»What?«.
Det var den udbredte reaktion, instruktør Mads Hedegaard mødte, da han fortalte, at han ville lave Danmarks første film, der udspiller sig i stenalderen.
Men efter den umiddelbare undren blev holdet bag ’Fremmed: Det første opgør’ også mødt af nysgerrighed.
»Vi fortalte så om den historie, vi havde fundet på, og så virkede det, som om det gav mening for folk, og at de muligvis syntes, at det var crazy eller vildt, men også vildt spændende«, forklarer Hedegaard, da jeg møder ham på en café i indre København til en snak om hans nye film, som tager publikum 6000 år tilbage i tiden, hvor der skete en markant ændring på dansk jord.
»Det hele startede med, at vi hørte om den her periode, skiftet mellem jæger-samlere og bønder. Så dykkede vi lidt mere ned i det og fandt ud af, at det faktisk var det største skift, der har været herhjemme. Og det er aldrig blevet fortalt på film før«.
I filmen ankommer en familie af bønder til området, vi i dag kender som Danmark, hvor de hurtigt angribes af en flok jægere.
Kun 19-årige Aathi (Angela Bundalovic) og hendes lillebror Tharan (Benjamin Ahnstrøm Sharifzadeh) slipper væk i live, men de indser hurtigt, at de må tilslutte sig deres forældres mordere, hvis de vil have en chance for at overleve.
Her kæmper Aathi med at finde sin plads hos det knap så imødekommende folk, som ikke tror på hendes landbrugsmetoder, alt imens hendes længsel efter hævn også lurer under overfladen.
Kun teknologien har ændret sig
Den fortælling, Mads Hedegaard selv fik om stenalderen tilbage i sine folkeskole-år, malede et romantisk billede af en tid, hvor man frydefuldt levede i harmoni med naturen. Det er et billede, han nu ønsker at udfordre.
»Vi fandt ud af i vores research, at sådan var det slet ikke. Det var bare ’bum’, bønderne kom, og så stoppede jæger-samlerne inden for meget kort tid, og det skete gennem voldtægter og mord. Det kan man se i nye dna-studier, der lige begyndt at komme frem, da vi startede med at arbejde på projektet. Vi syntes, det var interessant at give et andet blik på stenalderen, end vi i hvert fald selv havde med i rygsækken«.
Selvom der er tale om en tid, som instruktøren beskriver som »fucking brutal«, er der meget fra den forhistoriske periode, som vi danskere i dag kan spejle os i. Og fra start har det været en prioritet for instruktøren at lade det nutidige publikum spejle sig i historien.
»Altså filmen foregår for 6000 år siden, men den eneste forskel på dengang og nu er udviklingen af teknologi. De var jo præcis, som vi er i dag, og har de samme følelser og begreber om ting som jalousi«.
»At man kunne fortælle en historie, der handler om relationer, følelser og værdier, som hvis de havde været der i dag, det var det, jeg hookede meget på i starten. Det følte jeg også var en ny måde at fortælle om stenalderen på, i forhold til hvad manges opfattelse er. At vise det perspektiv, eller den cyklus, som filmen også drejer sig om på flere planer: frugtbarhed, cirkler. Det var det fede, og også det triste, at det var sådan dengang, og det er sådan i dag. Vi er ikke blevet klogere. Der er virkelig sket nul, ud over teknologien«.
Et troværdigt univers
At bringe stenalderen autentisk til live er en opgave, der har krævet omfattende research og forberedelse fra holdet bag ’Fremmed’. Det indbefattede blandt andet opfindelsen af to helt nye sprog, ét til bondestammen og ét til jægerstammen, da filmen foregår 2000 år før de tidligst kendte sprog.
»Jeg håbede, at vi kunne bygge en verden, som publikum kunne træde ind i og føle, at sådan kunne det have været. Og der var sproget the main thing, helt fra starten i udviklingen. Producer Andreas Jorddal, min medforfatter Jesper Fink og jeg så hinanden i øjnene og sagde, at hvis det her skal fungere, så bliver vi nødt til at lave et sprog, fordi det kommer ikke til at fungere, hvis de render rundt i en skov og snakker dansk eller engelsk eller whatever«.
