KOMMENTAR. Hvad gør du, når du skal købe en biografbillet?
Mit bedste gæt er, at du bruger Kino.dk, der siden 2008 har været landets eneste centrale billetsalgsoverblik med henvisning til over 50 danske biografer. Men, og indsæt her selv Morpheus-meme, what if I told you … at Kino.dk ikke længere videregiver ligebyrdig information om alle de aktuelle film i biografen, men kun om de film, der betaler for det?
Siden efteråret sidste år optræder en film kun med plakat og info om cast, spilletider og anmeldelser på Kino.dk, hvis distributøren bag filmen har betalt 5.000 kroner. Det betyder, at nogle film – som den danske dokumentar ’Før stormen’ og Miyazaki-hittet ’Drengen og hejren’ – figurerer fuldkommen anonymt sådan her.
Mens alle, der betaler, får det appetitvækkende og lækkert sådan her.
Hvor Kino.dk tidligere præsenterede »Film i biografen«, præsenterer de nu »Udvalgte film i biografen«. Og mens man før kunne orientere sig i biografernes »Kommende film«, får man nu blot oversigten over »Udvalgte kommende film«.
Arthouse-film i klemme
Det var Cinematekets programmedarbejder Rasmus Brendstrup, der først spottede ændringen og gjorde opmærksom på den i et Facebook-opslag.
Siden undersøgte Filmmagasinet Ekko sagen og fandt ud af, at Kino.dk er i økonomisk krise og ikke længere kan løbe rundt af annoncekroner og gebyrer fra billetsalget og derfor har måttet finde nye veje. Til stor utilfredshed for især de mindre distributører af arthouse-film, for hvem en betaling på 5.000 kroner per film er en anseelig sum for noget, der tidligere var gratis.
Kino.dk’s direktør Jesper Grünfeld antyder over for Ekko, at distributørerne ligger, som de har redt, ved i stigende grad at bruge deres annoncekroner andetsteds.
»Nogle distributører køber ikke det samme antal annoncer hos os længere, men bruger i stedet deres markedsføringsbudget på de sociale medier. Så vi har måttet genoverveje, hvilke film vi skulle bruge vores energi og ressourcer på«, siger han.
Hvad de færreste uden for branchen nok ved er, at Kino.dk er ejet af Nordisk Film (75 procent) og Cinemaxx (25 procent). Sitet er dog forpligtet på at generere deres eget overskud uden understøttelse fra ejernes bugnende kasser, men bundlinjen er altså gået i rød de seneste år.
Uanset forklaringen er ændringen på Kino.dk et problem for alle involverede.
For alle os forbrugere er det noget hø, at man ikke længere kan få et ordentligt overblik over, hvad der går og kommer i biograferne. Det går stik imod de forventninger, vi har bygget op til Kino.dk gennem halvandet årti. Her er vi blevet vænnet til, at Kino var one stop-platformen til biografbilletter af enhver slags. Og når det løfte ikke længere honoreres, er det selvsagt også en gevaldig svækkelse af Kino.dk som site og brand.
Samtidig er det dårligt nyt for film- og biografkulturen, at det nye system favoriserer de store film og distributører med fyldige pengekasser, mens arthouse-filmene – der i forvejen kæmper med små markedsføringsbudgetter om et snævert publikum – marginaliseres.
Råd i fundamentet
Det, der underlæggende skinner igennem nu, er, at vi gennem årene er blevet lullet ind i en Tornerose-søvn i vores opfattelse af Kino.dk, drevet af sitets egen succes og centrale monopol-agtige plads i det danske biografliv.
Sitet er blevet opfattet som et neutralt samlingspunkt for biograf- og filmkultur – hvilket de da også selv har markedsført sig som. Men i virkeligheden er det et kommercielt foretagende under fanerne af biografmarkedets to giganter.
De er også i nogen grad blevet opfattet som et uafhængigt filmmedie takket være en vellykket redaktionel profil med filmnyheder, podcasts, interviews og meget mere. Men i virkeligheden er det en reklameplatform, der grundlæggende har til opgave at generere billetsalg via positiv omtale.
Ikke et ondt ord om nogen af de dedikerede medarbejdere på Kino.dk. Jeg kender selv de fleste i redaktionen, både de forhenværende og nuværende, og det er folk, der elsker film, kan deres stof og gennem årene har skruet en stærk formidling sammen, som har givet sitet en profil ud over billetpusher-kompetencen.
Det ændrer dog ikke på, at der hele tiden har været råd i et fundament, hvor man mikser dybt markedsøkonomiske interesser, saglig journalistisk dækning og formidling af billetsalg i skøn forening. Og det er det råd, der nu har bredt sig helt ind på forsiden af Kino.dk, når ejerne på den ene side insisterer på at måtte drive et hardcore kommercielt foretagende, og distributørerne såvel som forbrugerne på den anden side forventer den uhildede formidling af biografrepertoiret, som er selve Kino.dk-brandets essens.
De færreste i den danske filmbranche vil i dag undvære Kino.dk, for den sårbare konstruktion til trods har alle en interesse i, at danskerne ved, hvor de skal gå hen, når de skal købe en biografbillet. At det sted findes, kan man ikke tage for givet, men nu står det i hvert fald soleklart, at det ville være mere optimalt, hvis den platform var en mere neutral billetudbyder end et gadekryds mellem uafhængigt annoncedrevet medie og de store biografkæders billetformidling.
Forhåbentligt finder parterne en mindelig løsning, så man igen kan stole på, at sitet omfavner alle de film, der går i de omkring 50 biografer, det understøtter.
I mellemtiden kan man glæde sig over, at Miyazakis ’Drengen og hejren’ nu er blevet set af over 90.000 danskere i biografen, selvom dens side på Kino.dk er et blankt kanvas.
Nogle film kan bare ikke holdes nede.