15 MINUTTER MED ... Zoe Bryan Hertz er et navn, man skal holde øje med.
Den 22-årige skuespiller gjorde sig først bemærket i en af de større biroller som Vigga i Jonas Risvigs ’Salsa’, og med kortfilmene ’To alen, ét stykke’ og ’Queen of Tårnby’ i bagagen træder hun nu for første gang op på det store lærred.
Tilmed i en hovedrolle.
En overnaturlig gyserthriller rettet mod et ungt publikum er et sjældent syn i dansk film. Men det er netop, hvad Kari Vidøs ’Paranoia’ er, baseret på en ungdomsroman af Birgitte Lorentzen.
I filmen ender Bryans karakter Lulu på hospitalet efter en aften med for meget alkohol.
I sit blackout ser hun en mystisk, kronraget pige og sidder efterfølgende med følelsen af, at noget forfølger hende. Da hun møder den berygtede outsider Mads (August Issac Carter), tilbyder han at hjælpe hende med at tage kontakt til det overnaturlige.
Op til filmens premiere fangede vi Zoe Bryan Hertz til en telefonsnak på 15 minutter, hvor hun fortæller, at det krævede stor tilvænning pludselig at indtage hovedrollen – og hvordan det først er nu, hun tør sige sin største drøm højt.
Hvad var spændende at tage fat på ved fortællingen og karakteren i ’Paranoia’?
»Det var spændende at arbejde med gysergenren, som ikke er en genre, man får lov at arbejde så meget med herhjemme. Det var virkelig sjovt, at man kunne gå ind i det og virkelig arbejde med ens frygt. Jeg brugte sindssygt meget tid på at arbejde med Kari og på at snakke om, hvad der gør én bange«.
Hvordan researchede du forud for den her rolle?
»Kari og jeg havde haft mange snakke om, at det for mange måske ikke er en følelse, der ligger så nært, det med at være ægte bange. Men det ligger mig meget nært«.
»Jeg er sindssygt mørkeræd og ikke særligt god til at være alene hjemme. Så det var skørt at skulle bruge noget, der er meget sårbart for mig, i et professionelt arbejde og udnytte det på en eller anden måde«.
Den her rolle er jo noget anderledes end det tidligere arbejde i ’Salsa’. Hvordan har det været at gå fra at være med i ‘Salsa’ til at have en bærende rolle i en gyserfilm?
»Jeg tror, at det største skifte er dét med rollens størrelse. Det var skørt for mig at møde som dagens hovedperson. Det var noget, jeg virkelig skulle vænne mig til«.
»Det er en luksus, at de fleste scener handler om dig, og du er den vigtigste. Det er jo selvfølgelig virkelig meget ansvar at være hovedkarakteren, både på settet også foran kameraet. Men alle omkring en er jo virkelig søde og betænksomme til at tage sig af en. Man skal virkelig vænne sig til at tage imod det og være i det. Man bliver jo også lidt stædig: ’Jeg kan sgu da godt lave min kaffe selv’, og ’du behøver ikke hente min jakke’ og alt sådan noget«.
Er der nogle ting fra dit tidligere arbejde, du har taget med ind i ’Paranoia’?
»Ja, det synes jeg. Når jeg har arbejdet på ’Salsa’ og med Jonas Risvig, har skuespillerne sindssygt meget at skulle have sagt i forhold til replikkerne, og hvordan scenerne er bygget op«.
»Det gjorde, at jeg havde nemmere ved at sige fra eller nævne ting, jeg synes virkede unaturlige. Man skulle også lige tage et step back på en eller anden måde, fordi sådan er det jo heller ikke på alle sets«.
»Det er meget med at kende sin rolle som skuespiller. Hvornår kan jeg sige noget, hvornår kan jeg ikke sige noget, og hvornår skal jeg bare gøre, hvad der bliver sagt. Fordi på et set med Jonas er vi lidt mere flydende, og det er jo egentlig det, jeg er vant til«.
Hvad var din vej ind i skuespillet? Har det været en drøm og en ambition for dig i lang tid?
»Jeg tror egentlig, at jeg har drømt om det, siden jeg var lille. Jeg har altid spillet teater, men meget som en fritidsaktivitet og ikke på et seriøst plan«.
»Jeg tror ikke, det har været noget, jeg har gået rundt og sagt, da jeg voksede op, at jeg gerne ville være skuespiller. Jeg har nok ikke turdet sige det højt. Jeg er ikke altid så god til at drømme«.
Hvad har været årsagen til det, tror du?
»Det har nok været, fordi jeg var bange for at fejle. Jeg har været bange for, at det ikke kunne ske, hvis jeg havde gået rundt og sagt det til hele verden«.
»’Salsa’ var jo det allerførste, jeg lavede, før jeg overhovedet lavede kortfilm. Det var først, efter jeg fik den rolle, at jeg tænkte, at det kunne ske. Nu er jeg stolt af det, og nu tør jeg godt sige ’det gad jeg godt leve af’. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skulle lave«.
Har du nogen skuespillerforbilleder?
»Emma Sehested Høeg vil jeg altid se op til. Men der er mange derude, specielt unge, som jeg spejler mig i og synes er kanonseje«.
Har du gang i nogle andre projekter nu?
»Ikke nogen skuespilprojekter. Det er okay, for nu. Jeg har et håb, og det hjælper helt klart, at der er premiere på ‘Paranoia’. Så skal jeg lave en masse sjov promovering og så videre. Så føler man i det mindste, at man har gang i noget, der er lidt inspirerende«.
Satser du alt på skuespillet nu?
»Ja, det gør jeg. Jeg har i hvert fald ikke nogen plan b«.
’Paranoia’ får biografpremiere 8. februar.