’Smoke Sauna Sisterhood’: I røgsauna med estistiske kvinder mærker man både smerten, sveden og forløsningen
I et snebelagt skovlandskab gemmer sig et kompakt træskur. Der lyder en monoton hakken, og billedet ændrer sig til en kvinde, der beslutsomt bruger sin økse mod en frossen sø, indtil noget af isen giver sig.
Hullet i søen skal bruges til iskolde dyk af en gruppe estiske kvinder, der sammen deltager i den ældgamle røgsaunatradition. Dokumentaren ’Smoke Sauna Sisterhood’ foregår mestendels inde i røgsaunaen, hvor den fysiske nøgenhed er med til at skabe ro omkring den emotionelle sårbarhed, som er omdrejningspunktet.
Filmen foregår i det sydøstlige Estland, hvor Võru-folket har brugt saunaen af praktiske og spirituelle årsager. Traditionen er omkring 800 år gammel og en stor del af den sydøstlige estiske befolknings identitet. Praksissen er særegen, uforglemmelig og bæredygtig, hvorfor den er på UNESCO’s verdensarvsliste over immateriel kultur.
Instruktøren Anna Hints er selv opvokset med røgsaunatraditionen og viser med sin følsomme skildring, hvordan de rensende ritualer, der udspiller sig i og uden for saunaen, danner grobund for intimitet og samhørighed blandt kvinderne.
Kvinder med vidt forskellige kroppe sidder eller ligger ned i saunaen, mens de på harmonisk vis deler ud af deres oplevelser med at være kvinde. Én fortæller om glæden ved at blive gravid, efterfulgt af sorgen over hendes partners afvisning og hans betaling af en abort, som hun stod alene med på et offentligt toilet i Finland.
En anden udlægger, hvordan hun fortalte sine forældre, at hun er kæreste med en kvinde, og om deres påfaldende ikke-reaktion. En tredje fortæller, hvordan hendes mormor italesatte jomfruelighed som det dyrebareste, en kvinde skal værne om.
Historierne er for det meste bevidste eller ubevidste hemmeligheder grundet i generationelle traumer, patriarkalske idealer, oplevelser med grænseoverskridende adfærd og internaliseret skam. Der er noget forbløffende over, hvordan dokumentaren balancerer indvielsen i kvindernes mest voldsomme oplevelser, uden at det bliver for udleverende for kvinderne eller grænseoverskridende for seerne.
Instruktøren sørger på blideste facon for, at billederne fortryller og forsikrer os om, at vi går ind i trygt territorie.
Nærbillederne af kvindernes kroppe udmønter sig i abstrakte silhuetter som den fordampende vand i saunaen. Mens lyden af en rituel praksis af at blive ’slået’ med et bundt birkekvaster skaber et pulserende tempo. Det understreger den bearbejdningsproces, kvinderne gennemgår i rummet.
På den måde udvikler kvindernes individuelle fortællinger sig fra enkeltstående vidnesbyrd til den universelle smerte, det også er at leve i en verden, hvor familier, samfund og systemer gør krav på en specifik adfærd på grund af ens køn.
I en sekvens mod slutningen klapper kvinderne melodisk på deres svedglinsende lår, mens de messer: »Vi sveder smerten ud. Vi sveder frygten ud«. Den understreger, hvordan rituelle seancer kan være transformerende emotionelt.
Det kan muligvis føles utilfredsstillende, at smerterne kastes op i luften og uden at sætte ord på en tydelig emancipationsstrategi for den enkelte. Men i sit samspil med årstidernes skiften i filmen og søens is, der nu er smeltet, fremstår fraværet af en skarp individbaseret pointe som dokumentarens egentlige eksistensgrundlag.
’Smoke Sauna Sisterhood’ er halvanden times meditation over den smertelige cykliske tilværelse, vi har på jorden. Her imødekommer kollektivet smerten ved at grine over absurditeterne og nænsomt at vaske hinandens hår, så det ikke tørrer ud i saunaen.
Kort sagt:
’Smoke Sauna Sisterhood’ mediterer syleskarpt over kvindeliv, mens den på poetisk vis gør kvindernes udsagn universelle ved at lade dem sameksistere i naturen blandt traditionerne.