I år er det 25 år siden, at en af de mest populære og indtjenende julefilm først så dagens lys i form af Ron Howards ‘How the Grinch Stole Christmas’ fra år 2000.
Filmen er uden tvivl bedst kendt for Jim Carreys præstation som den titulære gnavne Grinch, der hader julen mere end noget andet.
‘The Grinch’ blev den mest indtjenende film i USA i sit udgivelsesår, og indtjente hele 346 millioner dollars på verdensplan.
Samtidig var det en af de mest forfærdelige og pinagtige oplevelser for den dengang 38-årige Carrey, grundet alt den makeup der skulle til for at forvandle ham til det lodne, grønne væsen. Det fortæller han om i et nyt interview med Vulture.
Denne Oscarvindende makeup var skabt af special effects-legenden Rick Baker, der oprindeligt var blevet instrueret af filmstudiet til bare at farve Jim Carrey grøn med kommentaren, »Vi betaler Jim Carrey 20 millioner dollars, og vi vil se ham. Bare farv ham grøn«.
Baker syntes heldigvis, at det var for dovent, mens Carrey selv insisterede på at gennemgå en fuld forvandling til den berømte Dr. Seuss-karakter. En insisteren, hvilket skulle vise sig at være til stor skade for ham selv.
»Da det kom til faktisk at designe Grinchen, så jeg lignede Grinchen, var de nødt til at placere spidsen af min næse oven på næseryggen på Grinch-næsen«, forklarede komikeren til Vulture og fortsatte:
»Så alt det andet var dækket, og jeg kunne ikke trække vejret gennem næsen, og de havde store problemer med at lave huller i masken, som gjorde det muligt for mig at trække vejret gennem næsen. I sidste ende endte jeg med at trække vejret gennem munden under hele filmen«.
Jim Carrey forklarede ligeledes, hvordan kostumet kløede vanvittigt meget, og at man jo ligesom ikke kunne klø sig selv med de der 25 centimeter lange fingre. I øjnene havde han kontaktlinser, der fyldte hele øjeæblet, så synet også var besværet.
Ifølge instruktøren Ron Howard begyndte Carrey at få panikanfald i starten af optagelserne, da forvandlingen var så forfærdelig, og at han efter otte timer i makeupstolen på første dag, »Var klar til at give sine 20 millioner dollars tilbage«.
Det gik så vidt, at der blev hyret en mand, som trænede militæret i at udholde fangenskab og tortur for at holde Jim Carrey fra at forlade produktionen. Teknikkerne spændte fra at ryge så mange cigaretter som muligt til at slå sig selv hårdt i benet.
Det, der skulle vise sig at være løsningen for Carrey, kom dog i form af Bee Gees forunderlige musik, som beroligede ham, og fik ham igennem optagelserne:
»Jeg lyttede til hele Bee Gees’ katalog under makeup-processen. Deres musik er så livsglad. Jeg har aldrig mødt Barry Gibb, men jeg vil gerne takke ham«.