede iPhone, fordi du elsker drengen.
Bendtner-fans med varme følelser for fodboldikonet findes sikkert også, så der er formodentlig også seere til det her Youtube-for-voksne udover Nicklas’ nærmeste familie.
Kort sagt:
Skal man have tiden til at gå mellem opkast på en søndag, hvor man er ved at omkomme af sit livs værste tømmermænd, kan ’Nicklas Pranker’ måske være bedre end at kigge ind i en hvid væg og vente på, at næste bølge af gårsdagens øl vælter ud af bugen.