PewDiePie åbner op om alkoholmisbrug efter YouTube-skandaler

PewDiePie åbner op om alkoholmisbrug efter YouTube-skandaler
PewDiePie. (Foto: John Lamparski/Getty Images)

PewDiePie har afsløret, at han i længere tid kæmpede med et misbrug af whisky i kølvandet på adskillige kontroverser for flere år siden.

YouTube-stjernen, der går under det borgerlige navn Felix Kjellberg, åbnede op om sin afhængighed i en video, hvor han fortalte, hvordan han brugte alkohol til at håndtere stress og angst.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I videoen forklarer Kjellberg, hvordan han indså, at han havde et problem, da han havde svært ved at lade alkoholen ligge efter et ønske om at komme i bedre form.

Han uddyber samtidig, at alkoholen blev et værktøj til at håndtere frygten for sin karriere og det pres, som han mødte efter flere skandaler, hvor han blandt andet ytrede sig racistisk under en livestream.

»Det gik op for mig, at jeg havde meget angst på det tidspunkt. At drikke for at slippe for sine følelser går altid galt«, siger han i videoen.

»Det her var under alle mine kontroverser. Jeg havde så meget stress, formentlig mere end nogensinde før«.

YouTube-stjernen tilføjer, at han ikke har snakket om sin afhængighed før, fordi han har skammet sig, men at han håber, at hans ærlighed nu kan hjælpe andre, der befinder sig i en lignende situation.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af