Fantastisk spil med PlayStations mest charmerende duo er som at spille en Pixar-film
»Hvad nu hvis vi er blevet totalt ligegyldige?«, spørger Ratchet kort inde i ’Ratchet & Clank: Rift Apart’, da han for første gang i lang tid skal begive sig ud på et farefuldt eventyr.
Der er en vis tvetydighed i spørgsmålet, for den kække Ratchet har været en af PlayStations mest ikoniske figurer siden 2002, og nu træder han og partneren Clank så ind i en ny generation på PlayStation 5.
Det er ukendt territorium. Ikke kun for makkerparret, men også for en af de mest populære franchises på Sonys konsol.
Spørgsmålet er så, om serien efter længere tids fravær er blevet ligegyldig?
Svaret er et rungende nej.
Faktisk kunne der næsten ikke være et bedre tidspunkt for et comeback til den intergalaktiske duo.
Efter adskillige år med Marvel-film og gensyn med ’Star Wars’ falder ’Ratchet & Clank: Rift Apart’ lige ned et i hungrende marked for multidimensionelle rumeventyr.
Netop eventyret er vigtigt at understrege, for den ihærdige duo bliver fluks kastet ud i en vild jagt på skurken Dr. Nefarious, der for fans af serien vil være velkendt (og for nykommere en af de mest komiske skurke, du støder på foreløbig).
Med drømme om verdensherredømmet får Dr. Nefarious fat i en såkaldt Dimensionator (der ligeledes vil være et glædeligt gensyn for fans), som kan åbne op til andre dimensioner, og så starter den vilde færd.
Der går ikke længe, før det er en regulær omgang katten efter musen, og man får knap nok tid til at trække vejret, når det går over stok og sten på tværs af dimensioner.
Og når der med et kvindeligt modstykke til Ratchet samtidig introduceres et tredje hjul på Ratchet og Clanks tur, begynder det altså at kræve en vis koncentration som spiller for at følge med.
I hvert fald hvis du ikke er bekendt med seriens koncept, der kort sagt går ud på børnevenlig, tempofyldt action, der kan underholde alle aldersgrupper, og som snildt kan spilles igennem flere gange for at opdage alle spillets skjulte glæder.
Opmærksomheden strømlines dog efter et par timer, og det er her, hvor ’Ratchet & Clank: Rift Apart’ åbner op og viser sin mest charmerende side frem.
For hold nu kaje, hvor bliver man hevet rundt i en farverig galakse fyldt med et ustyrligt morsomt persongalleri og skingrende vanvittige øjeblikke.
Det ene øjeblik prøver en romantisk anlagt pirat at vinde dit hjerte. Det næste øjeblik kæmper du for livet i en kæmpe arena, hvor kun den stærkeste (og kvikkeste) overlever.
Du ved vitterligt aldrig, hvad der venter dig rundt om hjørnet, men du kan være sikker på, at det er et bekendtskab eller en oplevelse, der vil give dig lyst til at blive hængende frem for at skynde dig videre.
På imponerende vis udnytter spillet de tekniske kræfter i PlayStation 5, så man uden de store ventetider rejser fra den ene til den anden planet. Og just som man tror, at planeterne ikke blive vildere og sjovere, skrues der lige en tak op.
Der er alt fra de kulørte verdener, hvor man nærmest blændes af pangfarver, til de mere cyberpunk-agtige, der oser af liv. Og så er der naturligvis de planeter, der med store, øde landskaber bare efterlader én måbende.
Det er altså en helt fantastisk rejse igennem et univers, hvor der er kælet for de fleste detaljer. Den skriger af den nyeste teknologi, for det er ikke svært at se, at et spil som ’Ratchet & Clank: Rift Apart’ ville være begrænset af kræfterne på en PlayStation 4.
Spillet ligner en drøm med skarpe streger og fænomenale animationer, og når man går fra filmiske sekvenser til selv at styre figurerne, er der intet skift i den grafiske kvalitet. Det er simpelthen som at spille en Pixar-film.
Derfor er også en skam, at alle kræfterne i PlayStation 5 ikke udnyttes helt så optimalt, som det ellers burde være muligt. For vi har set, hvad den nye konsol mestrer.
Da ’Returnal’ udkom tidligere på året, brillerede det med brugen af konsollens eksklusive funktioner som haptisk feedback og 3D-lyd. De gjorde simpelthen en forskel.
Helt det samme gør sig ikke gældende her. For imens der godt nok skrues op for det grafiske og ned for fortidens lange ventetider, så er andre tilføjelser – som når du takket være haptisk feedback kan trække halvt ned på knappen for at sigte og helt ned for at skyde – bare ikke lige så altafgørende i selve spiloplevelsen.
I stedet føles spillet faktisk lidt kluntet, hvilket ofte (og på mest frustrerende vis) kommer til udtryk i kampe mod større bosser, hvor kameraet vælter rundt, og styringen bare ikke er helt stram.
Det er dog overordnet set mindre irritationsmomenter, for man glemmer (eller vælger i hvert fald at overse) dem, efterhånden som man begiver sig længere og længere ud på Ratchet og Clanks færd.
De vilde udskejelser skorter aldrig på hverken humor og charme, som altid har været et kendetegn for serien.
Og med adskillige gensyn til flere af seriens fanelskede biroller, står duoens comeback som en rum-opera, der fortsat kan mænge sig med de bedste i genren.
Kort sagt:
’Ratchet & Clank: Rift Apart’ er et vaskeægte rumeventyr, der tilfredsstiller både gamle og nye fans.