Du finder næppe mange fans af kunstig intelligens i den danske filmbranche. Faktisk vil det nok for mange fremstå temmelig provokerende, hvis man omfavner AI’s indtog i de kreative brancher med udtalt begejstring.
Men det er netop, hvad Christian E. Christiansen gør.
Den erfarne filminstruktør, som blev Oscar-nomineret i 2008 for kortfilmen ’Om natten’ og blandt andet har ’Råzone’, ’Lev stærkt’ og ’Gidseltagningen’ på cv’et, uploadede for omtrent to uger siden den småprovokerende, AI-skabte film ’The Killing of a Business’, der har fået stor online opmærksomhed og er blevet samlet op af flere internationale, AI-fokuserede platforme.
Videoen varer lidt over et minut og viser forskellige AI-animerede filmfolk, fra instruktør til skuespiller og klipper, som bekymrer sig om, hvorvidt kunstig intelligens vil overtage deres jobs. I sidste ende stiller en karakter det åbne spørgsmål: »Hvorfor fortæller vi historier?«, hvortil svaret lyder: »Det er vel det, vi skal forsøge at finde ud af«.
Det er dog slet ikke, fordi den 52-årige instruktør, producer og forfatter har vendt klassiske filmproduktioner ryggen. Da vi møder ham en eftermiddag i København kommer han faktisk lige fra dagens forberedelser til en kommende krimiserie. De kreative samarbejder med kollegaer i branchen er stadig en stor drivkraft i hans arbejde. Han ser bare potentiale, hvor mange andre ser ødelæggelse og undergang.
»Jeg er ikke specielt nostalgisk anlagt«, fortæller Christian E. Christiansen. »Jeg kan sagtens se en gammel ’Star Wars’-film og elske alt, der er lavet i miniaturer, med dukker, latex og teaterblod. Jeg elsker også tanken om at optage på 35mm. Virkeligheden er bare, at der ikke er råd til det, og de færreste får mulighed for at arbejde med det«.
Muligheder ser han netop i AI-programmer, der kan generere levende billeder og lyd på kort tid for relativt få penge. Selv har han kun brugt omkring fire timers arbejde på at lave ’The Killing of a Business’, hvis lyd og video er blevet til i programmet VEO3 ud fra hans prompts og forfattede replikker. Slutteligt har han selv klippet scenerne sammen i det klassiske klippeprogram Adobe Premiere Pro.
Og ja, han er med på, at personerne i videoen ikke alle ser lige virkelige ud. AI-teknologien kommer stadig med fejl og mangler. Men udviklingen går hurtigt. Rigtig hurtigt.
»Hvis bare man ser, hvor langt AI-videogenerering er kommet på et til to år, så går det altså hurtigere og hurtigere. Vi befinder os på en kurve, der går eksponentielt opad«, siger instruktøren.
»Det er reel kritik, når folk siger: ’Det ser uægte ud, de har seks fingre, hans øje ser funky ud, og de stirrer hele tiden’. Ja, det ser ikke særlig godt ud. Det er ikke perfekt. Men prøv at gætte, hvordan det ser ud om et år. Om tre, fem, 10, 20 år«, fortsætter han.
»Selvfølgelig skal det nok blive livagtigt på et tidspunkt. Vil det nogensinde blive så godt, at vi ikke kan se forskel på menneskers og en computers skuespil? Det ved jeg ikke, men sandsynligheden for det er ret stor«.
Branchen er nødt til at tage stilling
Hvad ville du gerne sige med ’The Killing of a Business’?
»Jeg ville egentlig bare spørge: Hvad stiller vi op med AI? For filmbranchen står over for en stor omvæltning, og vi er nødt til at tage stilling til, hvordan vi vil forholde os til AI. Hvordan kan vi bruge AI som redskab? Og hvordan får vi en forretningsmodel ud af det, så vi kan være bæredygtige for os selv?«.
»Jeg er personligt AI-positiv i forhold til de sjove og spændende muligheder, teknologien giver. Jeg tror fuldt og fast på, at dem, der griber den nu, også har en større chance for at være med til at styre narrativet omkring, hvordan vi skal bruge det i filmfortællinger fremover«.
»Det helt store problem med AI lige nu er jo, at vi ikke kan gennemskue noget som helst af, hvad der foregår. Vi kan bare konstatere, at det findes, og at det ikke kommer til at forsvinde. Og hvis der er et firma, der kan se profit i det, så rykker de på det, og så må man løse problemerne bagefter. Og jeg vil hellere være med nu end gemme mig eller stikke af«.
Hvordan har modtagelsen af din video været?
»Reaktionerne har været meget ligeligt delt imellem folk, som hader alt ved det, og folk, som synes, det er fantastisk lavet. Det er, som om der er de to lejre lige i øjeblikket: For og imod. Det er en lidt firkantet måde at anskue det på«.
»Den internationale opmærksomhed omkring ’The Killing of a Business’ og mine tidligere AI-film (som ligger på Christian E. Christiansens Instagram-profil, red.) har været ekstrem. Filmen er blevet samlet op af flere internationale platforme, hvor den har millioner af visninger«.
»Det er faktisk ret vanvittigt, hvad der er kommet tilbage. Der ligger rigtig mange DM’s i postkassen, for eksempel konkrete jobtilbud fra reklamebureauer i Holland, USA og Italien. Mange er sultne og ukritiske. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke tager dem voldsomt seriøst – også fordi jeg ikke har nogen intention om at lave AI-reklamefilm for et italiensk selskab«.
»Der er selvfølgelig også tusindvis af mennesker, som synes, at jeg skal dø og hoppe i havet. Og så er der en tredje gruppe, som tigger om, at jeg fortæller dem, hvordan og med hvilke redskaber jeg har lavet videoen«.
