Kan dine Reddit-vaner afsløre din personlighed?

Kan dine Reddit-vaner afsløre din personlighed?

Et gammelt ordsprog lyder, at du aldrig skal vise din internethistorik til andre, for det er som at se direkte ind i din sjæl.

Okay, måske er det ikke et gammelt ordsprog. Men! Vores gøren og laden på internettet er meget sigende for vores personlighed, og nu kan en app tilsyneladende afgøre din personlighedstype udelukkende baseret på dine kommentarer på Reddit, skriver The Next Web.

Der er tale om den famøse Myer-Briggs Type Indicator, en personlighedstest, som du formentlig er stødt på, når folk siger, de er en ISFP eller ESFJ (der er i alt 16 typer personligheder, som testen dækker over).

Den web-baserede app bruger testen som baggrund for et analyse-værktøj, hvor alle ens opslag på Reddit køres igennem og derefter bruges til at basere ens personlighedstype på.

Det hele hjælpes godt på vej af kunstig intelligens, og testen er derfor ikke 100% præcis. I stedet får man et resultat med alle personligheder, hvor man kan se, hvad man ligger tættest på.

Det kræver naturligvis, at du er en aktiv Redditbruger for at afprøve testen. Men er du det, kan du jo måske opdage nye sider af dig selv – der er bare intet, som Reddit ikke kan hjælpe med.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af