Der er mange roller både foran og bag kameraet, der aldrig får sin velfortjente tid i rampelyset.
Men det er dog de færreste ansatte på en filmproduktion, der på daglig basis risikerer liv og lemmer for at sikre, at de øverste navne på callsheetet ligner de badasses, manuskriptet påstår de er.
Stuntmanden – eller stuntudøveren, som det bør hedde – har eksisteret næsten lige så længe som filmmediet, men deres hårde arbejde og deres ekstreme risikovillighed er primært blevet lovsunget af deres kollegaer og alt for sjældent resten af verden.
Men den tid kan meget vel være en saga blot.
Jeg tror ikke, at jeg er på alt for tynd is, hvis jeg påstår, at du i læsende stund ikke vil kunne nævne navnet på én eneste stuntudøver, der ikke også er en kendt skuespiller. Det havde jeg i hvert fald svært ved, før jeg begyndte at researche til denne artikel.
Men i 2027 indfører Akademiet en Oscar for bedste Achievement in Stunt Design, hvorefter verdensklasse stuntudøvere så småt kan begynde at blive household names og omsider få den anerkendelse, de har gjort sig fortjent til. (Hvis man er bare det mindste i tvivl om, hvorvidt de har fortjent deres egen kategori, kan man passende gå ind på Max og se dokumentaren ’David Holmes: The Boy Who Lived’).
Vi tager dog gerne forskud på denne fejring af stuntværkets bredere anseelse. Så her følger en (på ingen måde udtømmende) liste over nogle af filmhistoriens bedste eller mest betydningsfulde stunts, både lavet af yderst kapable stuntpersoner og af stjernerne selv – og nogle gange en blanding.
For at sprede kærligheden så meget som muligt har vi lavet det lille benspænd, at hverken stuntudøver eller franchise må nævnes mere end én gang.
13. UR-STUNT – Harold Lloyd i ‘Safety Last!’
I 1923 klatrede Harold Lloyd op ad facaden på en bygning og skabte et af stumfilmæraens mest ikoniske billeder: En velklædt, bebrillet mand, der hænger højt oppe i luften og dingler fra en ur-viser, mens storbyens trummerum fortsætter uforstyrret nedenfor. ’Safety Last!’ er nok Lloyds mest berømte og succesfulde film trods en lang og flittig karriere – men den har også været svær at overgå.
Den berømte scene med manden, der bestiger »the 12-story Bolton building«, skulle efter sigende være en kombination af Harold Lloyds egne stunts på kulisser med kreative kameravinkler og en stuntmand, der rent faktisk klatrede op ad den ti-etager høje International Savings Building i Los Angeles.
Lloyds egen rolle her har nok ikke ligefrem været med livet som indsats, men han får både point for at kravle rundt på uret med kun otte fingre (da han kom til at sprænge de to andre af et par år forinden, med hvad han troede var en rekvisit-bombe) og for at være med til at opfinde betaversionen af en branche, vi mere end 100 år senere får lov til at hylde til Oscars-showet.
12. SVÆRD-STUNT: Cary Elwes og Mandy Patinkin i ‘The Princess Bride’
En af Hollywoods mest ikoniske sværddueller er den, der udspiller sig mellem The Man in Black og Inigo Montoya på the Cliffs of Insanity i kultklassikeren ’The Princess Bride’. Hvis man ikke har set den film, skal man til at revurdere sine livsvalg, for ud over at være en fantastisk oplevelse fra start til slut er den tre minutter lange sværdkamp al sin hype værd.
Fra start af havde instruktør Rob Reiner sat sig for, at scenen ikke skulle involvere stunt doubles, og at skuespillerne selv skulle gribe kården og lære en ordentlig riposte. Så Elwes og Patinkin trænede venstre- og højrehåndsarbejde i månedsvis under legenderne Peter Diamond og Bob Anderson, og da det endelig blev tid til at wow’e Reiner med frugterne af deres hårde arbejde, blev deres optræden mødt med en eklatant mangel på henrykkelse.
