Dogme ’95 er stadig den mest skelsættende begivenhed i dansk film, måske nogensinde, og efterskælvet præger den danske filmbranche på mange leder og kanter den dag i dag.
Nu, 30 år senere, får dansk film en ny dogmebølge. I et usædvanligt og ambitiøst initiativ har den anerkendte instruktør May el-Toukhy samlet en håndfuld instruktører, der skal i gang med at lave fem film ud fra et Dogme25-manifest med et nyt kyskhedsløfte i form af 10 nye dogmeregler.
Zentropa, Nordisk Film og DR står bag produktionerne med Zentropa-producerne Sisse Graum Jørgensen og Louise Vesth i spidsen, og meget passende er det ambitiøse projekt netop blevet annonceret under den aktuelle filmfestival i Cannes.
Det var netop her, dogmebølgen brød uforglemmeligt igennem med verdenspremiererne på Lars von Triers ‘Idioterne’ og Thomas Vinterbergs ‘Festen’ i 1998 og gjorde dansk film til talk of the town, før ‘Mifunes sidste sang’ og siden ‘Italiensk for begyndere’ blev kolossale biografhits i hjemlandet.
Om den nye annoncering vil opnå noget nær samme effekt, må tiden vise, men det er en stærk forsamling af instruktører, el-Toukhy har samlet:
Den danskuddannede svensker Isabella Eklöf, der vandt en Bodil for ‘Holiday’ med Vic Carmen Sonne og sidste år fulgte op med Kim Leine-filmatiseringen ‘Kalak’.
En anden danskuddannet svensker i form af Milad Alami, der har instrueret filmen ‘Charmøren’ og senest fik stor ros for sin instruktion af rockerserien ‘Bullshit’.
Annika Berg, som i 2017 vakte opsigt med sin punkede coming of age-film ‘Team Hurricane’, men som ikke har lavet en film siden.
Og endelig den respekterede videokunstner Jesper Just, som er the odd man out i feltet, men stadig et markant navn blot fra en anden sfære end de øvrige.
Dogmebevægelsen i 90’erne var, foruden et pr-stunt, et opgør mod den stivnede form i dansk film. De oprindelige dogmebrødre ønskede at rense filmsproget, så det kom tilbage til et mere autentisk og naturalistisk udtryk med fokus på skuespillerne og den gode historie.
Dogme25 ønsker at »insistere på filmens kunstneriske værdi og skabe værker, der formes på filmkunstens præmisser«, som det hedder i deres manifest, og de kalder deres initiativ »en redningsaktion« og en »kulturel oprustning«.
»Filminstruktøren er i stigende grad blevet reduceret til projektleder, værket til en vare og tilskueren til konsument. Det kunstneriske eksperiment strander grundet en manglende risikovillighed, der kvæler undersøgelsen og den personlige stemme. Filmen afvikles frem for atudvikles og er i overhængende fare for at blive tandløs, tæmmet og dermed irrelevant«, lyder det i det nye manifest.
»I en verden hvor den kalkulerede, algoritmebaserede og teknologisk sminkede film vinder terræn, ønsker vi at slå ring om det fejlbarlige, specifikke og menneskelige aftryk. Vi kæmper for det kompromisløse og uforudsigelige og mod de kræfter, der prøver at reducere filmkunsten til et ultraforarbejdet forbrugsgode«, hedder det videre.
De 10 nye dogmebud dikterer blandt andet, at manuskriptet skal være originalt og skrives i hånden, at mindst halvdelen af filmen skal være uden replikker, at brug af internettet er forbudt i den kreative proces, at der højst må være 10 personer bag kameraet, at filmen skal laves på højst et år, at man ikke må sminke eller manipulere skuespillernes ansigt eller kroppe, at filmen skal optages, hvor handlingen udspiller sig, og endelig punkt 10:
»Lav din film, som var det den sidste«.
Lars von Trier og Thomas Vinterberg har blåstemplet rebootet af dogmebølgen og siger i en fælles udtalelse:
»I ’95 lavede vi film i visheden om fred. Og skabte et oprør mod det konforme. I ’25 skabes der dogmer på ny, nu i en verden af krig og uvished. Vi ønsker jer held og lykke på jeres march mod generobringen af dansk film«.
De fem film skal nu skrives og laves, og det vides endnu ikke, hvornår de ser dagens lys.