‘Death Stranding’ med Mads Mikkelsen relanceres til PlayStation 5

‘Death Stranding’ med Mads Mikkelsen relanceres til PlayStation 5
Mads Mikkelsen i 'Death Stranding'. (Foto: PlayStation)

Spilbranchens absolutte auteur, Hideo Kojima, udgav i 2019 det roste, men også lidt underlige ‘Death Stranding’ til PlayStation 4.

Nu, to år og en ny konsol senere, skal spillet genudgives i en opdateret Director’s Cut-udgave.

Det har Kojima afsløret med en noget bizar trailer ved gårsdagens Summer Game Fest.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den nye udgave bliver »udvidet og remastered«, men hvad det helt præcist indebærer vides endnu ikke.

Det er dog nok ikke helt forkert at satse på, at spillet vil drage nytte af de tekniske kræfter i PlayStation 5, men om der er decideret nyt indhold med spillets stjerner – heriblandt Norman Reedus, Léa Seydoux og Mads Mikkelsen i en dyster skurkerolle – er uvist.

En officiel afsløring af alle detaljerne forventes i de kommende uger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af