De var simpelthen blevet så gode og så effektive, at kampen gik alt for stærkt. Så Elwes, Patinkin, Diamond og Anderson måtte tilbage til tegnebrættet og brainstorme diverse flips, flicks, krumspring og prise de fers for at fordoble scenens længde.
Resultatet er en elegant sværddans, der den dag i dag bliver brugt som case study på fægteklubber verden over.
11. VANDFALD-STUNT: Burt Reynolds i ’Deliverance’
’Deliverance’ er måske mest kendt for sin svært underholdende dueling banjos-scene, men den John Boorman-instruerede flodgyser har i virkeligheden mange grunde til at gå over i historien – og en af dem er Burt Reynolds.
Af finansielle årsager, og hvad de fleste nok ville kalde ren og skær dumdristighed, var optagelserne ikke forsikret, hvilket i praksis betød, at det var lidt som at satse hele butikken på sort. Historien handler om fire venner »på udflugt med døden«, og de fleste scener er i større eller mindre grad en adrenalinjunkies største drøm – hvorfor man med rette kan spørge sig selv, om Burt Reynolds havde parkeret sin forstand sammen med sin Sedan ved flodens bred, da han insisterede på at lade sig selv skylle ud over et vandfald.
Boorman indvilgede, Reynolds gjorde sig klar, og nogle teknikere længere oppe ad floden trykkede på en knap, der åbnede en sluse, så en flodbølge af uforudsete dimensioner væltede den hovmodige skuespiller i møde og sendte ham i galopfart ud over vandfaldet med et styks brækket bagende til følge.
I selvsamme film var Reynolds’ medskuespiller Ned Beatty også faretruende tæt på at drukne, da han blev fanget i et revlehul, men det må være en historie til en anden liste.
10. B.A.S.E.-JUMP-STUNT: Rick Sylvester i ‘The Spy Who Loved Me’
Det gør faktisk lidt ondt i mit hjerte at skulle vælge imellem Adam Kirleys stunt fra ’Casino Royale’, hvor han slår en guinessrekord ved at flippe en Aston Martin syv gange, og Rick Sylvesters flamboyante skihop fra ’The Spy Who Loved Me’, men da det ikke kan være begge, må jeg gå med det, der ved hvert gensyn (og det er efterhånden mange) har givet mig gåsehud.
Bond-franchisen har altid gjort en dyd ud af at være med på noderne og kapitalisere på de seneste trends (parkour i ’Casino Royale’, bungeejumping i ’Golden Eye’, rumkamp i ’Moonraker’, osv.), og ’The Spy Who Loved Me’ fra 1977, som var EON Productions helt store satsning for at få Bond på rette økonomiske kurs igen, er bestemt ingen undtagelse.
BASE (building, antenna, span, earth) jumping begyndte at vinde indpas i midten af 70’erne, så Roger Moores skisportselskende MI6-agent kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt at huske at pakke en faldskærm til sit langrend.
Et par måneder før den primære produktion skulle starte, besteg Rick Sylvester og filmholdet det canadiske Mount Asgard, hvor stuntet skulle udføres. De måtte dog væbne sig med tålmodighed, for vejret ville bestemt ikke, hvad de ville. Flere gange overvejede de, om de skulle finde en anden location eller droppe stuntet, men til sidst lettede skyerne, og Sylvester kunne nu gøre sig klar til et af filmhistoriens flotteste stunts:
Et skihop ud over en klippeafsats, et nervepirrende langt fald, hvor skiene bliver hægtet af, og – endelig – en faldskærm i form af verdens største Union Jack-flag, der folder sig ud og bærer vores helt i sikkerhed, idet tonerne af Carly Simons ’Nobody Does It Better’ danner symfoni med klapsalverne fra en proppet biografsal.
