Jeg ved ikke, om sportsjournalister, der er vant til at snakke med fodboldstjerner, har det på samme måde, hvis de pludselig får mulighed for at interviewe en skuespiller.
Men som filmjournalist med et efterhånden relativt afslappet forhold til at møde filmstjerner, var det en fristelse for svær at modstå, da Prime Video tilbød et interview med Nicklas Bendtner: den tidligere fodboldstjerne, der som 17-årig blev solgt til Arsenal som et af dansk fodbolds største talenter nogensinde, og som siden spillede i klubber som Juventus og Wolfsburg og scorede 30 mål for landsholdet som en af de mest scorende nogensinde.
Og som, hvilket de fleste vil vide, både løbende og siden har været topscorer i sladderoverskrifter og skandaler, fra de kulørte forhold til Caroline Fleming og Julie Zangenberg til en fængselsdom for vold mod en taxachauffør.
Rune Skyum-Nielsens bog ’Begge sider’ gav et mere nuanceret indtryk af den i dag 34-årige, og ofte kultdyrkede, (Lord) Bendtner og hans karriere, og næste år kommer den anerkendte filmskaber Andreas Koefoed med en dokumentar – i samarbejde med Skyum-Nielsen – om fodboldstjernens karriere. Inden da kan hans nye program, ’Nicklas Pranker’, måske også bløde en smule op for indtrykket af ham, om end fokus dog her er sjov og ballade.
Prime Video-programmet er et oldschool prank-program efter formlen fra MTV’s hedengangne ’Punk’d’ med Ashton Kutcher, hvor Nicklas Bendtner bedrager både kendisser og almindelige mennesker med mere eller mindre gennemførte stunts. Janni Ree ender i et forfalskningsforsøg af et ødelagt kunstværk, Ibi Støvring og Sara Grünewald indlæser Bendtners mildest talt grænseoverskridende børnebog, og Anders Breinholt bevidner, hvordan vennen Nicklas afsløres i at have hustlet Michael Maze. Imens oplever almindelige danskere Bendtner som både den nye udgave af Siri og en rigtigt dårlig taber.
Det er en afslappet Nicklas Bendtner, der tager imod hos produktionsselskabet United på Frederiksberg. Ved sin side har han sin og kærestens tre måneder gamle hvalp Zoey, der har bekriget Bendtners nattesøvn og under interviewet både går på en stikdåse og et barskab.
»Min kæreste måtte tage et lidt pludseligt job i Sverige, så jeg har været på nat og dag og også hele dagen i dag. I aften kommer min mor og bror og hans kæreste til middag, hvor jeg så har aftalt, at mens de laver mad, får jeg lov at sove«, smiler Nicklas Bendtner, da vi sætter os til rette.
Prankende foldboldspillere
Sådan et prankprogram kræver vel rolige nerver på optagelserne, forestiller jeg mig. Hvordan har du det egentlig med pinlige øjeblikke?
»Jeg har levet i et miljø, hvor forfængelighed ikke rigtigt eksisterer, og hvis den gør, bliver den gemt godt væk. Det har hjulpet mig meget i forhold til at lave programmet og ikke have sådan en ’uh, kan man det’ og ’er det okay’. Jeg har virkelig nydt at lave det, det har været interessant at udfordre sig selv på en helt ny måde«.
Det er første gang, du spiller en form for skuespil. Fik du træning forinden?
»Det var lige på og hårdt, og det var også derfor, at første optagelse, med Janni (Ree, red.) var så intens. Men jo mere du lavede, jo mere vidste du, hvor meget du kunne give af dig selv, og hvor meget du også kan læne dig op ad holdet«.
Vi kender dig fra fodbolden, siden fra sladderpressen og de seneste år også fra reality-fladen med programmet ’Bendtner & Philine’. Vil du vise en ny side af dig selv med ’Nicklas Pranker’?
»Alle, der kender mig, ved, at de her sider altid har eksisteret. Måske er der nogle gange blevet skrevet nogle ting, der ikke var helt rigtige i forhold til, hvem jeg er. Det her med at pranke og lave sjov og spas er noget, der ligger meget til mig. Det er med til at give en sjovere hverdag, give lidt mere kulør og gøre andre mennesker glade«.
