’Jackass: Best and Last’: De gamle stunts holder stadig i sidste omgang med Knoxville og co. – det kan man ikke sige om de nye
FILM. Nu er det virkelig slut.
Enden for ’Jackass’ har føltes nær mange gange før, men denne gang virker det mere realistisk end nogensinde.
’Jackass: Best and Last’, den femte film i rækken, er helt sikkert ikke den bedste i serien, men den er med stor sandsynlighed den sidste.
De overlevende, oprindelige kaosryttere er ved at runde 50 år og kan ikke længere tæske sig selv og hinanden så uhæmmet som for 25 år siden og vælger nu at se den virkelighed i øjnene.
Men først skal de have de allersidste dråber adrenalin og fællesskab med.
Som den altid manisk-karismatiske leder Johnny Knoxville forklarer, samles de for at lave deres sidste stunts til en film, der også hylder minderne om alt det, der var, med nogle af de bedste klip gennem tiderne og ting, der var for vilde til MTV.
Ægte hjertepumpende er det at se Knoxvilles hjemmelavede audition til det, der skulle blive tv-serien ’Jackass’, men som var alt for heftigt til at blive vist.
Den kæphøje drengerøv får sine venner til at filme ham køre ud i ingenting, tage skudsikker vest på foret med pornoblade og skyde sig selv i maven fra klos hold.
En bekymret ven prøver gentagne gange at stoppe foretagendet, men Knoxville er allerede i zonen, afhængig af rushet.
Klippet er en veltimet påmindelse om de tidlige tiders vildskab, og hvor utroligt spændende det var at se de utrænede hjemmedrenge udsætte sig selv for ukontrolleret fare.
Desværre står det i skærende kontrast til de fleste af de nye stunts, der foregår på større sets og ofte bruger elektrochok som smertekilde. Det filmer bare ikke altid lige godt.
Selvom der er gode gamle gengangere som Dave England, Steve-O, Chris Pontius og flere, så føles fællesskabet udvandet med de nyere tilføjelser til klanen, som for eksempel Poopies og Jasper.
I tidernes morgen virkede det ikke som et overlagt Hollywood-karriereplanlagt move at være med i ’Jackass’.
Snarere lod der til at opstå et venskab i at få de vildeste stunts til at fungere. Her er de tragisk afdøde medlemmer Ryan Dunn og Bam Margera savnede som noget af limen i gruppen og nogle af dem, hvor man tydeligt kan se dem presse sig selv til at gøre vilde ting for at være en del af noget større.
Der var mange ting, der virkede helt ude af kontrol. Som om det kunne gå galt hvert øjeblik, det skulle være.
Udover at tiden er løbet fra de gamle drenge, der ikke kan klare flere tæsk, befinder vi os måske også i en tid efter ’Jackass’. Der skal sikkert være masser af hjemmevideoer med vilde stunts på TikTok og andre platforme, men de producerer ikke fænomener som det, vi så i 00’erne.
Personlighederne bag betyder utvivlsomt meget, og Knoxville går også ud med et brag af en tyretackling til sidst, men mellem start og slut er der for mange tamme øjeblikke og for meget genbrug.
For ikke at nævne hvor mange midaldrende mænd jeg nåede at se skide, få robotfingre eller menneskenæser i røven og skyde med bordtennisbolde ud af samme.
Det er efterhånden mere ubehageligt end underholdende. Men minderne kan ingen tage fra os.
Kort sagt:
Vanvidsdrengene fra ’Jackass’ er blevet gamle og siger farvel med en film fuld af gamle klassikere, sjældne klip og nye stunts, der ikke tåler sammenligning.