9. AIRBUS-STUNT: Tom Cruise i ‘Mission Impossible: Rogue Nation’
Det er vel til evig debat, hvilket af Tom Cruises mange stunts der bør foreviges og deles med resten af galaksen i den næste Voyager-opsending, men jeg har altid haft et godt øje til det vanvittige øjeblik i ’Rogue Nation’, hvor Ethan Hunt holder fast i et lettende A400 med fingerspidserne som en anden Alex Honnold. Bevares, det var også imponerende, da Cruise hoppede rundt på Burj Khalifa, og da han kørte ud over en klippe på en motocross, men der er bare et niveau af dødstrodsighed ved at binde sig selv fast til siden af et ægte fly, som er svært at overgå i min bog.
Selvom Hollywood-stjernen var spændt fast fra top til tå i en kropssele med kabler, der var boltret fast til en aluminiumsøjle inde i flyet, kunne Murphys lov stadig spille ham et puds. Man har jo før hørt om fugle, der flyver ind i jetmotorer – eller flyet kunne køre hen over en løs sten, der blev slynget ind i skuespilleren som en kugle fra en riffel. Heldigvis skete ingen af delene, og Cruises thetan må vente til en anden god gang med at blive reinkarneret.
8. TRAPPE-STUNT: Vincent Bouillon i ‘John Wick 4’
Det vil nok forbløffe de færreste, at Chad Stahelski, der har instrueret alle fire John Wick-film, har en baggrund inden for stuntkoordinering. For ligesom ’Family Guy’ er en serie med det ene formål at levere så mange jokes i minuttet som muligt, er John Wick en franchise, der primært fokuserer på at klemme så mange imponerende action set pieces som muligt ind på et par timers spilletid.
Og i seriens fjerde kapitel overgår Stahelski og hans hold sig selv med et brag af en kulmination på Montmartres 222 trin.
Efter at have kæmpet sig vej op til Sacré-Coeur-kirken bliver eks-lejemorderen budt velkommen af den chilenske kampsportsstjerne Marko Zaror med et spark i maven, hvorefter verdens længste rullefald (17 sekunder) udfolder sig. Da Keanu Reeves’ stuntudøver Vince Bouillon langt om længe mister momentum omkring trin 111, bliver Wick endnu engang mødt af Zaror, der løfter ham op og slynger ham ind i en lygtepæl, så han atter vælter ud over trappeafsatsen, hvorefter Bouillon kaster sig ud i verdens næstlængste (12 sekunder) rullefald.
Très bien, Vincent Bouillon, très bien!
7. KORRIDOR-STUNT: Choi Min-sik i ’Oldboy’
Man skal næsten have boet under en sten de sidste par årtier, hvis man ikke har stødt på en eller anden inkarnation af korridorscenen fra den koreanske actionbasker ’Oldboy’ (se ’Atomic Blonde’, ’Daredevil’-serien, ’The Raid’, ’Guardians of the Galaxy vol. 3’).
Filmens hovedperson Oh Dae-su (spillet af Choi Min-sik, der også udførte de fleste stunts selv) skal, bevæbnet med en hammer og med en kniv stikkende ud af ryggen, kæmpe sig ud af et fængsel ved at gennemtæske en horde af vagter i en meget smal og meget lang korridor. Scenen er et tre minutter langt one-take, der blev filmet utallige gange over tre dage, og selvom den måske lider lidt under instruktør Park Chan-wooks tårnhøje ambitioner, er det et filmhistorisk øjeblik, der satte en ny standard for, hvad vi tør og bør forvente os af genren.
6. LASTBIL-STUNT: Terry Leonard i ‘Raiders of the Lost Ark’
Det er måske sekvensen med Indie, der flygter, alt hvad remmer og tøj kan holde fra en løbsk stenkugle, de fleste tænker på, når nogen siger ”Indiana Jones stunt”. Men ser man bort fra den ikonografiske værdi, er det altså understelsscenen, der for mit vedkommende må løbe med sejren.
I den pågældende scene har vores piskglade helt indhentet en kortege af fascister og er ved at kapre styringen af en af lastbilerne, da en særligt akrobatisk nazist pludselig svinger sig ind gennem vinduet og kaster Indie ud gennem forruden, hvorefter han glider ned foran køleren, ind under bilen og, med hjælp fra sin trofaste pisk, helskindet ud i den anden ende.