Prankede du meget som fodboldspiller?
»I fodbold prankede vi rigtigt meget. Mindre pranks, ikke store pranks som nu, men mere sådan noget med at gemme hinandens fodboldstøvler eller telefoner, skrue låget af saltbøssen, sådan nogle småting. Det var alle ret gode til«.
Flere af pranksene spiller op mod billedet af dig som lidt ufin, lidt moralsk tvivlsom …
»Det er dér, dem, der har skrevet det her, var geniale, for de har tænkt, vi kan lege med det her …«
Og det havde du det okay med fra start?
»Nu skal du ikke misforstå det, men nej, det havde jeg ikke fra start. Men der vidste jeg heller ikke, hvordan det ville blive. Men fra første gang vi mødes med holdet, føler jeg mig tryg, i rigtigt gode hænder, og det blev bare bedre og bedre«.
Vil ikke have det foræret
Mange har jo nok et forhåndsindtryk af dig, som er knyttet til karrieren som fodboldstjerne, men også til skandalerne. Når du nu møder folk i byen osv. – eller de almindelige mennesker i det her program – har du så forliget dig med, at det er den dobbelthed, folk måske tænker på, når de møder dig? Eller er det stadig svært for dig?
»Nej det er ikke det, folk tænker, når jeg møder dem, synes jeg. Ni ud af ti, jeg møder, er vildt respektfulde, behagelige og søde. Det, jeg nok oplever mest, hvis jeg arbejder sammen med folk i længere tid, er sådan en: Nej, hvor har jeg været dum eller naiv og har troet på alt det, der har stået om dig«.
Der er et øjeblik i serien, hvor du i et møde med en dansker selv siger, at du havde håbet, det blev til mere i fodboldkarrieren. Har du det ok med den slags?
»Det har jeg det helt fint med. Jeg har det sådan, at alle skal have lov at have deres holdning, og det skal man have respekt for. Så kan man være uenig, men det er helt fair. Og nogle af de ting, du hører, er jo sjove. Nogle af de ting, der er blevet råbt efter mig, positivt og negativt … det er jo sygt interessant«.
Er der én, du særligt husker?
»Nej, der er for mange, hahaha!«
Nu har du de seneste år oplevet tv-verdenen med ’Bendtner og Philine’-programmet. Er der noget, der har overrasket dig ved den verden i forhold til fodboldbranchen?
»Jeg var heldig at starte blidt med ’Bendtner og Philine’, hvor jeg blev easet ind i det der med at have et kamera efter mig. Jeg kunne så godt mærke, at det måske ikke var det, jeg ville på den lange bane. Det skulle ikke blive sådan noget ’Familien fra Bryggen’. Så der havde vi en snak om, hvilken vej jeg gerne ville gå, og det blev mere den der skuespillervej, på sigt også mere fiktivt. Så ’Nicklas Pranker’ var et godt sted at lande for at prøve af, om det var noget, du kan finde ud af, og om det er noget, du kan lide og vil fortsætte videre med«.
Så du vil gerne spille skuespil?
»Ja, på sigt. Hvis jeg bliver ved med at udvikle mig og på et tidspunkt føler mig dygtig nok, så ja. Jeg kan afsløre over for dig, at jeg er blevet tilbudt filmprojekter før, men hvor jeg har valgt at sige nej tak, fordi jeg ikke har følt, at det skulle være så let – at man ikke bare skulle få foræret noget«.
Rockstjerne, fodboldspiller, skuespiller
Hvad leder du efter, før du siger ja til en skuespilrolle?
»Det er svært at sige nøjagtigt. Lige nu er jeg glad for, hvor jeg er i mit liv. Jeg har ikke travlt. Der er en plan og en mening med, hvor jeg skal hen. Og lige der, hvor jeg er nu, er jeg rigtigt godt content i mit liv. Jeg har stort set alt det, jeg kunne ønske mig, taget i betragtning af at fodbold ikke længere er en del af mit liv«.
Ja, hvad tror du egentlig dit 17-årige jeg, der lige var blevet signet af Arsenal, ville sige, hvis han hørte, at om 17 år ville han lave reality og stå i spidsen for et prank-program?
»Jamen han ville godt have vidst det. Da jeg var 16, ville jeg gerne lave skuespil. Så det ville han ikke være overrasket over«.
