Oplever du, eller nogen du kender, selvmordstanker, så kontakt Livslinien på 70 201 201.
CPH:DOX. Gennem syv år følger Camilla Arlien den unge mand Jannik med sit kamera.
Han sidder i fængsel for drabsforsøg, og i sin celle smeder han sange, der åbner op for et komplekst indre følelsesliv. Han har talent, der er håb for hans fremtid, og den debuterende instruktør kommer tæt på ham, da han kommer ud i friheden igen og skal forsøge at starte en ny tilværelse.
Men den friske start er langt fra nem, når man bærer på de ting, Jannik gør. Som 27-årig tager han livet af sig selv. Og Camilla har ikke set det komme.
Nu er hun aktuel med filmen ’Hvis jeg dør i dag’, der med hans families accept fortæller Janniks historie, så den forhåbentligt kan vække stof til eftertanke om, hvordan samfundet hjælper dem, der som Jannik kæmper for at overkomme en mørk fortid.
Filmen har verdenspremiere på årets CPH:DOX-festival fredag, og under festivalen vises den ikke kun i København, men rundt omkring i hele landet ved en længere række visninger.
Op til premieren har vi spurgt Camilla Arlien, hvorfor hun ville fortælle Janniks historie på film, og om hun overvejede at lægge projektet på hylden, da han døde.
Opbygger et venskab
Hvad så du i Janniks historie, som gav dig lyst til at lave en film om ham?
»Jeg møder Jannik for første gang i en lille tilrøget fængselscelle, hvor han synger sine egne sange og fortæller om sit liv. Jeg bliver meget rørt over sangene, som for mig bliver et vindue til at forstå ham, hans baggrund og hans situation. Sangene røber, at den meget høflige og meget unge mand, jeg står over for, bærer på en stor smerte og et stort mørke«.
»Han fortæller, at han er bange for at blive løsladt og for den frihed, der venter ham, for selvom fængslet har været hårdt, så har det også tilbudt ham nogle faste rammer, som han ikke har haft før. Nu skal han ud og genopfinde sig selv«.
Hvad var den største udfordring i forhold til at komme så tæt på et menneske, der har det så svært, som Jannik har?
»Da jeg møder Jannik første gang, ser jeg ham som en ung mand med stort potentiale, talent og en motivation, der kan få ham langt. Selvom det bliver svært, så har han selv en tro på, at det nok skal gå, og det smitter af på mig«.
»Som tiden går – det ene år efter det andet – får han det sværere, og udfordringer bliver mere uoverskuelige. Gennem årene har vi opbygget et venskab, og det er en fast del af hans liv, at jeg kommer og filmer. Det gør meget ondt at se ham have det svært, men han holder fast i, at det giver mening at dele hans historie, også når det er svært«.
»Jeg føler, det har et formål at blive ved at filme og være der for ham på den måde, men jeg føler mig også magtesløs. Og jeg ser desværre ikke, hvor slemt han faktisk har det, og det vil jeg altid være ked af. Det er nok de færreste af os, som er trænede i at se, hvor langt ude et menneske kan være«.
I chok
Hvad synes du, vi kan lære af hans historie i forhold til rehabilitering og unge kriminelle?
»’Hvis jeg dør i dag’ er Janniks historie og hans oplevelse af, hvor svært det er at tilkæmpe sig en plads i samfundet efter en fængselsdom, men han er ikke alene om at synes, det er svært at blive løsladt. Hver anden af de unge løsladte ryger tilbage i fængsel, inden der er gået to år. Bag de tal er der mennesker, forhistorier og noget, vi som samfund helt klart kan gøre bedre‹.
»Man vil opleve i filmen, at det ikke er ét sted, det går galt for Jannik. Det er ikke nogens skyld, men summen af de mange nederlag, der bliver for meget«.
»Når man bliver løsladt, kommer man ud med en stor gæld for sagsomkostninger, tårnhøje renter på gælden og en plettet straffeattest, som gør det svært at komme i job. De fleste har, som Jannik, også psykiske belastninger i en eller anden form, og rigtigt mange selvmedicinerer for at finde ro. Der mangler en rød tråd, et overblik og en samlet indsats, hvor man samarbejder med resocialisering på tværs af sektorer«.
Overvejede du at stoppe projektet, da hans tog sit eget liv, og hvilke tanker gjorde du dig lige efter?
»Ja, min første tanke var at stoppe. Jeg var i chok og i sorg og blev bare ved at tænke: Det er forkert, at det ender sådan. Bare forkert. Midt i den tankestrøm meldte Janniks mor sin opbakning til, at jeg skulle færdiggøre filmen, og så dukkede Janniks sidste ord op, hvor også han gav grønt lys. Okay, tænkte jeg, det er det, som skal ske, og det, som giver mening«.
»Derfra handlede det om at gøre det på den mest respektfulde måde og med samme mål for øje som i starten: Janniks historie skal kunne gøre en forskel for andre unge«.
Inden undskyldning, mange årsager
Hvad skal man tænke over, når man udsender en film, der handler om en mand, som tager sit eget liv?
»Jannik kan til sidst ikke se en fremtid for sig, og det gør mig så ked af det: At en så ung mand kan føle, at alle døre har lukket sig for ham, at han ikke hører til i det Danmark, jeg ønsker mig«.
»Jeg håber, at vi får lyst til at ændre nogle ting strukturelt, så vi skaber de fremtidsmuligheder også for én som Jannik og gør den hjælp, som allerede findes, let tilgængelig og synlig. Jannik var god til at skrive sange, men det behøver man ikke være for at fortjene en plads iblandt os. Det er nok bare at være dig«.
»Hvis du oplever en krise eller har tanker om selvmord, så vil jeg gerne bede dig om at række ud. Ræk ud i dit netværk eller til Livslinien på 7020 1201 – man kan også chatte med dem. Ingen skal stå alene med de tanker, og der er hjælp at hente«.
Har Janniks familie set filmen, og hvad er deres reaktion?
»Janniks mor og søster har været tæt involveret i processen, og det har været vigtig for mig med deres opbakning og støtte. De er glade for filmen og stolte af Jannik«.
Hvad håber du, seerne vil tage med sig fra den?
»Der er ingen undskyldninger for kriminalitet, men der er årsager. Der er mange problematikker i spil for Jannik. En hård opvækst, misbrug, psykisk sygdom, traumer, skyld og skam«.
»Der skal være en balance mellem straf og resocialisering. Jeg har den største sympati for de ofre, der sidder tilbage efter en forbrydelse og har fået ændret deres liv for altid. Jeg ønsker selv et samfund, hvor der er konsekvenser af handlinger som for eksempel den, der sender Jannik bag tremmer. Når det er sagt, så må vi også spørge os selv, hvad det er for mennesker, vi vil have ud fra fængslerne«.
»Hvis du ikke var kriminel før, så bliver du det, er en almindelig forståelse af det danske fængselssystem.
Hvorfor ikke drømme om at ændre det til: Hvis du har store udfordringer, og vi ikke har grebet dig tidligere, så gør vi det her – også for at forebygge ny kriminalitet og dermed nye ofre«.
»Det er for sent at hjælpe Jannik, men ikke for sent at lytte til hans historie og lære af den«.
’Hvis jeg dør i dag’ kan ses fra 21. marts under CPH:DOX, også ved visninger rundt om i landet.