Derfor ringede de til Tobias Søborg, som har en ph.d i indoeuropæiske sprog, og han håndplukkede elementer fra udvalgte sprogstammer til at opbygge et kvalificeret bud på stenalder-lingo.
»Udgangspunktet for bondesproget var en sprogstamme fra way back, nede fra det område, der nu er Tyrkiet. Så tog han et andet sprog, blandede de to og plukkede ting og sager og byggede så sit eget sprog op derfra. Og på et tidspunkt i udviklingen af sproget lød det i vores ører meget hebraisk. Kan vi trække lidt i det, kan vi sortere nogle af de lyde ud? Og det kunne han så. Og så landede det dér, hvor det er«.
»Jægersproget stammer fra samme princip. Man kender sproget fra en meget gammel sibirisk inuitstamme. Så har han taget elementer fra et gammelt mayasprog, blandet de to sprog og så bygget sit eget sprog oven på det fundament. Og på et tidspunkt syntes jeg, der var nogle lyde, der meget lød som grønlandske. Kan vi tage nogle af de lyde ud, så man ikke tænker Grønland med det samme? Så vi har ligesom prøvet at sortere væk, så det ikke blev for meget i én retning«.
Teori blev til praksis, da skuespillerne skulle indføres i det forhistoriske univers og aflære de små detaljer, vi moderne mennesker har i vores fysiske omgang. Det betød for eksempel, at når man peger, skal man ikke længere gøre det med fingeren, og når man går, skal man ikke gøre det som på et fortov. Denne unikke udfordring blev heldigvis hilst velkommen af det ihærdige cast, som »gik all in på det«, som instruktøren forklarer.
»Vi startede med at undervise dem i sproget tidligt, og da vi var ret tæt på optagelserne, begyndte vi så at lægge de andre ting oveni, altså bevægelsesworkshops hvor vi improviserede os frem, og til gestikulation og så videre. Vi havde en koreograf indover, der kunne kigge på, hvordan skuespillerne bevægede sig rundt i skoven og se, om noget ser lidt akavet eller moderne ud. Tillære naturligheden i, at man for eksempel ikke nødvendigvis går uden om en brændenælde eller skubber en myg væk«.
»Udover det så havde vi også en shaman, der lavede sådan et forløb, hvor alle skuespillere og statister kom på en ånderejse, for at de også skulle have den erfaring med ind. Det var ikke sådan, at der var nogen, der oplevede at se ånder, men det var egentlig ikke det, der var målet. Det handlede mere om, at de skulle have berøring med, at der også potentielt er det her univers, som de på deres egen måde kunne tage med ind i arbejdet med rollen«.
Heftigt og hårdt
Udfordringen var ikke mindst kolossal for Mads Hedegaard selv.
Han blev uddannet på Filmskolen i 2017 og har siden instrueret dokumentaren ’Kim Kanonarm og rejsen mod verdensrekorden’, en lokal historie om Kim Købke, der forsøgte at spille 100 timer af arkadespillet Gyruss i én køre på Bip Bip Bar.
En fiktionsfilm i stenalderen var derfor et retningsskift af dimensioner.
»Det har været vildt. Og det har været vildt hårdt. Det er uden sammenligning det hårdeste og sværeste, jeg nogensinde har prøvet. Det er også det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg lavede dokumentarfilm, og så skulle jeg sætte mig ned og lære, hvordan man skriver et manuskript. På det tidspunkt arbejdede jeg på ’Kim Kanonarm’, og så gik vi sideløbende i gang med det her projekt, og det var, som om jeg skulle vende min hjerne rundt, fra det ene projekt til det andet. Det var bare en helt anden måde at tænke film på, for mig i hvert fald«.
»Jesper Fink var rigtigt god til at lære mig, hvordan man skriver et manuskript. Og da vi så kom til optagelser, var det jo igen en helt ny disciplin, jeg skulle lære mig selv på en eller anden måde. Fra aldrig at have stået på et rigtigt filmset før til at stå og skulle styre et hold på 100 mennesker i en skov i Ungarn … det var rimelig heftigt og svært og hårdt.
»Men også mega sjovt«.
’Fremmed: Det første opgør’ har biografpremiere 6. marts.