SÅ DU DET? Undskyld, sagde han lige, at kvinder skal have frataget deres stemmeret?
Hm, njah. Det sagde den kontroversielle debattør Rasmus Munch vist kun næsten. Men det er også svært at tale tydeligt, når man sidder med munden fuld af damesmurt sildeslabberas.
Ja, både brød, kioskkaffe og mere eller mindre skarpe holdninger deles en masse i DR3-programmet ’Mandemænd’, hvor Jacob Weil kører landet rundt for at undersøge maskulinitet og mandeidealer anno 2025 – og hvor ovennævnte antifeminist drømmer sig tilbage til bibelske dyder og chauvinistiske tilstande (no joke).
Disclaimer: Rasmus og jeg bliver nok aldrig åndsbeslægtede slyngveninder. Og det på trods af, at der et eller andet sted i hans rabiate udtalelser måske gemmer sig nævneværdige pointer om, at eksklusion også findes blandt de selvudnævnt fællesskabende, og at undertrykkelse altså kommer i forskellige former.

Er det for eksempel ikke afsindigt umyndiggørende at betvivle, om ægtefællens tradwife-liv er selvvalgt?
Jo, det er det. Og det er absolut en kærkommen nuance i den igangværende kønsrolledebat – som muligvis kunne have stået stærkt, hvis hun ikke så decideret skræmt ud, hver gang husbonden kaster sig ud i hyldester til sexistisk signalværdi og stokkonservative bordplaner.
Blink twice.
Det tror jeg faktisk, Jacob Weil gør. Flere gange. Blandt andet når den korte dokumentarserie på tre afsnit forsøger at afdække incel-kulturen ved at bevæge sig ind i den berygtede manosfære.
Der er da nemlig så møguhyggeligt – seriøst, mangler du et Halloween-kostume, kan du bare klæde dig ud som et Andrew Tate-citat.
Men hvad der er tæt på endnu mere myrekrybende, er, at længslen mod de identitetspolitiske tilbageskridt ikke udelukkende findes blandt dudes med udtalt kvindehad og wifi-adgang eller i Rasmus Munchs patriark-palads.
Ifølge public service-dokumentaren mener hver femte danske mand mellem 18 og 34 år nemlig, at ligestillingen er gået for vidt.

Det kan rigtignok bringe både pis og menstruationsblod i kog. Men kigger vi nærmere på programmets øvrige cast – som blandt andet tæller en bokser, der elsker pebernødder, og en ’Alene i Vildmarken’-imitator, der griller en Netto-købt rødspætte på en pind – bliver det tydeligt, at det ikke (kun) handler om hypermaskulin herskermentalitet.
Det skyldes også sorgen over at føle sig forkert i en stadig mere polariseret og stridende verden – ikke mindst når det drejer sig om kønsforståelse. Og selvom folk (læs: jeg) sommetider negligerer og uhensigtsmæssigt latterliggør mandens følelse af at være hjemløs i nyere normkritiske tider, må vi tage den dybt alvorligt.
Ellers er der fare for, at flere og flere YouTube-kanaler udvikler sig til rugekasser for misogyn nostalgi – og Danmark til et sted, hvor mere end hver femte mand mener, at kvinder skal anrette sildemadder, men ikke krydse stemmesedler.
’Mandemænd’ kan ses på DR.
