’How to Blow Up a Pipeline’: Er militante aktioner næste skridt i opgør med klimakrisen?
Hvor langt er vi villige til at gå i kampen for at stoppe klimaforandringer?
Spørgsmålet kunne dårligt være mere presserende i en tid, hvor de meget reelle konsekvenser af klimaforandringer, forurening og CO2-udledning er overalt omkring os. Alligevel føles det som om, der ikke rigtigt sker noget.
I Daniel Goldhabers ’How to Blow Up a Pipeline’ – baseret på den svenske forsker Andreas Malms kontroversielle manifest af samme navn – beslutter en gruppe unge aktivister sig for at tage sagen i egen hånd og ramme olieindustrien, der hvor det gør ondt. Med et stort brag, som titlen understreger.
De yderliggående unge vokser op i USA i skyggen af store olieraffinaderier, bliver dødeligt syge som konsekvens, eller mister deres forældre under unaturlige hedebølger. Hvis de slipper med livet i behold, bliver de smidt væk fra deres bopæl, fordi de i forvejen kolossale fabrikker skal udvides.
Imens kan de på tv se milliardærer flyve raketter ud i atmosfæren for underholdningens skyld – opbrudt af indslag om skovbrande og stigende vandstande.
Filmen udspiller sig som en intens kupfilm, der sender tankerne hen mod værker som klimathrilleren ’Night Moves’, Safdie-brødrenes ’Good Time’ med sit hårdtpumpende synth-score og sin frenetiske æstetik og mesterstykket ’Nocturama’ med sin intense skildring af en ungdomsterroraktion.
Vi møder først Xochitl (Ariela Barer), som punkterer dækkene på en stor firhjulstrækker. Hun efterlader en seddel i forruden, der forklarer, hvorfor hun har saboteret bilen. For at redde planeten, simpelthen.
Hun mødes med en række ligesindede aktivister, der alle er drevet af indigneret afmagt over, at de store samfundssystemer tager sig alt for god tid til at skride til handling.
Der er den indfødte amerikaner Michael (Forrest Goodluck fra ’The Revenant’), den kræftsyge fighter Theo (Sasha Lane fra ’American Honey’), det alkoholiserede stoner-par Logan (Lukas Cage fra ’The White Lotus’) og Rowan (Kristine Froseth fra Lena Dunhams ’Sharp Stick’) samt texaneren Dwayne (Jake Weary fra ’It Follows’), der har mistet sin ejendom til en oliefabrik. Et stærkere ungdomscast skal man lede længe efter.
I filmens nutidsplan er gruppen i gang med at fremstille bomber i ørkenen, så de kan springe en enorm olieledning i stykker og gøre olie uholdbart på det globale marked. De vil gøre dem selv til medier og vise retningen for en ny militant klimakamp.
Handlingen opbrydes af flashbacks, der giver os de forskellige karakterers baggrundshistorie for at forstå, hvad der har drevet dem så vidt.
Særligt slående er en sekvens, hvor en miljøbevidst filmskaber interviewer Dwayne om at have mistet hus og hjem til en oliegigant for at »sætte et ansigt« på klimakatastrofen. Tanken er måske god nok, men det virker håbløst ligegyldigt i det store billede. Tiden er ikke til at skabe opmærksomhed, tiden er inde til handling.
’How to Blow Up a Pipeline’ er Goldhabers anden film efter den hæderlige genreøvelse med debuten ’Cam’. Man mærker hans til tider ujævne instruktørhånd, især med de lidt for overforklarende flashbacks, der ofte tager pusten fra det medrivende heistplot.
Modsat Kelly Reichardts mesterligt underspillede økothriller ’Night Moves’ føler Goldhaber behov for at kontekstualisere den centrale aktion, selvom filmens slagkraft mest af alt ligger i det praktiske arbejde med at fremstille bomber og sno sig uden om oliefabrikkens overvågningsapparat.
Selvom de mange snakkesekvenser ikke bidrager med en større diskussion af middel og mål, er grundpræmissen heldigvis så tilpas skarpt optrukket, at man ikke kan undgå at tage debatten videre i sit hoved: Er materiel skade på de strukturer, der bidrager til global opvarmning, et nødvendigt værktøj, hvis vi skal overleve krisen?
Og som akut øjebliksbillede af en ungdom – sågar en verden – der nægter at lade sig fratage sin fremtid, er filmens slagkraft umulig at komme udenom.
Kort sagt:
Er tiden inde til militante handlinger i kampen mod klimaforandringer? Medrivende ny kupfilm rejser det pirrende spørgsmål.