På et tidspunkt i ’Nicklas Pranker’ siger du, at du ville have været rockstjerne, hvis du ikke var blevet fodboldspiller.
»Ja, det var også én af dem! Rockstjerne var en af de tre«.
Det kan du måske også nå endnu?
»Nej, det kan jeg ikke – den har jeg givet op på, haha. Jeg kan hverken danse eller synge. Jeg har appearance, men kan ikke danse eller synge og er heller ikke god på et instrument for den sags skyld. Så det kan jeg ikke. Så skulle det være sådan noget dj – men så skulle jeg selv stå med høreværn og ørepropper, og det er ikke lige min type musik«.
Men skuespil, fodboldstjerne … to ud af tre er vel også ok!
»Jeg er glad for, at du allerede kalder mig skuespiller. Tak, haha! Jeg vil selv mene, at jeg nok lige skal arbejde lidt mere. Ej, det, der var svært, var at finde et sted at lande, fordi fodbold fyldte så meget i mit liv. Nu har jeg fået lavet det, jeg kalder en pakkeløsning, hvor jeg bliver forfyldt både arbejdsmæssigt og som menneske og kærlighedsmæssigt. Og når du lander sådan et sted, begynder du ikke længere at have lige så travlt«.
Fra ’Titanic’ til ’Green Book’
Der kommer også snart en dokumentar om dig, lavet af Andreas Koefoed. Er den også et led i at vise en anden side af dig selv?
»Ja, for sin vis. Og så er det også bare noget fint at lave i forhold til sin karriere. Men det skal vi måske tage på det tidspunkt«.
Ok. Hvilke film er du i øvrigt selv til?
»Jeg har film ligesom musik – jeg kan ikke sige en genre, som nødvendigvis er bedre end en anden. Men har du set ’Power’? Den kan jeg for eksempel godt lide. Men jeg kan også godt lide ’Titanic’. Så når vi snakker om et masterpiece, hvor menneskene, der udfører det, er dygtige … jeg kan godt lide sådan noget gangsteragtigt som ’Yellowstone’, og de aspekter kan jeg godt lide, når der skal mere tjubang i filmen. Men det er mere det smukke i filmen, skuespillet. Jeg så også en forleden … med en sort jazzmusiker, der ikke må spille i USA … med Viggo Mortensen«.
’Green Book’.
»Ja. Normalt ikke en film, der ville tiltale mig ved første øjekast, men så læste jeg, hvad den handlede om og så den. Fuldstændigt fantastisk. Så du kan ikke sætte en genre og sige, den er helt vildt dårlig. Du skal være åben over for det hele«.
Hvad med danske film?
»Der er min yndlingsfilm ’Blinkende lygter’. Jeg kan alt fra ’Blinkende lygter’. Jeg har set den 50 gange«.
En klassiker. Er der nogen nyere, der har gjort indtryk?
»Jeg så ’Retfærdighedens ryttere’ i biografen. Jeg skulle også have set Dars nye (Dar Salim, red.), men jeg ved ikke helt, hvornår den kommer ud«.
’Kærlighed for voksne’? Den kan man måske godt springe over …
»Nå, er den so-so? Jeg læste bare, den havde fået sygt mange gode reviews, og så fordi Sus (Wilkins, red.), som vi prankede, er med i den. Så jeg kommer til at se den alligevel«.
Har du set basketballfilmen ’Hustle’ på Netflix? Det er sådan en rolle, du burde få.
»Kæmpe! Der kan du bare se. Og den rolle, den spanske dreng spiller, det er sådan noget, jeg elsker. Og Adam Sandler spiller overfedt. Det er nok mere der, jeg lander, i de der typer. Men ja, mega fed film«.
Men dine fodboldkollegaer Vinnie Jones og Eric Cantona startede mere med sådan noget slå på tæven, så …
»Ja, Vinnie Jones var et kæmpe talent inden for film. Kæft hvor var han dygtig. Han var også med i nogle af mine yndlingsfilm, fra Guy Ritchie«.
Jamen så blev det jo et slags jobopslag det her.
»Altså hvis du kan få mig med i en Guy Ritchie-film, så er jeg klar!«
’Nicklas Pranker’ kan ses på Prime Video.