Stuntet blev selvfølgelig ikke udført af Harrison Ford (og hvis hans historik inden for luftfart er nogen indikation, er det nok meget godt), men af den legendariske Terry Leonard, der har arbejdet på alt fra ’Apocalypse Now’ over ’Conan the Barbarian’ til ’Inception’.
For at eksekvere stuntet inden for nogenlunde sikre rammer blev der gravet en slags skakt på vejen under lastbilen, som Leonard kunne lade sig fire igennem – hvilket kun gør det marginalt mindre halsbrækkende end Leonards forgænger og inspirator (se nr. 1 på listen).
5. TOG-STUNT: Buster Keaton i ‘The General’
Buster Keaton var, ligesom sine samtidige Charlie Chaplin og Harold Lloyd, en mester, hvad angik fysisk komik og dødsforagt. I ’The General’ spiller han lokomotivføreren Johnnie, der skal stjæle sit elskede damptog tilbage fra en flok Union-soldater, koste hvad det vil. Og det er da også tæt på at koste ham – og Keaton – livet op til flere gange.
Selvom det er en næsten hundrede år gammel stumfilm, er det svært ikke at tilbringe det meste af filmens 80 minutters spilletid på kanten af stolen. Men der er dog særligt én scene, der tager pusten fra mig, hver gang jeg ser den.
Vovehalsen Buster Keaton balancerer på den forreste del af sit lokomotiv og holder øje med terrænet, da de tarvelige soldater foran ham har kastet forhindringer ned på skinnerne for – formentlig – at komme ham til livs. Da han får øje på en træbjælke, springer han ned fra toget og løber frem for at hale bjælken ad vejen – men den sidder selvfølgelig fast. Han lirker og lirker, uden at se sig tilbage, og formår kun i allersidste øjeblik at få den vredet fri, inden toget kommer og fejer ham op … og fragter ham videre til sin næste nærdødsoplevelse.
Keaton var på mange måder et legebarn, der ligesom Jackie Chan et halvt århundrede senere så hele verden som én stor forlystelsespark.
4. BIL-STUNT: Zoë Bell i ‘Death Proof’
‘Death Proof’ er ikke Quentin Tarantinos bedste film, men på nogle måder er den en af hans mest interessante. Formatet var inspireret af double feature-modellen, der var populær i 30’erne, hvor biograferne viste to film i træk for én films pris. Her udnytter Tarantino det til at fortælle en todelt exploitationhistorie om en bimlende sadist – Stuntman Mike – og hans mordvåben af en sikkerhedsbil, der i første halvdel er jægeren og i anden halvdel den jagede.
Og det er i anden halvdel, at stuntudøveren Zoë Bell træder ind på scenen. I rollen som sig selv får hun den geniale idé at udføre det absurde stunt ”Ship’s Mast”, hvor hun lægger sig fladt ned på bilens forende, mens den drøner afsted med 150 km/t – et vanvidsprojekt, der ikke ligefrem bliver mindre farligt, når Stuntman Mike udser dem som sit nye bytte, og jagten går ind.
Heldigvis får Zoë Bell og hendes venner hurtigt vendt situationen til deres fordel – men ikke inden vi får lov til at opleve en hæsblæsende biljagt, hvor Bell bliver kastet frem og tilbage på kølerhjelmen uden meget andet end et guccibælte som håndtag (og et kabel, der var spændt fast i hendes bukser).
Sekvensen med Bell på bilens hjelm er måske lige præcis lang nok til, at chokværdien mister momentum, men man kan næppe bebrejde instruktøren for at ville inkludere så meget af det her masochistiske mareridt som muligt i den endelige film.
