»Kan du lide John Wick?«
Spørgsmålet falder relativt tidligt i Dev Patels instruktørdebut ’Monkey Man’, da en lyssky våbenforhandler vil sælge en pistol til Patels hovedperson, Kid.
Man fornemmer, at svaret på spørgsmålet kommer i løbet af filmens 122 minutter højintense blodsudgydelser og neonfarvede action.
Men ’Monkey Man’ er ikke bare en uskyldig hævnfilm som Keanu Reeves’ Hollywood-sjasker. Dev Patel træder nemlig lige ned i et storpolitisk spil, som har fået bemærkelsesværdige konsekvenser for filmen.
Projektet samlede således støv hos Netflix i over tre år, før streamingtjenesten i sidste ende helt droppede at gå videre med det.
Heldigvis fik det Jordan Peele til at reagere. ’Get Out’-instruktøren kom om bord som producer og fik overtalt Universal til at købe distributionsrettighederne for en brøkdel af de 30 millioner dollars, som Netflix oprindelig betalte.
Endelig ser ’Monkey Man’ derfor nu biografernes lys, og den har fået en flot international modtagelse.
Men hvordan kan en actionfilm være så kontroversiel?
Handler om de marginaliserede
I ’Monkey Man’ lægger Dev Patels Kid sig ud med den magtfulde elite i Indien i et forsøg på at hævne sin mor, der blev dræbt ved den brutale og korrupte politichef Rana Singhs (Sikander Kher) hånd.
Ved at infiltrere en eksklusiv VIP-klub får Kid adgang til landets spidser og et indblik i de riges udskejelser, mens dem på bunden af samfundet sover på sammenfoldede papkasser, og andre trues med at blive evakueret fra deres hjem af den selvsamme elite.
Filmen trækker på mytologien fra historien om abeguden Hanuman, der er en velkendt fortælling i Indiens store religion, hinduismen. Hanuman er en central figur i historien om Ramayana, hvor han hyldes for sin loyalitet, styrke og disciplin – alle kvaliteter som Kid besidder i ’Monkey Man’.
Iført abemaske tager Kid imod prygl fra sine modstandere i den undergrundsbokseklub, hvor han får penge for at blive tæsket og tabe med vilje. Men han rejser sig altid op, uanset hvor mange slag han får. Symbolikken forklarer Patel i en Q&A på Reddit.
»Denne film handler om de marginaliserede – underdogsene – der alle løfter hinanden op for at opnå en retfærdighed, der kun var beregnet til de privilegerede«.
Farverne blev ændret
Dev Patel er født i London af indiske immigranter og er blevet skolet i den hinduistiske tro. Den i dag 33-årige instruktør har stærke holdninger til det politiske system i Indien og den bølge af nationalisme, der har vundet indpas i verdens mest befolkningsrige land.
’Monkey Man’ blev hurtigt efter premieren på SXSW-festivalen tolket som en direkte kritik af den indiske højrefløj og Indiens kastesystem.
Kastesystemet er en gammel hinduistisk tradition, der foreskriver, at alle i det indiske samfund fødes ind i en arvelig og uafrystelig socialklasse, hvor nogle nyder godt af privilegierne, mens bunden af samfundet bindes til deres lave socialklasse hele livet.
Mange bemærkede også et lighedstræk mellem filmens centrale skurk Baba Shakti (Makarand Deshpande) og Indiens premierminister Narendra Modi, der har siddet på magten siden 2014. Modi har været frontløber for bølgen af hinduistisk nationalisme, der har medført marginalisering af og angreb på særligt det muslimske mindretal i landet.
Man ser også ægte klip af demonstrationer mod premierministerens BJP-parti, selvom konteksten for demonstrationen i filmen forbliver apolitisk. Farverne på det højrenationalistiske parti, som Kid krydser klinger med, tonede i første trailer til filmen frem i de samme saffranfarvede toner som det rigtige BJP-parti. Farverne er i den endelige film ændret til rød.
Netflix bøjer af – igen
Netflix har ikke officielt fortalt, hvorfor de skrinlagde ’Monkey Man’, men man skal ikke strække sig langt for at lægge to og to sammen. Man kan meget vel forestille sig, at Netflix har frygtet, hvilke reaktioner filmen ville afstedkomme i det lukrative indiske marked.
En artikel i The Washington Post har beskrevet, hvordan både Netflix og Amazons Prime Video holder igen med kontroversielt indhold i Indien som en konsekvens af premierminister Modis jerngreb om underholdningsindustrien.
I december stoppede Netflix desuden med at vise indiske film rundt omkring i verden i versioner, der ikke var censurerede af styret.
Netflix er i meget hård konkurrence på det indiske streamingmarked. Med sine blot seks millioner betalende abonnenter bliver platformen overgået af de billigere og mere udbredte streamingtjenester som Prime Video med 20 millioner abonnenter og sværvægteren Disney+ Hotstar med knap 40 millioner abonnenter.
Og mens abonnementsloftet er nået for Netflix i store dele af den vestlige verden, ligger virksomhedens største vækstmuligheder for de kommende år i kæmpemarkeder som netop Indien.
Netflix har tidligere censureret indhold for ikke at støde regimet i lande, de gerne ville vokse i, som da de fjernede en episode af Hasan Minhajs talkshow ‘Patriot Act’ fra platformen i Saudi Arabien.
Forløbet omkring ’Monkey Man’ er en penibel sag for Netflix, der sikkert gør klogt i at sige så lidt som muligt. At svigte en filmskaber med både talent og sine meningers mod tegner ikke et kønt billede af streaminggiganten.
Til gengæld kan man sige, at Patel allerede er lykkedes med sin mission, hvis hans systemkritiske hævnfilm provokerer det indiske styre i en sådan grad.
Også selvom den måske aldrig får premiere i landet.
’Monkey Man’ kan ses i biograferne nu.