’Munken’: Fascinerende dansk dokumentar tager den ene uventede drejning efter den anden
Hvorfor forlod den umiddelbart succesfulde forsker Jan Hansen sin familie i Danmark for at leve 17 år som skovmunk i Sri Linka?
Det spørgsmål forsøger Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen at komme ind på i deres nye dokumentar.
I 2018 modtog instruktør- og ægteparret Roos Prisen for deres flerårige bidrag til dansk dokumentarfilm, med titler som ’Naturens uorden’, ’Drømmen om en familie’ og ’Blodets bånd’ på deres fælles cv . De har også begge vundet en Bodil-statuette for Jargils ’En splittet familie’ og Jepsens ’Testamentet’.
I ’Munken’ starter de med at gøre det mest oplagte: De besøger Jans hjem på en srilankansk bjergtop i 2015 for at høre hans historie.
Men den vil han faktisk ikke give. »Der er ikke noget, der er værd at beholde. Alt forgår«, er sloganet, han lever efter som buddhistisk munk med det nye navn Bhante. At dvæle ved fortiden er dermed spild af tid.
Allerede fra første scene viser Bhante sig at være en drilsk – og dermed interessant – hovedperson med sin egen agenda. Da Jargil og Jepsen nærmer sig munkens hus med kameraet på skulderen, står han allerede klar og filmer dem med sit kamera.
Senere korrigerer han tilmed den måde, Jepsen filmer på. »Du panorerer for hurtigt, tror jeg«, siger Bhante, der står på en klippe ved siden af, klar til at komme ind i billedet. »Det der var bedre, Christian«.
Bhante er et fund af en hovedperson. Med karisma, entusiasme og et par vilde øjne viser han rundt i sit hus og deler ud af Buddhas læresætninger – også til sine omkring 100.000 abonnenter på YouTube.
Der gemmer sig tydeligvis også et mørke bag hans fredfyldte ydre. Den nye, asketiske livsvej synes også at være en flugt fra noget.
»Jeg tror, det bliver en god film, det her!« siger Jepsen ved deres første møde med munken, og det får han helt ret i. Men filmen bliver ikke, som han troede – hvilket ikke gør den mindre medrivende at følge med i.
Faktisk vælger instruktørerne efter hjemturen (og et frustrerende Zoom-møde med den stædige munk) at droppe filmen.
Bhante kan nemlig slet ikke se sig selv i det biografiske projekt, de to dokumentarister har i tankerne. Filmskaberne foreslår at lade Bhantes voksne søn Thor, som munken forlod, da drengen var bare syv år, komme på besøg i Sri Lanka. Det ville være et godt »payoff«, mener de. Bhante fnyser, og billedet fryser.
Så tager ’Munken’ endnu en uventet drejning, da netop den voksne søn fire år senere kontakter instruktørerne med chokerende nyt. Han fortæller dem, at faren har udsat sig selv for den størst tænkelige tragedie.
Herefter skifter ’Munken’ karakter til en slags detektivfortælling. Jargil og Jepsen sætter sig for at komme til bunds i, hvad den egensindige hovedperson gennemgik, og deres grundige opklaringsarbejde er medrivende.
De laver en række ærlige interviews med Bhantes nærmeste familie og ekskollegaer. Særligt rørende er det at følge Thor, som har været i en form for sorgproces, lige siden faren forlod Danmark.
Gennem de medvirkende begynder vi at forstå, at Jan var en plaget mand, før han »begik socialt selvmord«, som ekskonen formulerer det, og blev til Bhante.
Man opdager desuden sjove paralleller mellem mændene i hans familie. Både Bhantes far og søn kommer nemlig også med kommentarer til Jepsens kameraføring.
Sideløbende med undersøgelsen klipper filmen til Bhantes egne optagelser. Den medievante youtuber har således både købt et GoPro-kamera og en drone, efter dokumentaristerne forlod hans bjerg. Senere har de fundet optagelserne på en harddisk.
Som i en fortsat kamp med de to dokumentarister har han taget filmskabelsen i egen hånd og lavet en hverdagslig naturfilm med fokus på det lokale dyreliv, vejret og buddhistisk livsfilosofi.
Disse nære scener i selskab med munken er sjove og hyggelige – i stærk kontrast til samtalerne med de relativt alvorsfulde pårørende. De føles meget værdifulde at kunne opleve.
Selvom Jargil og Jepsen egentlig går imod Bhantes ønske, fremstår deres arbejde ikke snagende. Filmens dyk ned i munkens fortid er respektfuldt og empatisk fortalt.
Til slut formår instruktørerne tilmed at skabe det payoff, de i sin tid forsøgte at få hovedpersonen med på. Dermed sætter de et bevægende og sorgfyldt punktum for fortællingen om Jan og Bhante.
Kort sagt:
Den danske dokumentar ’Munken’ har en fascinerende og drilsk hovedperson, som tvinger filmen i flere overraskende – og overraskende tragiske – retninger.