KOMMENTAR. Misforstå mig nu ikke: Jeg glæder mig lige så meget som alle andre til opfølgeren på krimihittet ’Kastanjemanden’.
Jeg synes også, det er udmærket, at der kommer en opfølger til den fine dramedy ’Skruk’. Og jeg har isoleret set heller ikke noget imod, at vi kan vente os en opfølger til den romantiske komedie ’Bytte Bytte Baby’ med titlen ’Bytte Bytte Barn’ (okay – selve titlen har jeg faktisk lidt imod).
Men når det er den samlede palet af kommende danske Netflix-serier, efterlades jeg nu alligevel slukøret.
Netflix annoncerede i går hele deres menu af 26 kommende nordiske film og serier. 16 af disse er svenske. 6 af dem kommer fra Norge. Én af dem er finsk. Og tre er altså danske.
Sikke et sviende nederlag. Husk nu lige på, at det var Danmark, der for få år siden var Nordens førende affyringsrampe for originale film og serier. At resten af de skandinaviske lande i en årrække kiggede misundeligt mod nordic noir, store samlende dramaserier og opfindsomme nye koncepter. Nu er vi sat til vægs, når verdens streamingkonge – hvis strategi er at producere lokalt indhold til et lokalt publikum, bare over hele verden – i så eklatant grad satser mere på nabolandene.
Guldfeberen, der døde
Der er udmærkede forklaringer på, at Danmark halter agterud.
Netflix stoppede i 2022 alle deres danske produktioner igennem næsten et halvt år på grund af strandede rettighedsforhandlinger med de kreative faggrupperinger. Og varslingen af det såkaldte kulturbidrag – en slags skat på streamingtjenesterne – har også skabt en usikkerhed, som har holdt streamingtjenesterne tilbage her til lands.
Det mærker vi konsekvenserne af nu. Og det bliver spændende, om vi kommer tilbage på det niveau, den danske serieproduktion var på før. Mange har skønnet, at forhandlingssammenbruddet simpelthen var en vaccine mod guldfeberen. Patienten døde.
Realiteten er i hvert fald, at det svenske og norske publikum får væsentligt mere lokalt indhold på Netflix end det danske i disse år.
Og det er trist. For efter et vildt boom i antallet og kvaliteten af danske serier for tre-fire år siden, har de fleste nye aktører trukket sig tilbage. Viaplay flirter med konkurs og har solgt hovedparten af deres varslede danske serier til konkurrenten, HBO trak stikket på deres europæiske produktioner som led i besparelsesplaner fra Warner-hovedkontoret i USA, Discovery vil ikke længere lave serier, YouSee har ingen planer om ny dansk fiktion, og hverken Amazon, HBO eller Disney er endnu kommet rigtigt i gang med de danske egenproduktioner.
Op til DR og TV 2
Så nu er vi mere eller mindre tilbage ved den situation, dansk tv-fiktion stod i før streamingtjenesterne, hvor DR og TV 2 skal trække hele læsset med at lave interessant dansksproget seriefiktion. Altså sammen med Netflix.
Men ingen af de tre kommende Netflixtitler er originale ideer. De er på hver deres måde toere. Intet nyt under solen, nye tapninger af eksisterende succeser.
Uanset årsagen er det utroligt ærgerligt. Desperationen gror nu i det før så sprudlende og iderige danske serieland.
Blandt de kommende svenske og norske film og serier er der da også mange filmatiseringer og fortællinger bygget på virkelige historier. Men i det mindste er det dugfriske universer på skærmen, og der er samtidig film og serier iblandt, som er kreeret fra bunden uden eksisterende forlæg.
Som dansker kan man ikke undgå at føle sig snydt. Eller i hvert fald undervældet og bekymret.
Man må virkelig håbe, at DR og TV 2 leverer varen den kommende tid. Og ellers: Tak skæbne for undertekster.