3. MOTORCYKEL-STUNT: Michelle Yeoh i ‘Police Story 3: Super Cop’
På trods af at Tarantinos egen stunt-tunge film figurerer på denne liste, har han selv udtalt, at hvis man vil se verdens vildeste stunt, så skal man bare sætte Michelle Yeoh og Jackie Chan-filmen ’Police Story 3: Super Cop’ på. Her overgår Yeoh åbenbart selveste Buster Keaton.
Og der er jeg tilbøjelig til at være enig.
Ligesom sine to forgængere forlader ’Police Story 3’ sig meget på sine stunts, og prikken over i’et er utvivlsomt Michelle Yeohs Evel Knievel’ske beslutning om køre i fuld fart ud over en bakketop og lande på taget af et tog, der ikke har nogen store planer om at sætte farten ned for hendes skyld.
Det er et mirakel, at Yeoh klarede sig helt til 1996, før hun kom alvorligt til skade, for det her stunts succes trodser enhver logik – og man kan da også se i credit-sekvensens blooper-reel, at det går uhyggeligt galt et par gange.
2. UR-STUNT: Jackie Chan i ‘Project A’
Det ville være helligbrøde at lave en liste over de bedste stunts nogensinde og så undlade kongen over blå mærker og brækkede knogler, Jackie Chan.
Det var dog en noget nær umulig opgave at skulle udvælge ét stunt fra mandens cirka 60 år lange karriere, men i sidste ende udså jeg mig klokketårns-sekvensen fra den lidt kedeligt titulerede 80’er-film ’Project A’ som vinder.
I filmen er Jackies karakter flygtet op i toppen af et klokketårn og hænger i et langt øjeblik og dingler fra viseren i tyve meters højde, inden han mister grebet og styrter ned gennem to markiser og lander tungt på jorden – med hovedet først. Men som han siger i ’Rush Hour’-rulleteksterne: »Jackie always okay!«.
Det tog efter sigende en lille uges tid for ham at samle mod til at eksekvere stuntet, og selv da han var midt i det, måtte han holde fast i uret, indtil det var fysisk umuligt for ham at blive hængende længere.
1. DILIGENCE-STUNT: Yakima Canutt i ‘Stagecoach’
Enos Edward Canutt, aka Yakima Canutt, fortjener en førsteplads på denne liste, ikke alene fordi hans stunt i ‘Stagecoach’ er noget af det skøreste, der nogensinde er blevet optaget på film, men også fordi han var med til at opfinde jobbet ”stuntmand” og implementere mange af de sikkerhedsforanstaltninger og skjulte tricks, der sikrede, at han og hans kollegaer i eftertiden ville være bare marginalt mindre udsatte.
Det er nok – i nogle kredse – ulovligt at sige, men ’Stagecoach’ er i virkeligheden ikke noget stort mesterværk. ’Mad Max: Fury Road’ fortalte en lignende historie markant bedre (og markant mindre racistisk) 80 år senere. Men det skal ikke komme Canutt og hans selvmorderiske diligence-stunt til last.
Filmen er ved at nærme sig sin ende, da John Wayne og hans rejsekompagnoner omsider kan skimte den ”onde” Geronimo og hans hær af indfødte amerikanere bag dem. Selvom diligencen tordner afsted, bliver den snart indhentet af fjenden, og en særligt modig indfødt vælger at springe fra sin egen hest og over til diligencens forreste – hvorefter han hurtigt bliver likvideret af John Wayne, selvfølgelig.
Og så kommer øjeblikket, der overgår selv Viggo Mortensen, som uden hensyntagen til egen sikkerhed sparker til et orkhoved: Yakima Canutt, i forklædning som den indfødte amerikaner, falder ned mellem de to forreste heste, mens diligencen ikke så meget som går ned i gear. Seks heste, fire hjul på størrelse med Rundetårn og en karet senere når kameraet lige at fange Canutt, der så småt får benene under sig igen, tilsyneladende uden at have lidt nogen skade.
De sidste 100 år har givet os flere fantastiske stunts, end man kan nå at se på en livstid, men Canutts indsats i ’Stagecoach’ er dog for mit vedkommende det mest epokegørende af dem alle.