AI kan sætte alle ud af spillet
Hvordan bliver AI opfattet i filmbranchen lige nu?
»Der er kollegaer, som også interesserer sig for AI, men de råber ikke så højt. Jeg fornemmer dog, at de fleste er skræmte af AI, og de ser den som mere ødelæggende end skabende. Jeg tror også, de fleste ville sige til mig: ’Så må vi jo se, om vi har et arbejde om en uge. Hvis du bliver ved med det, så mister vi jo vores job’. Men det kommer ikke til at gøre nogen forskel, om jeg leger med AI eller ej«.
Er der så ikke faggrupper, som bliver hårdere ramt end instruktører?
»Jo, absolut. Lige nu er nogle faggrupper allerede mere udsatte end andre. Reklamefilmbranchen og animationsbranchen arbejder for eksempel med stilformer, som AI relativt nemt kan generere i dag«.
»Men efterhånden som teknologien bliver mere avanceret, bliver vi alle lige udsatte. Det handler i bund og grund om økonomi. Hvis en producer kan trykke på en knap og få lavet en færdig film hurtigt og billigt, så vil de nok gøre det, hvis det kun handler om at tjene penge. På den måde er ingen af os sikre i det lange løb, hverken instruktører, skuespillere eller andre faggrupper«.
Hvad tror du, AI skal bruges til i fremtiden?
»Det er et spørgsmål om tid, før der kommer en helt ren AI-film. Om den så er god eller ej, det ved jeg ikke. Det første bud bliver garanteret rædselsfuldt og hadet af alle. I sidste ender kommer der nok tre spor: De rene AI-film, rene menneskefilm og hybridfilm«.
»Jeg har selv øje på muligheder inden for visuelle effekter. Altså scener som normalt er dyre at lave. Det kunne være til at lave eksplosioner, skud og sådan noget eller mindre justeringer eller rettelser af fejl i post-arbejdet. Jeg siger ikke, at det er godt nok til det lige nu, men det er meget nemt at forestille sig, at det inden længe bliver det«.
»Sikkerheden på et filmset har været meget omdiskuteret de sidste mange år, bare i forhold til Danmark, hvor man for 10-15 år siden havde en fuldstændig håbløs tilgang til sikkerhed og gjorde de mest vanvittige ting. Det er godt, at man har styr på det i dag, men det betyder også, at der er mange ting, der er svære at lave. Du må næsten ingenting. Du kan for eksempel ikke have en skuespiller, der kører en bil og spiller skuespil samtidig. Så det er et af de steder, AI kunne komme ind meget effektivt og økonomisk«.
At prompte er at instruere
Er der ikke noget, der går tabt i AI-genereret filmkunst?
»Jeg hørte et afsnit af podcasten ’Scriptnotes’ af manuskriptforfatterne Craig Mazin (skaber af ’The Last of Us’, red.) og John August (hyppig Tim Burton-samarbejdspartner, red.), hvor de sagde, at 80 procent af alt det, de skriver i Hollywood, allerede i dag kan skrives bedre af en AI. For det, vi producer og konsumerer, er allerede så generisk, at en AI kan regne det ud«.
»Det meste er bare er en kopi af noget andet. Det er da i sig selv fucking sørgeligt. Hvor tit ser man noget, som føles helt nyt? Der er virkelig langt imellem snapsene, og man bliver jo helt lykkelig, når man møder undtagelsen. Hvis AI kan gøre det lige så godt, hvad er det så, der går tabt udover vores arbejde? Hvis ikke du kan mærke forskellen, er det jo ikke godt nok«.
»Mange i branchen mener, at det, man laver med AI, mangler kreativitet, menneskelighed og følelser. Men det er jo netop det, som vi kan tilføre. Jeg får sikkert en røvfuld for det her, men nu siger jeg det alligevel: Der er ikke den store forskel på at prompte og være instruktør. Jeg ved godt, det er far-fetched, men som instruktør laver jeg jo reelt ikke noget, hvis vi ser bort fra, at jeg tit skriver historierne selv«.
»Hvis vi forestiller os, at jeg bare fik et manus, som en anden har skrevet, skal jeg kun forholde mig til, hvordan det skal se ud. Jeg skal ikke selv filme, jeg skal ikke selv lave storyboards, jeg skal ikke selv lave make-up, jeg spiller ikke selv rollerne. Så alt, hvad jeg gør som instruktør, er at fortælle folk om min vision. Det er præcis det samme, jeg gør, når jeg skriver en prompt«.
Tror du, det er vigtigt for publikum, om AI har været involveret eller ej?
»Hvis du spørger dem, så vil de helt sikkert sige ja. Men hvis de ikke ved det eller ikke kan gennemskue det, når de går ind og ser en film, tror jeg ikke, de går så meget op i det«.
»Hvis nogen om fire år laver en fantastisk tegnefilm, der ligner noget, Pixar kunne have lavet, og du ikke ved, om den er lavet af AI eller af menneskelige animatorer, så tror jeg, folk er ligeglade. Måske ikke filmentusiaster, men den brede befolkning, they don’t give a shit, de vil bare have en god oplevelse«.
»Det er de samme mennesker, der igen og igen ser generiske tv-serier eller film, der ligner hinanden. Det gør jeg også selv. Jeg elsker at se generiske action- og gyserfilm, fordi jeg er underholdt«.
»Så længe det bare er det, folk søger, kommer du nok langt med AI. Men hvis du bliver træt af McDonald’s og får lyst til lidt gourmet, hvis du skal udfordres og have en særlig oplevelse, må du søge mod noget andet. Spørgsmålet er, om AI i fremtiden også kan ramme publikum her«.