‘Seinfeld’ forvandles til et gyseligt mareridt i ugens mest bizarre trailer

‘Seinfeld’ forvandles til et gyseligt mareridt i ugens mest bizarre trailer
'Sinfeld Remastered'. (Foto: Rare Bird Games/YouTube)

‘Seinfeld’ er ikke ligefrem den sitcom, man mest forbinder med gys og mareridt, men et nyt spil tager nu det legendariske univers og forvandler det til et grusomt helvede.

Det sker med ‘Sinfeld Remastered’, hvor Seinfelds velkendte lejlighed og andre af seriens ikoniske lokationer bruges til at skabe et decideret mareridt.

Hvis det lyder en smule tosset, så bare vent, til du har set traileren.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Sinfeld Remastered’ udvikles af Rare Bird Games, der har fået deres inspiration fra et fanprojekt i spillet ‘Dreams’, hvor man kan skabe stort alt, hvad kreativiteten tillader.

Hovedpersonen – hvis man kan kalde ham det – er en suspekt fyr med ægte babyface, der har tisset i onkel Jerry Seinfelds seng, og som nu skal finde et nyt lagen, hvorefter det hele eskalerer.

Spillet beskrives som en »actionparodi«, der trækker på samme spilstil som gyserklassikerne ‘Resident Evil’ og ‘Silent Hill’, og resultatet ser altså dybt, dybt bizart ud.

Desværre er den dårlige nyhed (hvis du har fået blod på tanden efter traileren), at der endnu ingen dato er på det PlayStation 5-eksklusive spil.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af