’Troll’: Norsk katastrofefilm på Netflix er tømmermændsunderholdning på højt niveau
Der er filmtroper nok i den norske katastrofefortælling ’Troll’.
Cheesy oneliners, vandglasset, der ryster, i takt med at monsteret nærmer sig, en skør gammel mand, der har regnet det hele ud, den kyniske militærmand og eksperten, der bliver hentet ind af regeringen fra et isoleret sted.
Alligevel er det befriende med en film, der ved præcis, hvad den vil, og som ikke spilder sekunder på scener, der ikke er vigtige for filmens overordnede formål: Tømmermændsunderholdning, et velfungerende destruktivt CGI-monster og en historie, hvor seerne altid er et skridt foran karaktererne. På de punkter er filmen mesterlig – til tider bedre end de mange Hollywood-pendanter.
’Troll’, som er produceret af Netflix, bliver sparket i gang med en kontroversiel udgravning til en ny togtunnel gennem et fjeld – men ligesom dværgene i ’Ringens Herre’ graver de norske gravere for dybt og vækker et urgammelt monster. En norsk trold – den skandinaviske udgave af Godzilla.
Trolden går på et destruktivt togt ind i de norske fjelde og mod storbyen Oslo. For at finde trolden og stoppe dens ødelæggende færd får den norske statsminister (Anneke von der Lippe) hjælp af palæontologen Nora Tidemann (Ine Marie Wilmann fra ’Exit’).
Palæontologen får hurtigt sammensat et hold af rendyrkede stereotyper, der skal hjælpe hende: Militærmanden Kaptain Kris (Mads Sjøgård Pettersen), den konstant mobilkiggende og nørdede politiske rådgiver Andreas Isaksen (Kim Falck) og så Tobias Tidemann (Gard B. Eidsvold), den bizarre gamle mand, der har ledt efter trolde hele sit liv, og som ydermere også er far til hovedpersonen, Nora.
Med sit cast og manuskript forsøger ’Troll’ ikke at slå et for stort brød op eller være nytænkende. Den er og vil være en rendyrket katastrofefilm, hvor kaos slippes løs, og naturen slår fra sig, når mennesket forsøger at tøjle den. Det er fremragende.
Man får, hvad man forventer fra en katastrofefilm i ’Troll’, men hvis man håbede på at få en oplevelse a la den norske found-footage-mokumentar ’Trolljegeren’eller gyserkomedien ’Død sne’, vil man dog blive slemt skuffet. For ’Troll’ tager sig selv seriøst – som en hver anden klassisk over the top film i genren.
Filmen ved præcis, hvornår og hvordan den skal starte, men vigtigst af alt: Hvornår den skal slutte. Med sin godt halvanden times spilletid understreger den nemlig det problem, der er med de tilsvarende katastrofefilm fra Hollywood. De insisterer på at være gode film med exceptionelt følelsesladet skuespil, en påtaget morale og en alt for lang spilletid.
Jeg kigger på jer ’San Andreas’, ’Godzilla vs Kong’ og alle de nye ’Fast & Furious’.
’Troll’ er instrueret af Roar Uthaug, som på mange måder er den norske udgave af Hollywoods ukronede konge af katastrofefilm, Roland Emmerich, manden bag ’Independence Day’, ’Godzilla’, ’The Day After Tomorrow’, ’2012’ og ’Moonfall’.
Men modsat Emmerich er Roar Uthaug lige begyndt sin rejse mod de store Hollywood-produktioner. Han slog oprindeligt igennem med gyserfilmen ’Fritt vilt’ i 2006, men det var først ni år efter, hvor storhittet ’Bølgen’væltede publikum omkuld, at topfolk i Hollywood spærrede øjnene op for den norske instruktørs talent.
Derefter fik han chancen for at prøve kræfter med Hollywoods store budgetter. Desværre blev det til det lettere skuffende reboot af ’Tomb Raider’ i 2018, men med ’Troll’ er han taget tilbage til sine norske rødder og har tilsyneladende taget Hollywood-pengepungen med.
Filmen er enormt velproduceret. CGI’en er god, og når trolden raserer gadebilledet ved at feje den ene bil ud til siden efter den anden, eller når den tramper afsted i Norges betagende natur, føles den ægte og livagtig.
Man kan se filmen som en allegori over klimaforandringerne og menneskets evige trang til at betvinge naturen. Ikke desto mindre er filmen bedst, når man bare lader underholdningen vælte én omkuld. Gerne med tømmermænd. Allerhelst med popcorn – eller pebernødder, nu når vi er i december.
Kort sagt:
Den norske Netflix-film ’Troll’ er en skarp og underholdende katastrofefilm.