Jeg ved ikke, hvordan stemningen har været på DR i denne uge, hvor retroglæden har været enorm med lanceringen af både Gensyn-fladen og all-star-programmet ‘Danske tv-seriers bedste’.
Har der måske været en form for mellemlederlimbodans til tonerne af ‘Taxa’s titelmelodi?
Under kavalkaden over den danske fjernsynsguldalder omkring årtusindeskiftet kom jeg i hvert fald til at tænke på et citat fra (konkurrenten!) TV 2’s ‘Klovn’, der virkelig indkapslede auraen af selvglæde.
»Er det ikke bare sådan en dag, hvor vi siger: Hold kæft, hvor er vi glade«, som det lyder fra teaterdirektør Jon Stephensen (!) i ‘100 Dage i Forum’, hvor der med stor nostalgisk tv-iver arrangeres en fiktiv ‘Langt fra Las Vegas’-musical.
For det virker på samme måde lallegladt bagudskuende, at DR lige nu inviterer hele seerbefolkningen til at kysse fordums DR Drama-ring og tale om, hvor fedt alting var engang. Og i modsætning til ‘Klovn’ er det jo helt uden selvironi.
Selvom jeg har svært ved at mønstre stor begejstring over, hvor dygtigt man har restaureret ‘Huset på Christianshavn’, er der ingen tvivl om, at der gemmer sig store og vigtige kapitler af kulturarven i arkivet. Der er masser af titler, der lyder om ikke gode, så sjove at vide findes. ‘Det er godt at have sin egen konto’ hedder en kort dokumentar fra 1973 eksempelvis, fra før der fandtes hverken dankort eller Female Invest.
Gensyn er et udmærket koncept og desuden pålagt DR i sidste års medieaftale. Men det store fokus på det, der var engang, afslører måske først og fremmest, hvad vi mangler i dag.
Det grinte vi meget af … dengang
At kigge bagud har længe været en trend, DR har holdt i hævd.
For et par år siden flød det med moderne ‘Husker du’-koncepter om alt fra dansk dancemusik, ‘Realityen der formede os’ og hjemlige DR-perioder som 90’erne og 00’ernes satire i ‘Cornflakes med lort og død ved kølle’ og ‘MGP – børnefesten der blev alvor’.
Årtusindeskiftets humor fylder ligeledes på den nye Gensyn-flade, hvor man kan finde alle afsnit af ‘Casper og Mandrilaftalen’, ‘Banjos Likørstue’ og ufrivilligt komiske kultprogrammer som ‘Dahlgårds Tivoli’. De kvindedrevne og mere oversete formater som ‘Emmas dilemma’, ‘Er du skidt skat?’ og ‘Normalerweize’ er der pt. kun enkelte afsnit tilgængelige af.
Når man kigger på ‘Det grinte vi meget af dengang’-kategorien, ser det nuværende satireudvalg på DR lidt undervældende ud.
DR’s Talenthold har i årevis levet op til sit navn og har udklækket mange af tidens største navne, hvor mange har løftet kanalens komik.
For tiden er der bare stille på den humoristiske front, mens P3 Satire for nogle år siden spyttede den ene virale video ud efter den anden. Man får let indtryk af, at for meget afhænger af enkelte navne, og at satiren er røget i en restrukturering.
Jonathan Spang kører ‘Tæt på sandheden’ på syvende år, men har ikke nogen reporter, siden Camilla Boraghi rykkede videre, og det unge talent Sarah Sabir ikke kom tilbage efter årsskiftet. Den humoristiske podcast ‘Absolut Mathias Helt’ blev lukket til stor fanærgrelse.
Nu er tiden gået, og der er kun minderne tilbage, men fuck, hvor var det fedt, kan man så til gengæld tænke, mens man ser et gammelt afsnit af ‘Drengene fra Angora’.
DR3’s dokumentarformater tegnede ungdomsindholdet i 2010’erne, mens skiftet til P3-fanen har betydet forvirring og et dyk i kvalitet. Når det gælder fiktionsserier til unge er Jonas Risvigs ‘Salsa’ en ene svale.
Og så er der de samlende fiktionsserier.
Som Gensyn-fladen og mindelundsprogrammet ‘Dansk tv’s bedste’ kan minde os alle sammen om plejede at være meget større begivenheder, end de er nu.
Fuck, hvor var det fedt
»Der kom sådan en selvbevidsthed om, at vi var fucking fede i Danmark«, fortæller Lars Ranthe i ‘Dansk tv’s bedste’.
En væsentlig sætning sagt imellem en masse ligegyldige klip, hvor også almindelige danskere giver deres besyv med om, at ‘Rejseholdet’ var »god dansk krimi«. Og at nogle foretrak Lars Brygmanns La Cour frem for Mads Mikkelsens Fischer, der »var lidt mere tjubang«.
For selvom gæsterne i ‘Dansk tv’s bedste’ ser ydmygt tilbage på storhedstiden, og der også bliver vist klip fra nye skarpe DR-serier som ‘Orkestret’ og ‘Ditte & Louise’, er det ærgerligt at måtte nøjes med at se tilbage. Selvfedmen hersker måske stadig, selvom guldalderen er slut.
Der bliver snakket om 1990’ernes kreative satsninger, filmfolk der revolutionerede stilen, lykkelige arbejdsforhold og unge talenter, der fik lov. Men det er nu engang lettere for DR at mindes storhedstiden end at investere i titler, vi kan se tilbage på om 25 år med samme begejstring.
Hvis alle alligevel godt kan huske, hvor lækker Taxa-Mike var, og hypen omkring den strikkede sweater i ‘Forbrydelsen’, har vi så ikke fortjent noget nyt?
Nikolaj Kopernikus opsummerer det meget godt.
I kølvandet på ‘Forbrydelsen’-finalen var han nervøs for negative reaktioner fra folk, der glemte, at skurkekarakteren bare var skuespil. På et værtshus blev han opsøgt af et stort brød, men i stedet for et møgfald krammede vedkommende Kopernikus og sagde, »det er kraftedeme fedt, at DR laver sådan nogle fede serier«.
Man kan kun give manden ret. Det var kraftedeme fedt, at DR lavede sådan nogle fede serier.
‘Dansk tv-seriers bedste’ kan ses på DRTV.