KOMMENTAR. Ved I, hvad jeg blev, da jeg hørte, at der er intet mindre end fire spinoff-serier til finansserien ’Billions’ i udvikling, hvoraf én hedder ’Millions’, og en anden hedder ’Trillions’?
Jeg blev træt.
Det er selvfølgelig ikke en ny tendens, at Hollywood leder med lys og lygte efter de hits, som de kan forvandle til franchises, for siden Marvel-filmens succes har IP – intellectual property – været filmbyens hotteste buzzbegreb.
I de store filmstudier og underholdningsgiganters kamp om seere, penge og overlevelse har de spyttet spinoffs, prequels og remakes ud som langelændere fra en pølsefabrik, mens de har støvsuget markedet efter den næste young adult-bog eller graphic novel med mulighed for nye aflæggere i det uendelige.
Men det er alligevel en nyere tendens, at serielandskabet er blevet så fokuseret på uoriginale fortællinger.
Serierne overtog jo netop i sin tid verden med tindrende originale historier som ’The Sopranos’, ’Sex and the City’ og ’Breaking Bad’, de buldrede frem med en kreativitet og fortællelyst, som filmmediet ikke kunne matche.
Nu må de originale fortællinger vige til fordel for nye aftapninger af de haner, der allerede har demonstreret deres popularitet.
’Papirhuset’ på koreansk
Ud over de mange ’Billions’-serier udvikler Showtime på flere ’Dexter’-serier, efter seriemorderen med den sunde moral ellers blev stedt til hvile sidste år med opfølgeren ’New Blood’. Og Paramount – én del af samme virksomhed – har givet Taylor Sheridan frie hænder til at pumpe ’Yellowstone’-spinoffs ud, hvilket foreløbigt har resulteret i ‘1923’ og ‘1883’, mens ’6666’ er på vej.
Amazon kommer med en spinoff til antisuperheltehittet ’The Boys’, og AMC kommer med tre nye serier i ’Walking Dead’-universet, efter den første spinoff ’Fear the Walking Dead’ slutter med sæson 8 i år.
Ovre hos HBO Max arbejder man, efter succesen med ’House of the Dragon’, på seks serier i ’Game of Thrones’-universet, heriblandt én om Jon Snow, og man kan være sikre på, at vi først vinker farvel til Westeros, når den sidste blodsdråbe er vredet ud af interessen.
Netflix kom i december med en spinoff-serie til ’The Witcher’, ‘Blood Origin’, er på vej med ‘Bridgerton’-opfølgeren ‘Bridgerton: Dronning Charlotte’, barsler med et ’Squid Game’-realityshow og har bestilt flere sæsoner i ’Monster’-konceptet, der gav dem ’Dahmer’-hittet. Og det vil overraske mig meget, hvis ’Stranger Things’ får lov til at hvile, når sæson 5 runder moderserien af inden for de næste år.
Imens lægger streaminggiganten for tiden rigtigt mange kræfter i at oversætte deres egne succesfulde serier fra ét territorium til et andet, så bangers som ’Papirhuset’ og ’Call My Agent’ nu er på vej i eksempelvis koreanske versioner. Der kommer i øvrigt også en serieafstikker til netop ’Papirhuset’, kaldet ’Berlin’.
Disney er selvfølgelig kongen af spinoffkunsten med deres parade af Marvel- og Star Wars-serier, der sandsynligvis kun kan blive stoppet af et globalt elektronisk sammenbrud.
Dertil kommer selvfølgelig det virvar af ældre serier, der er blevet genoplivet med varierende held, fra ’Fresh Prince in L.A.’ til ’How I Met Your Mother’ til ’Sex and the City’ til ’Gossip Girl’ og det kommende ’Frasier’-reboot.
Åndelig formørkelse
To deviser driver tendensen: Brands, som seerne i forvejen kender til, har nemmere ved at trænge igennem kaosset af nye udgivelser. Og hvorfor ikke give folk mere af det, de allerede har vist, at de gerne vil have?
Og ja, spinoff-fokusset har bestemt givet alt fra god til mesterlig underholdning, fra ’House of the Dragon’ til ’Better Call Saul’.
Og ja, der bliver selvfølgelig også stadig lavet stærke originale serier over mange sæsoner, som ’Succession’, ’Severance’ og ’Atlanta’.
Og hvis puljen af penge til serier bare er blevet 100 gange større i det hele taget, så betyder det vel ikke så meget, hvis nogen af pengene går til de sikre bets?
Den tankegang kunne man måske klamre sig til for to-tre år siden, men virkeligheden er, at mens medievirksomhederne stadig poster mange penge i indholdskonkurrencen, så er flere af dem også ude med den helt store sparekniv lige nu. Færdigproducerede serier lægges i graven for skattefordele, og der er pres på for at fremvise flotte tal til aktionærerne. Kassen er ikke lukket i – men den er under skarpt opsyn.
Og hele mindsettet har uomtvisteligt forandret sig. For 15 år siden var topchefernes opfordring til deres kreative at finde på originale idéer. Nu gør de det klart, at første prioritet er at vride nyt content ud af de eksisterende succeser, man allerede har rettighederne til.
Det er uundgåeligt en åndelig formørkelse.
Løft blikket
For det kan ikke undgås, at det træder i stedet for originale serier, der måske en dag kunne blive hits med – nu siger jeg det bare … franchisepotentiale!
Den aktuelle tankegang virker kortsigtet og i direkte modstrid med alt, der gjorde serieboomet til et serieboom i første omgang.
Jeg kommer da også til at glæde mig og se forventningsfuldt med, når der kommer ’Game of Thrones’-serie nummer 2 og 3, men jeg kan ikke helt love, om jeg stadig er med, når vi står med nummer 4 og 5. Som vi også har set de første tegn på hos Disney med Marvel og Star Wars, melder udmattelsen sig uundgåeligt på et tidspunkt.
Faren lige nu er, at der er så mange dygtige serieforfattere, at de kan skabe spinoffserier, der er akkurat så solide, at man ikke rigtigt kan blive forarget over, at de eksisterer. Kvalitetsniveauet er generelt løftet, og det kan næsten føles, som om de er lavet af ædle fortællemæssige intentioner – som om de var nødvendige.
Netop derfor må man nogle gange løfte blikket og se ud over landskabet, som var man ranchejer i en Taylor Sheridan-serie, og ytre ordene:
Jeg er allerede træt af fremtidens trillioner af spinoffs.