‘Svanen’: Nogle gange skal voksne bare holde fingrene langt fra et barns gryende udvikling
Det er forståeligt svært at klippe væk fra den islandske natur.
For ikke nok med, at den er smuk og unik, så er den også på én gang vild, gold, frodig og mild, man kan skrige højt, uden nogen hører det, eller lægge sig til at sove i mosset og blive ét med den jord, man nu engang kommer fra.
De skriver jo sig selv, metaforerne for vores følelsesliv, og i ’Svanen’ bliver der ikke klippet væk fra en eneste af dem.
Den unge, »vilde« Sól bor ved havet i en islandsk landsby. Men hendes forældre kan ikke styre hende, hun har stjålet, og derfor sender hendes mor hende på genopdragelsesophold hos sin kusine, der bor højt og dybt inde i landet.
Men kusinens og hendes mands lille, traditionelle landbrug viser sig ikke at være et optimalt sted for genopdragelse. Hver sommer huser de nemlig også sæsonarbejderen Jón, en hård og indelukket mand, der citerer Tarkovskij til aftensmaden og tilbringer »så meget tid som muligt væk fra denne ø«. Den halve nat (som jo om sommeren på Island er pinefuldt lys) sidder han bøjet over sin notesbog, som han resten af tiden opbevarer i en aflåst skuffe.
En anden beboer på det tvivlsomme genopdragelsesophold er kusinens datter, Ásta, der går på universitetet og derfor sjældent er hjemme. Hun har også en knugende hård personlighed, men mere på den quirky måde, hvor hun starter et skænderi ved aftensmaden tilsyneladende for sjov.
Disse bortrejsende unge … man skulle næsten tro, de skjulte noget.
I det her anspændte miljø får Sól sine første oplevelser med voksenlivet. Hun lærer, hvor kalvekød kommer fra, hvad en abort er, og hun fanger Jón i at onanere bag en traktor. Indimellem får vi billederne af de islandske klipper og vandløb og Sól, der ligger i mosset eller leger med en edderkop.
Islandske Asa Helga Hjörleifsdottir fik sin danske biografdebut med ’Breve fra Helga’ fra 2022, men ’Svanen’ er hendes egentlige debutspillefilm og udkom i 2017.
Det er uden tvivl en smuk film med et ønske om at skabe en poetisk fortælling, hvor indelukket menneskeligt drama og den frie natur spejler hinanden (»we don’t need other worlds, we need mirrors« er i øvrigt det Tarkovskij-citat, Jón slynger ind over aftensmaden). Der er også fine øjeblikke, hvor den eftertænksomme Sól finder ro i at lede køerne til græsning, blive mudderbeskidt og drikke den friske mælk.
Men mindre fine er scenerne mellem Sól og Jón. Niårige Sól bliver fascineret af Jón, som hun i øvrigt deler værelse med, og hun kaster blikke efter ham, når han pløjer marken i sin hvide undertrøje og skriver i sin notesbog som en besat.
Fornemmelsen af, at Sól for første gang mærker sit eget begær, får dog nogle mærkelige undertoner, fordi Jón virker til at kunne lide det. Det kulminerer i et kys, som måske kunne være venskabelig eller omsorgsfuld kærlighed (jeg kender ikke de islandske normer), men som Jón får understreget det seksuelle i ved at forklare Sól, at hun vil huske tilbage på det kys, når hun en dag er ulykkeligt gift.
Det står ikke klart for mig, om Jón skal fremstå grænseoverskridende eller som en spændende del af Sóls coming of age. Det er ikke en behagelig uklarhed.
Tilføj så Ásta til ligningen, hvis opførsel desværre er skrevet så påtaget grænseoverskridende, at hun minder mig om en bestemt karikatur af kvinder i indiefilm. Mens hun ligger ulykkelig i sin seng, kigger hun Sól i øjnene og siger: »Det værste ved det hele er, hvor uoriginalt det er«.
Min oplevelse af ’Svanen’ har måske noget at gøre med, at jeg ikke bryder mig om film, der gør puberteten til et uskyldstab, en kundskabens træ-fortælling, som om det er noget mystisk og forbudt, der sniger sig ind på én. For mig er det i bedste fald en kliché og i værste fald en fetichering af den pubertære seksualitet.
’Svanen’ placerer sig et sted midt imellem. Jeg får lyst til at sige, at nogle gange er natur bare natur, og nogle gange skal voksne holde fingrene langt fra et barns gryende udvikling.
Kort sagt:
Islandske ’Svanen’ er en lidt for poetisk skildring af niårige Sól og den gruppe mutte islændinge, hun er sendt til genopdragelse hos.