‘Miraklet i Gullspång’: Komisk-spændende dokumentar tager utrolige drejninger helt frem til rulleteksterne
’Miraklet i Gullspång’ har fortjent at blive et af de sjældne dokumentarhits i biograferne.
Det er nemlig ikke ofte, man ser en dokumentar, der er så godt – og underholdende – afstemt mellem komik og spænding, som tilfældet er med denne nye norske film.
Komikken finder man i det farverige og skæve persongalleri, særligt i to søstre i front for fortællingen. Kari og May hedder det aldrende norske søsterpar, som selv kontakter instruktør Maria Fredriksson med deres utrolige historie, som er en film værdig: De har oplevet et mirakel.
Da May beslutter sig for at finde en lejlighed i Gullspång, samme svenske by som søsteren bor i, bevidner de to kristne kvinder en dag et tegn fra Gud. May har ledt forgæves efter et stilleben af en frugtskål til et kommende hjem og bliver derfor fuldkommen forbløffet, da hun ser ikke bare et, men tre frugtskålmalerier i en lejlighed, hun er til fremvisning i.
»En velsignelse«, mener Kari, for de tre malerier symboliserer jo Faderen, Sønnen og Helligånden.
»Mon dog«, tænker jeg, den meget ateistiske seer.
De religiøse kvinder er ikke kun komiske, fordi de tror så uforbeholdent på, at Gud vil vise dem Treenigheden med billeder af frugt. Fredriksson har også valgt at forstærke ethvert akavet øjeblik med sine hovedpersoner ved at tydeliggøre sin films konstruerede og opstillede karakter:
»Om igen. Gå frem til prikken, før du taler«, siger instruktøren for eksempel til May i starten af filmen, da hun skal genfortælle sin historie i førnævnte lejligheds køkken. Og Fredriksson viser hende derfra gentage sin anekdote mange, mange gange.
Lige efter malerimiraklet sker der noget langt mere utroligt for søstrene, som godt kunne berettige deres snak om mirakler. Det er også her, filmen udvikler sig til en spændende true crime-fortælling.
Sælgeren af lejligheden, Olaug, ligner nemlig May og Karis afdøde storesøster Astrid på en prik. Hendes fødselsdag er præcis den samme dag som Astrids. Og som ung havde hun tilmed samme kælenavn, som Astrid havde: Lita.
I familien har der altid hersket en fortælling om, at Astrid havde en tvillingesøster, som døde ved fødslen. Men passer det? Eller er Olaug i virkeligheden denne tvilling?
Mirakel eller ej – mødet mellem de tre kvinder føles selvsagt skæbnesvangert for dem alle.
Olaug befinder sig forståeligt nok i lidt af en identitetskrise. Hun fortæller, at hun altid har følt sig anderledes end resten af sin familie. Måske er det derfor?
Det er spændende at følge Olaug, mens hun dykker ned i fødselsattester og slægtspapirer og, sent i livet, opdager nye sandheder om sig selv. Sandheder i flertal – for ikke alle informationer stemmer overens med hinanden.
Med tiden bliver det meget klart, at opfattelserne af det nyfundne familiebånd ikke er ens for alle parter. Kari og May føler nærmest, Gud har givet dem deres storesøster tilbage. Men Olaug er jo ikke den samme person som Astrid. Hun kender dem faktisk slet ikke.
Miljø betyder her langt mere end arv. For Olaug har et meget anderledes liv og nogle helt andre overbevisninger end den religiøse, grænsende til overtroiske søsterduo og resten af deres familie.
Det indledningsvis komisk akavede kultursammenstød udvikler sig til en alvorlig og virkelig underholdende konflikt.
Pludselig sammenligner May sin nye måske-storesøster med slangen i Paradis. Inden da har Olaug i enerum med instruktøren forklaret, at hun nok ville have slået de to andre ihjel, hvis ikke hun var så god til at styre sit temperament.
Imens de tre uforsonlige kvinder skændes, dykker ’Miraklet i Gullspång’ dybere ned i familiehistorien, der bliver ved med at tage nye utrolige drejninger, som ikke engang filmens instruktør kan begribe.
Undersøgelsen åbner op for flere spørgsmål end svar og fortsætter helt indtil rulleteksterne. Her fik et nyt, vanvittigt twist min sidemakker til at udbryde to ord, der opsummerer filmoplevelsen ganske godt: »Hva’ fuck!«.
Kort sagt:
Biografaktuel dokumentarfilm om mirakler, løgne og voldsomme kultursammenstød placerer sig et underholdende sted mellem akavet komik og spændende true crime-opklaring.