Jenna Ortega blev en global stjerne med hendes rolle i Netflix-hittet ‘Wednesday’.
Nu forbereder skuespilleren sig på at være vært for sketchshowet ‘Saturday Night Live’ for første gang, men i promovideoen for showet er det svært for hende at undslippe arven fra sin ikoniske rolle.
Ortega bliver bedt om at opføre dansen fra ‘Wednesday’ – et scenarie, man forestiller sig, har udspillet sig mange gange i virkeligheden, når hun har mødt sine fans.
Først er hun modvillig, men til sidst får comedytrioen The Please Don’t Destroy Boys overtalt hende med lidt omvendt psykologi.
‘Wednesday’ blev den tredje mest populære serie på Netflix nogensinde, og titelrollen skal nok holde Ortega beskæftiget de næste mange år.
Udover Addams Family-serien er Ortega i øjeblikket også aktuel i ‘Scream VI’, der får premiere herhjemme 30. marts.
Hendes kommende projekter tæller blandt andet en film med ingen ringere end The Weeknd.