»You don’t know what you got, till you’re missing it a lot«, sang Erik Hassle som en kat, der trækkes i halen.
Og sådan er det med blooper reels.
Jeg voksede op med fjogede fraklip under rulleteksterne i bedste sendetid på kasse-tv’et. Hvad end det var superstjernerne Cameron Diaz, Drew Barrymore og Lucy Liu, der lavede grimasser til kameraet efter ’Charlie’s Angels’, eller en kavalkade af fejlslagne stuntforsøg fra actionmanden Jackie Chan i ’Rush Hour’ og ’Shanghai Noon’, var blooper reelet en institution i 90’erne og 00’erne.
Selv animationsmestrene ovre hos Pixar var med på legen, da de skabte en række falske outtakes til ’Toy Story 2’, ’Græsrødderne’ og ’Monsters Inc.’. Billedet af myrerne Flik og Atta, der får flettet følehornene sammen under et ’fraklip’, vil for evigt leve på mit indre sølvlærred.
Men nærmest fra den ene dag til den anden var de pludselig ikke mere, og de mindeværdige eksempler fra de seneste ti år er til at overse. Jackie Chan gentog sidste år sin montage af stuntflops i ’Hidden Strike’. Og i en efterhånden sjældent selvironisk rolle flækkede Jason Statham af grin over Melissa McCarthys galestreger under rulleteksterne til ’Spy’ fra 2015.
For børnene af finans- og klimakrisen var disse sidsteminuts falden-på-halen-øjeblikke en saga blot.
Men som et lyn fra en skyfri himmel er det utrolige nu sket: Blooper reelet er tilbage en vogue! Og det, de kan repræsentere for et Hollywood i opbrud, er værd at notere sig.
Clooney og Roberts havde det herligt
Jeg spottede det først med Ol Parkers back-to-basics romcom ’Ticket to Paradise’ fra 2022. Her druknes den snerrende klassekritik fra ’The White Lotus’ og ’The Menu’ i poolen, når gårsdagens Hollywood-sølvtøj Julia Roberts og George Clooney pakker badetøjet og tager til et gudesmukt turistresort for at torpedere datterens kommende bryllup.
Parker er efterhånden blevet USA’s førstemand, når det kommer til at vise sine smukke skuespillere og, ahem, eksotiske lokationer frem i det mest flatterende lys muligt. Han gjorde det trods alt også med ’Mamma Mia: Here We Go Again’, hvor samtlige skuespillere dansede begejstret til ABBA’s ’Super Trouper’ badet under Skopelos’ billedskønne nattehimmel.
Således giver det glimrende mening, at netop han har været garant for igen at smide fraklip ind under rulleteksterne.
I interviews har Parker fortalt, at han blot ønskede at kommunikere, hvor sjovt alle havde det under optagelserne. Og selvom en kyniker måske vil hævde, at den tanke er fornærmende åbenlys – de fleste af os ville nok nyde en all-inclusive luksusferie til Bali – og at det helst burde skinne igennem i selve filmen, er det svært ikke at smile lallet over hele femøren, når karismatiske Clooney og Roberts begejstret joker med statisterne under optagelserne.
En død genre genoplives
’Ticket to Paradise’ var ingen stor kritikerdarling, men den var en uventet succeshistorie ved billetlugerne.
Den blev i december sidste år fulgt af sleeper-hit’et ’Anyone But You’. Endnu en romcom om to attraktive mennesker, der saboterer et bryllup sat i idylliske omgivelser. Og op til valentinsdag har Sony genudgivet den i de amerikanske biografer, denne gang med – hvad ellers – en fire minutter lang musikalsk blooper-montage over rulleteksterne.
Romcom’ens genkomst går åbenbart hånd-i-hånd med blooper reelet. Og som det er tilfældet med den klassiske romcom, var blooper reelets midlertidige bortkomst i 10’erne alt andet end tilfældig. Lisa Laman gennemgår i en Collider-artikel, at fraklippene oprindeligt var tiltænkt at holde folk i sæderne, efter den sidste indstilling var kørt over skærmen. Men siden ’Iron Man’ udkom i 2007, har blockbustere i stedet gjort brug af midcredit-scener som en appetizer til næste sæsons store billetbasker.
Mens disse svinedyre, effektdrevne superheltefilm dominerede biografsalene, blev mellembudgetfilmene henvist til streamingplatforme, hvor rulletekster har et fem sekunders langt vindue, før seeren fodres med næste stykke content på samlebåndet.
Der er dermed også andet og mere på spil end et par fraklip, der støves op fra gulvet og klistres på enden af filmen.
For blooper reels fungerer trods alt mindre godt i film, hvor anonyme skuespillere skyggebokser foran en digital baggrund, og instruktionen er sat på automatpilot, som det så ofte er tilfældet i moderne blockbustere.
Blooper reelet går indie-vejen
Tilbagekomsten gør det svært ikke at længes efter en tid, hvor blockbustere blev promoveret igennem stjernestøv fra sine skuespillere, og hvor budgettet til Nancy Meyers’ arkitektonisk mirakuløse køkkener i ’Something’s Gotta Give’ var det samme som ti kiksede julefilm fra Netflix.
Netop på grund af deres fornyede status som en modpol til status quo, er det ikke blot den klassiske romcom, der flirter sødt med en buket blooper-reels. Også indieskabere har taget fraklippene til sig. Det eneste grin, den rædderlige musical ’Dicks: The Musical’ fik ud af mig, var således, da Megan Thee Stallion under rulleteksterne udbryder, at hun troede én af karakterernes navne var »Titties«.
Hvis filmen ikke kan underholde, er det måske en kold trøst at vide, at skuespillerne morede sig kosteligt. Så fungerer effekten bedre i Emma Seligmans skrupskøre highschool-komedie ’Bottoms’. Her improviserer holdet af komikere til den store guldmedalje, og de efterfølgende fraklip sætter blot streg under den anarkistiske energi.
Blooper reelet er med andre ord ikke blot tilbage, men er blevet rekontekstualiseret som et uventet tegn på artistisk integritet. Forhåbentlig får vi at se Keanu Reeves og Tom Cruise snuble over sig selv i rulleteksterne til den næste ’John Wick’ og ’Mission Impossible’.
Så vil alt i sandhed være ved det gamle – som er det nye, igen.